Pete og Alexandra i Robinson

Splid på det gamle hold Syd: "Robinson"-alliance i opløsning

Alexandra og Pete regnede med, at Syd-alliancen ville bestå i en sammenlægning, men nu er der opstået problemer. 

logo herognu HER&NU HN

Da de fire oprindelige Syd-deltagere blev splittet, og Sanshiro og Christina måtte spille med Nord, var planen, at de ved sammenlægning igen skulle stå stærkt sammen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I dagens afsnit af "Robinson" lægges de to hold sammen, og Pete og Alexandra går ind i sammenlægning med den tro, at det gamle Syd står stærkt sammen, men Sanshiro har andre planer. 

– Jeg har nu allieret mig med Thomas, Una og David. Vi er kommet op med den plan, at vi gerne vil lave en flertalsalliance bestående af os seks, siger Sanshiro i dagens afsnit til Pete og Alexandra. 

Ifølge Sanshiro kan han ikke stole på Christina. 

– Jeg har fået at vide af Thomas, at Christina har sagt, hun havde tænkt sig at stikke mig i ryggen. 

Sanshiro stoler på Thomas, og det splitter derfor den gamle Syd-alliance. 

– Jeg ser Thomas, Una og David som nogle virkelig ærlige mennesker. De er super nede på jorden og holder ikke noget skjult. De betyder virkelig meget for mig nu, siger Sanshiro. 

Ifølge Alexandra og Pete er det frustrerende, at planen skrider. 

– Jeg synes, det er irriterende, at Sanshiro stoler så meget på Nord, siger Alexandra, mens Pete bliver bekymret for, om han kan stole på Sanshiro. 

Ifølge Pete og Alexandra er det Thomas, der skal ud. 

Hvem der må forlade ekspeditionen, kan du se i dagens afsnit allerede nu på Viaplay eller kl. 20.00 på TV3.