Dennis Knudsen afslører sønnens navn

Nu deler han endelig, hvad lillebror skal hedde.

logo herognu HER&NU HN

Tilbage i august blev Dennis Knudsen far til fire, da en lille dreng kom til verden i Los Angeles, hvor barnets rugemor bor.

Den store glæde afløste sorgen, der ellers havde haft fat i Dennis i en længere periode, da han efter tabet af datteren Naomi begav sig ud i en ny omgang fertilitetsbehandling, hvor tidligere graviditeter desværre gik tabt.

Artiklen fortsætter under videoen...

Den nybagte far lagde derfor ikke skjul på, hvor stort det føles at kunne byde endnu et barn velkommen.

– Livet er fantastisk og vidunderligt, sagde han til HER&NU.

Dennis har tidligere fortalt til HER&NU, hvad den lille guldklump skulle hedde, men han ville gerne vente med at dele navnet, til der var faldet nogle praktiske ting på plads. Det hele tog nemlig som bekendt længere tid end forventet, da kendisfrisøren blev tvunget til at tilbringe seks uger i USA, før navneattest og pas til den nyfødte søn var klar.

Men nu er han endelig klar til at dele navnet, som er Markus Leonardo Knudsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dennis Knudsen med børnene Aura, Lucas, Markus og Noah

Det skriver Se&Hør, der har talt med ham. Han fortæller til mediet, at han var i tvivl om, hvilket af navnene der skulle være først.

– Men jeg synes, at Markus klinger godt med Noah, Lucas og Aura. Det er et smukt navn, og så er det bibelsk, hvilket jeg godt kan lide, siger Dennis til mediet og fortæller, at han også har spurgt sine tre ældre børn til råds.

Familien er nu hjemme i Danmark og nyder hinanden i huset i Vedbæk efter de mange uger i USA.

– Børnene havde savnet både mig og lillebror, men de har haft det godt. Nu er hverdagen stille og rolig igen, når der er en lille baby, som skal nusses og have mælk, så det er dejligt, fortæller Dennis, der i det nye år flytter til Varde med børnene.