Sommerhus – ferietips, indretning og stilfuld inspiration

Et sommerhus skal have den helt rigtige følelse, og her spiller boligindretningen en stor rolle. Det skal helst indbyde til afslapning og afkobling fra hverdagens ræs, og her kan hyggelige elementer som en sauna, træmøbler, pejs, brætspil og tæpper gøre udfaldet. Har du brug for inspiration til dét projekt? Det får du her på ALT.dk, hvor vi har samlet de bedste stiltips og ideer til indretningen af sommerhuset eller kolonihavehuset.

 

vis
mere

Der er noget helt særligt ved den stemning, der er et i sommerhus. Det er ikke et spørgsmål om dyre designmøbler og moderne kunstværker – eller at du følger de sidste nye boligtrends. Tværtimod. Sommerhuset er et sted, hvor vi stresser af og kommer helt ned i gear. Det handler derfor lige så meget om, at du skaber den tiltrængte hygge og stemning, der skal til for, at du, familien og vennerne kan slappe af her. Du afgør, hvad det skal være – og inspirationen hertil kan du finde her på ALT.dk.

Indret sommerhuset med elementer fra naturen

Hvad enten du har et lille kolonihavehus på Amager, et sommerhus ved Vesterhavet eller et byhus i Skagen, kan du gøre meget for at indrette dig hyggeligt i dit eget lille helle. Det kan for eksempel være det rette indfald af sommerlys, der gør den største forskel. Brug også naturens egne elementer i indretningen. Du kan for eksempel tilføre følelsen af sand mellem tæerne, natur og glæde, når den står på ferie og hygge med familien. Hvis dit sommerhus ligger tæt ved stranden, har du formentlig adgang til muslinger, konkylier, fine sten og andre ting herfra. Er dit sommerhus i stedet placeret i et skovområde, kan du naturligvis også bruge fund fra skovbunden.

Det kan også være, det er en hyggelig og rummelig sofa, der skal til. Boheme-inspirerede boligartikler og nipsting, der for eksempel er fundet på loppemarkeder. Eller måske virker det bedst for dig, hvis indretningsstilen i sommerhuset er helt enkel.

I mange sommerhuse er der en brændeovn, som også bidrager til den hyggelige stemning. Hvis du skal have en ny til sommerhuset, kan du få hjælp til købet i vores guide til at finde den rigtige brændeovn. Vi kan afsløre så meget, at det blandt andet er spørgsmål om størrelse, højde og valget af den rigtige skorsten. Og så skal du i øvrigt tage stilling til, hvorvidt den skal være miljørigtig eller ej.

Kom med indenfor i danskeres sommerhusoaser

”Enkel” var blandt de gennemgående nøgleord, da ægteparret Johanna og Jari i 2007 påbegyndte deres byggeprojekt med et lille sommerhus på en lille ø i den finske skærgård. Ægteparret efterstræbte nemlig det enkle liv, hvorfor sommerhuset er både bygget og indrettet helt simpelt. Få inspiration til den enkle indretningsstil, når Johanna og Jari inviterer indenfor i deres finske sommerhus på 45 kvadratmeter. Sommerhuset er udelukkende malet i hvid og sort, indeholder kun det højest nødvendige og er indrettet med simple og fine fund fra blandt andet loppemarkeder. Du kan også se, hvordan Inge og Erik Clausen forvandlede et gammelt sommerhus i Gilleleje fra 1950’erne til en stilet lille oase af et sommerhus, der er ombygget i vaskeægte New England-stil. Flittig brug af flotte genbrugsfund og gode indretningsvalg har gjort, at det slet ikke kan ses, at det fine sommerhus engang blot var et 35 kvadratmeterstort kolonihaveskur. Bliv inspireret til forvandlingen fra skrot til sommerhusoase her, eller se med, når Anne Norling-Dahl og hendes søster Mette Norling Schmidt viser deres sommerhus i Asserbo. Sommerhuset bruges af hele familien, så det er ikke bare indrettet smukt, men også med fokus på hygge og med plads til leg.

De fantastiske sommerhuse

Vidste du, at vi danskere har haft sommerhuse i mere end 300 år? Hele ideen med at have et sommerhus stammer nemlig helt tilbage til 1700-tallet. Dengang var det dog kun samfundets rigeste, der var så privilegerede at kunne holde ferie i et sommerhus. I dag er det heldigvis en meget større befolkningsskare, der har muligheden for at feriere i et sommerhus. Formålet var det samme, som det er i dag; nemlig at slappe af, og komme væk fra hverdagens stress og jag. Sommerhusenes stil, indretning, størrelse og type har dog undertiden ændret sig. Og den dag i dag findes der alt fra små sommerhuse på 20 kvadratmeter til helt store sommerhuse på flere hundrede kvadratmeter. Uanset størrelsen kan sommerhuse bare noget, når det gælder afslapning. Lige præcis hvad dét er, forsøger vi at finde svaret på. Du kan (måske) blive lidt klogere på, hvorfor sommerhuse er så fantastiske, når Eurowomans journalist Marie Lodberg forklarer, hvorfor hun og familien bruger så mange weekender som muligt i hendes og mandens sommerhus.

Mangler du inspiration til boligen?

Står du overfor et boligrenoveringsprojekt i din helårsbolig? Hos ALT.dk finder du ikke bare tips til, hvordan du indretter dit sommerhus. Vi har nemlig samlet alt de bedste indretningstips og al den boliginspiration, du har brug for, når du skal indrette dit drømmehjem. Du kan læse alt om interiør og boligindretning, hvor du blandt kan se de sidste nye trends indenfor møbler, kunst og belysning. Og så kan du ikke mindst blive inspireret af forskellige danskeres unikke, spændende, smukke og særegne hjem, når de inviterer indenfor i vores mange boligreportager. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Kolonihave, Retro, Terrasse, Opbevaring, Boligindretning, Interiør, Badeværelser og DIY