Terasse: Spisebordet fra Storm & Müller med tilhørende bænk er støbt i indfarvet fiberbeton, og det købte Josephine for mange år siden på udsalg. Bordpladen skifter farve med lyset og falder naturligt ind i det lyserøde og grønne farvespil. Blåregn og klematis smyger sig op ad murene og er med til at understrege en sydlandsk stemning.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Huset var ”det værste skrald”, men så forvandlede Josefine det til en sand toscansk drøm
Det er svært at forestille sig, at smykkekunstner Josefine Bergsøes smukke, rosafarvede hus tidligere gik under navnet ”førerbunkeren”. I dag stopper naboer op og beundrer synet af sommerhusets pastelfarvede samspil med haven og Sejerøbugtens milde natur.
Karin Gråbæk HelledieKarin GråbækHelledie
Lyserødt mod grønt, rustikke flader, poetiske streger og små personlige fortællinger i alle kroge.
I smykkekunstner Josephine Bergsøes sommerhus, Havfruehuset, har hun foldet formsproget og fornemmelsen for farver, som hun til daglig arbejder med på mikroplan, ud i stor skala.
Det taktile og feminine samspil mellem farver, strukturer og genbrugsfund har hun sågar fuldendt med goplerne som udsmykning, akkurat som når hun maler dem på hver eneste smykkeæske.
– Forvandlingen fra det grå til det rosa har været som at se en solopgang. Det har været stort, siger hun.
Uden at overdrive kan man roligt kalde det en eventyrlig transformation.
Køkken: I stedet for de alt for mange overskabe valgte Josephine at sætte hylder op til køkkenredskaberne. Hun beholdt selve indmaden i køkkenet, fik det malet grønt og malede samtidig krydsfinerlåger i samme grønne nuance i linolie, der får træets årer til at skinne igennem. Væggen er malet med kalkmaling, og gulvet er belagt med flydende spartel, der begge bidrager til den taktile struktur.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
”Køkkenet var med massive kirsebærlåger, alt for mange overskabe og røget glas, og det lignede noget fra en italiensk natklub”Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Køkken-alrum: Spisebordet, hvor pladen er et moodboard med personlige billeder og citater, lavede hun sammen med sin eksmand, da hun for 14 år siden var syg af kræft. Det er lidt som en dagbog. Åbne reoler omkranser vinduet og er fyldt med service samlet second hand. Hatteparaden er en tråd til solrige barndomsminder på Bornholm hos farmoren og farfaren, hvor de altid lige løb ind og hentede en hat.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Naboerne, der tidligere kaldte huset førerbunkeren, stopper nu op og beundrer det lyserøde hus, som lige så godt kunne ligge i Toscana og ikke her 400 meter, i ejendomsmæglerjargon ”badekåbeafstand”, fra Sejrøbugten i Odsherred.
Da Josephine blev skilt for seks år siden, flyttede hun fra hus til en lejlighed i København, og det kom bag på hende, hvor meget hun savnede en have.
– Ligesom så mange andre moslede jeg rundt for at finde et sommerhus i 2021, da landet var lukket ned af corona. Jeg havde på et tidspunkt gang i tre slutsedler, så virkelig mange huse, og Boligsiden var min screensaver.
Terasse: Bålpladsen er indrettet med en gammel kurvestol, masser af puder, et lyst kelimtæppe og to solsenge i genanvendt plast, købt hos Josephines veninde, der har butikken Mayol. Den rustne dørhammer stammer fra en auktion over Erik og Margit Brandts kuriositeter for flere år siden, da han flyttede fra deres hus. De smukke blåregn og klematis giver en sydlansk stemning til huset.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
”Huset var det værste skrald. Og alligevel stod det der og strålede i solen. Det er lidt med huse som med mænd, pludselig falder du for den lille nørd med store fortænder”Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Men jeg vidste bare, at det ikke skulle være her i Odsherred, hvor jeg havde været én gang og syntes, her lugtede for meget af grillkylling, fortæller hun.
Da hun første gang så den grå stenbygning, der lå på en stor, bar dobbeltgrund, hvor der stod et enkelt træ og en masse biler, passede det lige ind i fordommen om området.
Annonce
Arbejdsrum: Det organiskformede arbejdsbord har Josephines søster Laura bygget til hende for mange år siden. Hun får godt nok ikke arbejdet heroppe, men bordet er så smukt, og hun nyder at kigge på det.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Repos: På reposen på første sal bliver havfruestemningen understreget af trappen, der er malet blå. Herfra er der kig til et gammelt klædeskab med spejl og flettede låger.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
– Det lignede en p-plads, og huset var det værste skrald. Og alligevel stod det der og strålede i solen. Det er lidt med huse som med mænd, pludselig falder du for den lille nørd med store fortænder.
Jeg forestillede mig lige på stedet, at hvis jeg malede huset lyserødt med grønne vinduer og kalkmaling på væggen og grønne døre, ville det næsten tage mig til Toscana, fortæller Josephine.
Sammen med barnebarnet Melanie på seks år, har hun døbt sommerhuset Havfruehuset, fordi det ligger tæt på vandet. Samtidig er det en subtil understregning af, at her bestemmer kvinderne, også selv om kæresten kom til for et par år siden.
Soveværelse: Sengen er fra 1930’erne ligesom huset, og den står i det blå soverum. Josephine fandt den sammen med husets andre senge, et skab og en lille konsol på DBA.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Entre: Goplerne på Ina Rosings grønlandske maleri, der har en mere dyster historie end det rent visuelt udstråler, passede perfekt i huset og Bergsøes smykkeunivers, hvor vandmænd er en del af hendes signatur på æskerne.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
Gennem hele huset har hun fortsat fortællingen med malerpenslen, og alle værelser har forskellige nuancer, fra det gule klosterværelse til en svævende blå stue. I køkkenet var hun heldig at kunne genbruge indmaden i skabene og kunne nøjes med en lidt billigere opdatering med nye krydsfinerlåger, som en god ven har bygget.
– Køkkenet var med massive kirsebærlåger, alt for mange overskabe og røget glas, og det lignede noget fra en italiensk natklub. Jeg kunne sagtens være bekendt at flå det hele ud, fortæller Josephine.
Sommerhuset skal være anderledes end et helårshjem, og selv om alt er visuelt smukt og gennemtænkt, er hun ikke sart over noget som helst.
Stue: Med kolde lyseblå vægge, en stor hvid riflet sofa, som hun bare måtte have, et kæmpe kelimtæppe og den klassiske Karen Blixen kurvelænestol har Josephine indrettet en svævende, blød stue. Søsteren Laura Bergsøes træfinerlamper hænger på begge sider af det store vindue.
Reglen om at ”ingen går fra stranden uden at tage en hul-sten med tilbage” er blevet til hjemmelavet kunst, som hendes døtre har stået for.Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
”Jeg føler mig superheldig at have et sted, hvor der er plads til alle, og jeg kan tilbyde noget plads til mine børn, som jeg ikke kan i lejligheden”Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad / The Sisters Agency
– Det vil selvfølgelig være ærgerligt, hvis nogen smadrede hele stablen af tallerkener, men jeg kan altid finde noget igen.
Jeg føler mig superheldig at have et sted, hvor der er plads til alle, og jeg kan tilbyde noget plads til mine børn, som jeg ikke kan i lejligheden.
Det er en drøm at have et sted, hvor de alle er velkomne.
Hvem
Smykkedesigner Josephine Bergsøe og læge Morten Blinkenberg.
Hvor
Sommerhus fra 1936 på 140 kvm + 50 kvm anneks i Odsherred.