Susanne købte kolonihaven, ingen ville have. Og forvandlede den til den fineste oase

Susanne Storm kunne i modsætning til alle andre se masser af muligheder, da hun så det lille faldefærdige kolonihavehus for første gang for snart 14 år siden. Hun blev derfor noget overrasket, da hun som nr. 50 på ventelisten fik lov at købe det. I dag står huset som en lille, misundelsesværdig perle og lyser af alt det, et klassisk, dansk kolonihavehus bør rumme.

– Vi havde nogle venner, som boede herude, og syntes, det var hyggeligt, at børnene drønede frem og tilbage mellem husene. En dag spurgte de, om vi ikke ville skrive os op. Vi kunne godt se, at det havde lange udsigter, men pludselig kom der et lille faldefærdigt hus til salg. Ingen andre ville røre det med en ildtang, og derfor blev det vores, fortæller Susanne med et smil. De fleste ville nok have revet huset ned og bygget noget helt nyt op, men for Susanne var det vigtigt at bevare originaliteten og i stedet bygge til.

– Vi ville jo aldrig have haft alle de hjørner og tilbyggede kroge, hvis vi bare havde skrottet huset og bygget noget nyt. Jeg føler, vi fik noget forærende ved at bevare det, som det var, og så blot bygge til.

Voksende renovering

De første par år gik med at bygge om og bygge til. Det var en lavloftet cigarkasse på cirka 25 kvadratmeter, Susanne overtog, og derfor blev det totalt skrællet, så kun facaderne stod tilbage.

– Alt blev renoveret med genbrugsmaterialer, som vi fandt rundt omkring på Nørrebro, hvor vi bor. Det fik nye ”gamle” vinduer og døre, der blev lagt nyt gulv over det hele, og så blev der åbnet op til kip med nye vinduer i gavlen, så der kom mere lys ind. Ved samme lejlighed blev også taget skiftet, fortæller Susanne.

Senere blev der bygget et værelse og et toilet til og som årene gik fik Susanne også bygget en lille overdækket pergola med en verandalignede indgang og endnu et værelse, så huset i dag er på ca. 60 kvadratmeter.

– Der er isoleret overalt og sat ny beklædning op inde og ude af ting, som jeg har klunset eller fundet på Dba, fortæller Susanne, der bor i den idylliske oase fra maj til september. Ellers kommer hun i weekenderne eller på hverdagsaftener i løbet af året.

God genbrugsstil

Huset har ifølge Susanne dikteret indretningen. Det har ikke fungeret at putte alt for mange topmoderne møbler i et hjem, hvor alting er sat i stand af genbrugsmaterialer, og som rummer så mange kroge og krummelurer.

– Jeg elsker genbrugsfund og er lidt af en tingfinder. Meget af det, jeg har indrettet mig med, er fra min mormors gamle hus, eller fundet på loppemarkeder, i storskrald eller klunset. Jeg kan godt lide, at ting har en historie, og de ting, jeg bare har fundet, gør det nemmere for mig at skifte ud med tiden. Samtidig sætter det også kreativiteten i gang, når jeg forsøger at skabe en ny eller anden funktion til det, jeg finder. Tonerne i interiøret er afstemte, for Susanne har en forkærlighed for hele non color-universet.

– Jeg har forsøgt med flere farver, men vender altid tilbage til de samme nuancer. Stærke farver kan godt stresse mig lidt og derfor går jeg mere efter de her lidt sarte toner og sort-hvid-kombinationen. Det giver ro til øjet og det slapper jeg mere af i, og så får alle blomsterne og træerne lov til at være resten af farvepaletten.