En labyrint med grønne stier.

Ane har haft sommerhus i Gilleleje i snart 20 år: Her er hendes 3 bedste tips til området

Artdirector Ane Læntver skal tilbringe første del af sommeferien i sit lille sommerhus ved Gilleleje. Hun og familien har haft huset i snart 20 år, og sommerens store fornøjelse er at følge med i gamle og nye favoritspots.

ALT for damerne logo

Labyrint

Kan du finde ud?

Vores familie elsker at konkurrere sammen og mod hinanden, så derfor skal vi nok få det sjovt med et besøg i labyrinten, hvor man både skal quizze og finde vejen ud gennem grønne stier af pil, løvtræer, buske, blomster og grantræer. 

Med 40 forskellige quiz-kategorier og et stisystem fordelt på 7 km skal vi nok få en sjov og udfordrende dag.

Se mere på Gillelejelabyrinten.dk

Dagspa

Ren forkælelse

Billede inde fra Hotel De Ville fra deres spaafdeling.

Der er kommet et nyt, spændende hotel i Gilleleje, som tilbyder spa, og jeg vil glæde mig til at invitere mine to ældste piger med til en dag i forkælelsens tegn. 

Den mindste må desværre blive hjemme, da hun endnu ikke opfylder alderskravet. Efter endt spatur er det oplagt at tage et smut forbi deres restaurant, som også ser meget lovende ud.

Se mere på Hoteldeville.dk

Spise

Ikke kun rabarber

Ane har haft sommerhus i Gilleleje i snart 20 år: Her er hendes 3 bedste tips til området

Jeg endnu ikke haft fornøjelsen af at spise på Rabarbergården, men jeg har hørt meget godt om stedet, så i år skal vi nå forbi. Om sommeren serverer de både morgenmad, frokost og aftensmad, så det bliver ikke noget problem at vælge et tidspunkt. 

De producerer selv råvarerne på gården, og jeg elsker deres koncept med, at et måltid hos dem er med naturen til bords.

Se mere på Rabarbergaarden.dk

Om Ane Læntver

Portræt af Ane Læntver.
  • Artdirector på ALT for damerne og Alt Interiør. 
  • Elsker at opleve ting i nærområdet, og i år bliver det omkring Gilleleje, når familien på 5 tager op i deres sommerhus. 
  • Ane er gift med Christian, og sammen har de 3 børn Nena på 17 år, Vilde på 15 år og Frederikke på 12 år.