"Vi forelskede os totalt i beliggenheden. Det var det vildeste hide away og dødcharmerende"

Karina og Michael Borcher forelskede sig i det lille, primitive fiskerleje, der ligger gemt væk på en stor, fredet naturgrund på Stevns. Det gamle træhus var oprindeligt et af seks shelters, som en lokal fiskeriforening rådede over for mere end 60 år siden. De seneste 30 år har huset været brugt af familier fra området og dannet rammen for sommerferier i tæt pagt med naturen.

– Vi forelskede os totalt i beliggenheden. Det var det vildeste hide away og dødcharmerende, fortæller Karina. I baghaven løber en å, hvor familiens båd i dag ligger fortøjet ved en lille bro.

Huset havde haft mange skiftende ejere og fremstod ifølge Karina som en ruin. Køkkenet var råddent, og toilettet virkede ikke. Det oprindelige hus var gennem årene blevet udvidet med forskellige tilbygninger, men der var hverken indlagt varmt vand eller strøm. Familien gik straks i gang med at sætte huset i stand uden de store gør det selvforudsætninger.

– Det var virkelig hæsligt, da vi overtog det. Vi gik bare i gang og fik lidt hjælp fra venner og familie, der havde forstand på det. Så måtte vi se, hvor mange rådne brædder vi fandt, fortæller Karina.

Men huset viste sig heldigvis at være i overraskende god stand. Familien valgte et billigt Ikea-køkken, en træbordplade fra Silvan og købte et Foker-gasblus fra Italien. Køkkenet, faciliteterne og den manglende ovn giver familien nogle hyggelige begrænsninger.

– Man indordner sig, og det har været lærerigt. Vi har et gasblus. Vi bager ikke kager, vi laver pandekager. Karina opdagede, at nogle af møblerne fint kunne genbruges, hvis de fik et lag maling. Og resten af møblementet er fundet til storskrald, i genbrugsbutikker eller arvet. I huset er næsten intet nyindkøbt, og den bæredygtighedstanke er Karina stor tilhænger af.

Der er ikke indlagt el, så husets få elektriske apparater kører i dag på det solcelleanlæg, som Karina og Michael fik sat op, og der er kun koldt vand i hanen. Der er ingen garanti for mængden af strøm i huset. Det er solen, der afgør, om telefonen kan lades op. Med sommerhuset indførte familien også nye dogmer og gjorde huset til en skærmfri zone. Her skulle de nyde naturen, sejle ned ad åen og lave bål.

Familien bor til daglig på Frederiksberg og har ikke have. Sommerhuset er familiens fristed, og det er vigtigt, at det ikke bliver et fordyrende element i dereses liv. For Karina og Michael er det et getaway, hvor de omgiver sig med noget skævt, gammelt og hyggeligt, og det giver dem noget andet end det liv, de lever i byen.

– Sommerhuset har ændret vores adfærd. Man bliver mere bevidst om elforbruget, når strøm ikke bare er noget, man tager for givet. Der er virkelig tale om det simple, men gode liv. Vores piger var før sarte bybørn. Nu kan de tisse i skoven, lave mad over bål og er ikke længere bange for kryb, fortæller Karina og griner.