Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Sanne opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

"Er der ingen, der kan spise en frikadelle mere?" Min svigermor så spørgende på os andre, der sad omkring havebordet på sommerhusets terrasse og spiste aftensmad.

"Nej, farmor, jeg er propmæt," svarede Emilie på syv år og slog sig sigende på maven.

LÆS OGSÅ

Tør jeg kaste mig ud i et nyt eventyr?

En læser brød med sin kæreste for tre år siden, og ved nu ikke, om hun skal flytte tilbage til sin barndomsby. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

"Hvad med dig, Thomas, du plejer da godt at kunne tage fra?"

"Nej, tak, mor. Jeg kan heller ikke mere."

Min mand rystede smilende på hovedet, mens jeg derimod sad og pressede læberne sammen. Ikke for at modstå fristelsen til at spise endnu en af min svigermors frikadeller, men for ikke at komme til at skrige, at min svigermor for længst havde overskredet sin besøgstid her i det, der ellers officielt var blevet vores sommerhus året forinden.

Inden da havde det været mine svigerforældres hus i næsten 40 år. Her var vi således selv kommet på besøg, og der havde aldrig været grænser for mine svigerfamilies gæstfrihed. 

Efter min svigerfar var gået bort, havde min svigermor imidlertid ikke brudt sig om at være alene i sommerhuset. Hun havde derfor foreslået os at overtage huset til en favorabel pris, så det kunne blive i familien.

Desværre havde det siden vist sig, at min svigermors konstante selskab var med i den pris. For når vi skulle i sommerhus, ville hun med, og hun havde stadig ikke aflagt sig rollen som vores vært, når vi var der. 

Selvom det var hyggeligt af have hende overnattende et par dage, var det intense familiesamvær ved at være nok for mig. Når jeg forsigtigt spurgte, hvor længe hun havde tænkt sig at blive, lød svaret: "Jeg bliver, så længe jeg er velkommen"

Allerede da vi sidste år havde holdt vores første tre ugers sommerferie i huset i selskab med min svigermor, havde jeg bagefter sagt til Thomas, at det holdt jeg ikke til én gang til. 

Thomas havde beroliget mig og sagt, at min svigermor nok bare skulle vænne sig til de nye ejerforhold, og at vi nok med tiden skulle få lov til at have huset mere for os selv. Nu, hvor der denne gang var gået en uges tid af vores tre uges familieferie, havde min svigermor dog stadig ikke nævnt noget om, hvor længe hun havde tænkt sig at blive.

LÆS OGSÅ

Eva Lilja Lunds hjerte blev knust af manden i hendes liv: Jeg følte mig snydt

Eva Lilja Lund troede, at 2025 skulle være året, hvor hun blev mor med den mand, hun elskede. Men i stedet blev det året, hvor hun fik knust sit hjerte i tusind stykker.

I de sjældne stunder, hvor Thomas og jeg fik mulighed for at tale uforstyrret sammen, skændtes vi om hans mor. Thomas forsvarede hende med, at hun jo havde mistet sin mand, og at hun hyggede med ungerne og også gav os en anden frihed, end hvis vi skulle stå for alt det praktiske selv. 

Og ja, så var der også lige det med, at min svigermor havde solgt os sommerhuset til en pris, der lå langt under, hvad det var værd.

"Ja, men det er vel ikke ensbetydende med, at vi hver gang skal have hende boende?" snerrede jeg lavt, indtil vi blev afbrudt af en af ungerne eller min svigermor, der kaldte på os.

Mens vi andre sad på terrassen efter min svigermors frikadeller var jeg derfor ved at eksplodere. Min svigermor havde insisteret på at tage opvasken, så vi andre ”kunne slappe af”, men jeg slappede absolut ikke af ved tanken om at skulle bo under tag med hende i de næste to uger også. 

Jeg var også sur over, at Thomas endnu ikke havde nænnet at tage den – indrømmet – svære samtale med sin mor om, at vi og børnene også havde brug for at have lidt tid for os selv. 

Dengang, hvor min svigerforældre stadigvæk ejede huset, og vi således var gæster, kendte jeg da godt min besøgstid. 

Efter et par overnatninger takkede vi for et par hyggelige dage og kørte så hjem igen.

Nu ejede jeg selv huset, alligevel havde jeg også denne gang mest af alt lyst til at pakke vores ting og køre retur til lejligheden i byen bare for at få lidt fred. For jeg så i ånden og fornemmede på min svigermor, at hun også denne gang havde tænkt sig at blive, indtil vi også skulle hjem et par uger efter. 

Jeg holdt meget af min svigermor, virkelig, men at mine tre ugers ferie skulle foregå i konstant selskab med hende, det havde jeg altså ikke lyst til, og jeg frygtede, at det ville fortsætte sådan i alle vores kommende ferier, og det var jeg ikke indstillet på.

Derfor rejste jeg mig nu fra havestolen og gik ud i køkkenet. 

Jeg tog et viskestykke, og mens min svigermor vaskede op og talte om morgendagens planer, og hvor skønt vi havde det, tog jeg en dyb indånding og rømmede mig så.

"Vi nyder også at være her sammen med dig," sagde jeg så. "Men vi skal også lige vænne os til, at huset nu er vores. Du er gæsten, det er ikke meningen, at du skal rende rundt og varte os op, det burde være omvendt."

Og så fik jeg ellers forklaret min svigermor, hvor meget jeg så frem til at være den, der forkælede hende. For at det kunne komme til at ske, trængte vi dog til at have huset for os selv. 

For vi havde jo dårlig nok været her alene endnu, og det sidste havde vi altså brug for.

Nok blev stemningen lidt akavet, da min svigermor dagen efter pakkede sine ting og kørte hjem til sig selv. Det var dog vigtigt, at det skete. 

For da vi stod ude på grusvejen og vinkede farvel til hende, forsvandt den anspændte stemning mellem Thomas og mig langt om længe. Det, at vi endelig slappede af, smittede også af på børnene. 

LÆS OGSÅ

Lisas mand svigtede hende, da hun havde mest brug for støtte - hjælpen kom fra uventet kant

Da jeg mødte Mads, følte jeg, at der langt om længe kom ro i mit liv, for Mads var en mand, der i den grad havde styr på sin tilværelse. At jeg i virkeligheden svigtede mig selv ved at gifte mig med ham, var jeg slet ikke klar over dengang. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Selvom de i starten brokkede sig over, at der ikke længere var samme høje serviceniveau, som da farmor havde været der, så vænnede de sig hurtigt til det og nød deres ferie sammen med os.

I år skal vi holde vores sommerferie i sommerhuset for fjerde år i træk, og her kommer min svigermor selvfølgelig og bliver nogle dage for at være sammen med os. 

Det glæder jeg mig faktisk virkelig til.

For nu, hvor vi ved, at vi har fire dage med hende, så sætter vi pris på hvert minut, vi har med hende. 

Så vi glæder os til, at hun kommer, især når vi ved, hvornår hun tager hjem igen.

Skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.