-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
Se hende i julekalenderen: Prinsesse Josephine er med i "Tidsrejsen 2"
Prinsesse Josephine dukker pludselig op i "Tidsrejsen 2" på DR.
Denne artikel blev første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Vi er kommet til 4. december i DR's nye julekalender "Tidsrejsen 2", hvor hovedpersonerne Holly og Romeo, der spilles af Lærke Krabbe de Waal og Frederik Thoft, for første gang bevæger sig ud som tidsrejsende.
De to børn har fået fingrene i Sofies tidsmaskine og sammen lander de i 1994 på skolen.
Her møder de en pigegruppe med Helene i spidsen, som tydeligt dominerer på skolen. Og kigger man godt efter, kan man se, at en af Helenes veninder spilles af prinsesse Josephine, som har fået rottehaler, smækbukser og cowboyjakke på i ægte 90'er stil.
Den opmærksomme seer vil også kunne se, at Josephine har gips på armen. Hun har dog ikke brækket armen i virkeligheden, men det gjorde hun som helt lille i en rideulykke i Gråsten Ridecenter i 2015.
Kongehuset bekræfter overfor HER&NU, at prinsesse Josephine medvirker.
"Prinsesse Josephine har i flere år haft stor interesser for teater, dans og skuespil. Hun har blandt andet medvirket i "Peter Pan" på Eventyrteatret i Tivoli. I "Tidsrejsen 2" har prinsessen en mindre rolle i et par af afsnittene, og det har selvfølgelig været spændende for hende at være med i en tv-produktion," siger kommunikationschef i Kongehuset, Lene Balleby.
Hvordan har hun fået rollen?
"Hun har deltaget i en castingproces på lige fod med de øvrige medvirkende."
Prinsesse Josephine er ikke den eneste i familien, der går utraditionelle veje. Både prinsesse Isabella og grev Nikolai er gået en uvant vej med henholdsvis musik og modelkarriere.
Prinsesse Josephine vil ligeledes dukke op i afsnit 7.