GODE RÅD FRA EKSPERTERNE

BØRNEPSYKOLOGEN

SlåR fAR

Vi har Tobias på to år. Han har igennem de sidste par uger været en del efter sin far. Alle andre i familien er på lige fod med mor, bare ikke far. Han bliver slået uden grund, kigget surt på og kan stort set ikke få lov til noget som helst, når det kommer til pleje og pasning. Når vi kigger tilbage på de to år, vi har haft sammen, har det været en lang tur op ad bakke for far. Vi har ikke givet efter og ladet os køre rundt med. Vi sætter grænser med en rolig, men fast stemme, men nu har vi brug for nogle redskaber og gode råd til, hvordan vi takler denne reaktion, som pludselig er kommet. Vi er fuldt ud klar over, at han er i selvstændighedsalderen. Han udstråler bevidsthed om det, han gør, men vi kan ikke finde ud af, hvad det præcis drejer sig om. Det er mor, mor, mor, og far får ikke en chance, hvis det skal køre efter hans hoved. Taler vi om morsyge, eller stikker der noget andet under? På forhånd tak.

Louise Christensen

Kære Louise,

Lad mig allerførst slå fast, at ingen børn i nul til toårsalderen evner at være bevidste om, at de vil vælge den ene voksne frem for den anden. De vælger instinktivt den eller de voksne, de føler sig mest knyttet til. Forudsætningen for tæt tilknytning mellem barn og voksen er sammenhængende tid sammen med barnet. Det er en helt afgørende faktor for, at barnet faktisk tilknytter sig nogenlunde tæt til begge forældre. Det er vigtigt, at man kan være sammen med det lille barn, når det er klar til kontakt, og børn er oftest mest friske og oplagte til kontakt efter en lang søvn, det vil sige morgen og formiddag og efter middagssøvnen, mens de fleste børn er trætte og uoplagte sidst på eftermiddagen, hvor den udearbejdende kommer hjem. Da mor oftest er den, der tager barselsorloven, bliver det derfor hende, barnet kender bedst, og det er derfor også hende, der lettest kan trøste barnet – det er hende, barnet foretrækker som førstehjælper. Det får nogle fædre til at tro, at de ikke er lige så gode til at være sammen med barnet. Mange fædre oplever dette og bliver sårede og fortvivlede. Det problematiske ved denne situation er, at det kan udvikle sig til en oplevelse af, at barnet ikke er lige så glad for faren, eller at barnet bevidst afviser ham. Det udvikler sig igen til en følelse af enten opgivelse hos faren, eller at faren begynder at kalde barnet stædigt og sige, at det driller og bevidst ikke ‘vil’ ham. Man begynder så at tvinge barnet, selv om mor er der, til at ‘ville’ far. Det er alt sammen ganske belastende for barnet, som jo vil reagere med gråd, afvisning, vrede og sorg. Denne adfærd hos barnet handler helt grundlæggende om, at det har dannet dybere tillidsbånd til mor end til far, fordi mor har haft god og lang sammenhængende tid med barnet helt fra starten. Barnet har slet ikke noget ansvar for dette. Du skriver, kære Louise, at når I kigger tilbage på de to år, I har haft sammen, så har det være en ‘lang tur op ad bakke’ for far. Jeg tror, at I har misforstået jeres søns afvisning af sin far som bevidst – lidt trodsagtig – og mit råd til jer er:

• I skal ikke tvinge jeres søn til at være hos sin far, når mor også er der.

• Far skal vise, at han helhjertet accepterer, at mor for tiden er den bedste.

• Far skal derimod forsøge at knytte dybe bånd – han skal vinde barnets interesse. Det kan gøres gennem fælles leg, for eksempel legoklodser, vaske bil og vande blomster i haven.

• Far kan have timer, hvor han alene har ansvaret, for eksempel gå til børnesvømning eller gymnastik.

I kan selv forsøge jer frem. Det vigtigste er, at far er klar over, at han må arbejde for at få sin søns tillid. Man får ikke børns tillid med i fødslen. Den skal skabes af den voksne.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

PARTERAPEuTEN

SAVNeR Sex

Som en del andre har vi også oplevet, at vores sexliv er kommet lidt på stand-by efter en fødsel. Jeg er meget vild med min kone. Og når vi endelig giver os i kast på lagnerne, føler jeg, at vi begge nyder det, og det giver ny energi i dagligdagen. Desværre er det altid på mit initiativ. Ofte, når jeg lægger op til sex, bliver jeg afvist med, at hun lige skal se noget eller er træt. Vi har højst sex tre gange om måneden. Det er svært at tale om, da det gør min kone ked af det, og hun føler, at hun ikke slår til. Jeg er ikke utilfreds, men vil gerne have mere og oftere og helst uden alle afvisningerne. En afvisning uden grund kan jeg ikke lade være med at opfatte som en afvisning af mig, der ikke er lækker, sexet eller sød nok. Hvad gør jeg?

Hilsen Stenbukken

Kære Stenbuk,

Mange kvinder oplever, at lysten til sex går lidt i dvale i forbindelse med fødsel og i tiden derefter. Flere ting kan lægge en dæmper på lysten: træthed, utilfredshed med sit udseende, behov for at have sin krop for sig selv, en oplevelse af at forsømme hinanden som partnere og så videre. Det er helt naturligt og vil kun være for en periode. Det er et rigtigt godt tegn, at du fortæller, at der allerede er livfuldhed og nydelse mellem jer, når I er sammen. Uden helt at vide, hvor lang tid der er gået siden fødslen, kunne det godt lyde, som om I er ved at være klar til at hjælpe lysten i gang igen. Hvis I har mod på det, kan I aftale et fast tidspunkt i løbet af ugen, hvor I begynder at date. Målet er ikke nødvendigvis, at I går ud, men derimod at I begynder at sætte fordybet tid af til hinanden. Hvis det virker for jer, kan I skiftes til at tage initiativ til, hvad I skal bruge jeres date til. Vælg gerne ting, der bringer smil frem og følelser af intimitet. En måde at skabe intimitet på er at tale sammen om det, der er vigtigt. Mit forslag er, at du fortæller din kone, at du har noget vigtigt på hjerte, som du gerne vil tale med hende om, og at I aftaler et godt tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret. Start med at fortælle din kone, hvor glad du er for hende og jeres liv sammen. Anerkend over for hende alt det ved jeres sexliv, som allerede er lige, som det skal være, og som du påskønner. Fortæl hende også, hvad du nogle gange kan længes efter:

• Nydelsesmanual: Hvor og hvordan ville det føles rart for hende at blive rørt af dig? Hvad kunne være dejligt for hende at høre dig sige? Hvad ville være dejligt for hende, at du gjorde?

• Mere initiativ fra hendes side. Gør det lettere for hende ved at beskrive konkret, hvordan det kunne være dejligt for dig at mærke initiativ fra hende.

• Blide afvisninger. Fortæl hende helt konkret, hvordan du gerne vil have, hun siger nej til sex, så det føles omsorgsfuldt og begrundet.

Spørg til slut, hvad hun tænker om det, du fortæller og foreslår, og om hun har mulighed for at komme dig i møde på nogle af dine ønsker. Tjek også med hende, om der er noget mere, hun har brug for at fortælle dig. Og husk til slut, at forandring skal bruge tid og optimale betingelser, så vær tålmodige og varme med hinanden.

De bedste hilsner Anette Buur Bangsgaard

En dukkert i det kolde vintervand sætter hjertet på ekstra arbejde, derfor skal du måske vente med de kolde bade til efter graviditeten.

Har du spørgsmål til en af vores eksperter?

Dorte Fischer, sundhedsplejerske

sundhedsplejerske@voresborn.dk

Nina Sepstrup, jordemoder

jordemoder@voresborn.dk

Christina Tatarczuk, barselscoach

barselscoach@voresborn.dk

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

bornepsykolog@voresborn.dk

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut

parterapeut@voresborn.dk

Det er helt normalt, at dit lille barn får en periode, hvor badet er absolut upopulært.