GODE RÅD FRA EKSPERTERNE

Hvad gør du, hvis babys hoved ikke står fast, og vandet pludselig går? Hvordan undgås opslidende diskussioner om børneopdragelse? Og er det virkelig ikke muligt for en træt mor at få et lille break fra en krudtugle på 15 måneder?

JORDEMODEREN

BANGE FOR, AT VANDET GÅR

Jeg er gravid i 37. uge. Ved sidste jordemoderkonsultation fik jeg at vide, at barnets hoved ikke står fast, og hvis vandet går, skal jeg lægge mig ned og ringe til fødeafdelingen. Hvad gør jeg, hvis vandet går, når jeg er ude at gå tur eller inde og handle? Skal jeg lægge mig ned midt på vejen eller inde i Kvickly? Eller er det okay at gå et kort stykke til min bil? Det bekymrer mig at tænke på.

Tina

Kære Tina,

Først vil jeg trøste dig med, at fødsler oftest starter med veer. Kun for cirka15-20 procent vil fødslen begynde ved, at fostervandet går, og vandet går sjældent i en kæmpe sø som i amerikanske film. Ofte kan man faktisk være i tvivl.

Rådet om at lægge sig ned gives ud fra en formodning om, at navlesnoren kan smutte ned foran barnets hoved og komme i klemme mellem hoved og bækken. Sker det, nedsættes iltforsyningen til barnet. Når du lægger dig ned, mindskes trykket ned mod bækkenet, og det kan forebygge den kritiske situation. Så skal det give mening at lægge sig ned, skal du gøre det med det samme. Du skal så ringe til Falck, der kommer og kører dig liggende til fødestedet.

MEN risikoen er forsvindende lille, og på en del fødesteder er man holdt op med at give dette råd, undtagen i særlige situationer. Disse er, hvis barnet ligger med numsen nedad, hvis der er konstateret for meget fostervand, eller man får vandafgang, før man er fulde 34 uger henne.

Jeg synes, du skal følge det, din jordemoder siger, men stadig bevæge dig rundt. Skulle vandet gå, hvilket er usandsynligt, får du jo en morsom historie at fortælle.

Venlig hilsen

Nina Sepstrup, jordemoder

PARTERAPEUTEN

UENIGE OM OPDRAGELSEN

Min mand og jeg er uenige om mange ting i opdragelsen af vores søn på halvandet år. For eksempel, hvor vigtigt det er med cykelhjelm, at spænde ham fast i bilen og give ham varmt tøj på.

Tidligere havde vi kun ansvar for os selv, men nu har vi jo et fælles ansvar. Min mand mener, at jeg burde slappe mere af. De mange diskussioner i hverdagen er opslidende. Hvordan får jeg min mand til at forstå, at jeg ikke er imod ham, men blot vil mit barn det bedste?

Anonym

Kære Anonyme,

100 procent enighed om opdragelsen er en illussion, og det kan vores børn godt klare. Men opslidende skænderier som hverdagskost er hverken godt for børn eller voksne.

Tilbagevendende diskussioner handler ofte om noget dybere end selve ‘sagen’. Jeg gætter på, at din mand længes efter at blive anerkendt som far, mens du længes efter at blive lyttet til. Jeg foreslår en ny strategi:

→ Fortæl din mand, hvad du gerne vil have. Gør det kort og kun én gang. Jo mere du gentager budskabet, jo mindre vil han lytte til indholdet og i stedet ‘høre’, at han ikke gør det godt nok.

→ Påskøn ham, når han gør nogle af de ting, du godt kan lide. Fortæl ham også, når du opdager, at noget, du tidligere har kritiseret, faktisk virker ganske fint.

→ Lad far og søn være alene uden dig. Dermed viser du din mand, at du har tillid til ham, og det er en god erfaring for dig, at din søn trives med det.

→ Aftal et fast tidspunkt, hvor I er alene og på skift har 15 minutters mulighed for at lufte jeres ønsker for hinanden. Start med at fortælle om det, I er glade for. Slut af med en snak om, hvad I kunne tænke jer at lave sammen ud over at diskutere børneopdragelsen.

God arbejdslyst!

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut

BØRNEPSYKOLOGEN

VIL AKTIVERES

Vi har en lille krudtugle på 15 måneder. Hun er i vuggestue hver dag, og det går fint. Hun virker tryg og glad.

Problemet er, at når vi kommer hjem om eftermiddagen, får jeg ikke lov til at lave noget selv. Jeg ved godt, at hun har savnet mig i løbet af dagen, og derfor bruger jeg altid den første time på at hygge med hende. Derefter trænger jeg til et break på 20-30 minutter, hvor jeg kan lave aftensmad eller ordne vasketøj.

Jeg har prøvet at sætte hende til at lege selv, men det holder ikke ret længe. Hvad gør jeg?

Krudtuglens mor

Kære Krudtuglemor,

Børn i den alder begynder at begive sig af sted på egen hånd og vil gerne opleve fysisk adskillelse fra os voksne, men de skal selv være herre over adskillelsen. Mor skal sidde i sofaen som fast base, så kan barnet nusse lidt rundt i den anden stue. Så snart mor rejser sig og går, følger barnet efter. Det har stadig et stort behov for at vide, at de voksne er der.

Prøv at tage din datter med, når du forlader et rum. Sig ‘nu skal vi hænge vasketøj op. Kom med mor’. Giv hende nogle tøjklemmer i et bæger, som hun kan lege med, mens du hænger vasketøj op. Når du skal lave mad, så sig ‘kom, vi går ud i køkkenet. Vi skal lave mad’. Lad en af skufferne være fyldt med gryder og piskeris, som hun kan lege med, mens du laver mad.

Venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

HAR DU SPØRGSMÅL TIL EN AF VORES EKSPERTER?

Dorte Fischer, sundhedsplejerske sundhedsplejerske@voresborn.dk

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog bornepsykolog@voresborn.dk

Nina Sepstrup, jordemoder jordemoder@voresborn.dk

Nina K. Brandt, barselscoach barselscoach@voresborn.dk

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut parterapeut@voresborn.dk