Børn på flasken
Når sundhedsplejerske Dorte Fischer bliver kaldt ud til nybagte forældre, er det oftest fordi, amningen ikke rigtig fungerer. Træf det rigtige valg – for dit barns skyld, siger hun.
Dorte Fischer oplever, at problemstillingen omkring amning contra flaske er blevet større i løbet af de 13 år, hun har været sundhedsplejerske. For sundhedsplejersken i Birkerød er det vigtigste dog, at barnet trives og får mad, så det kan udvikle sig.
„Det er godt at amme, og i begyndelsen kan det godt kræve lidt af en kamp at få det til at fungere. Men der er også en grænse. Man er en god mor og far, hvis man træffer de rigtige valg for ens børn, og det kan altså godt være at stoppe amningen. Nogle gange føler mødrene det som en stor lettelse, når jeg som sundhedsplejerske siger det til dem,” siger hun og giver os her sine bedste råd til mødre, der giver flaske.
Stands modermælken
Hvis mælken er løbet til, når du går over til flaske, skal du kontakte din læge. Lægen kan udskrive medicin, som stopper mælkeproduktionen, så du undgår at få brystbetændelse eller bylder af den modermælk, der ellers står tilbage i brysterne.
Gør flaskemåltidet til en hyggestund
Sid godt og afslappet og brug måltidet til at have både krops- og øjenkontakt med barnet. Det knytter barn og forældre til hinanden. Hold barnet i dine arme og lad det ikke ligge med flasken selv.
Far tidligt på banen
Fædre til flaskebørn har gode muligheder for at etablere en tæt kontakt til det helt lille barn. De første måneder er barnet mest vågent og opmærksomt, når det spiser, og hvis familien har lyst, kan faren være lige så meget på banen ved måltiderne som moren.
Faren kan også give dagens sidste flaske og putte barnet, når det skal sove. For moren giver det mulighed for at slappe af, hun kan være sammen med større søskende eller gøre ting på egen hånd.
Barnets appetit skifter
Forbered hellere for meget mælk end for lidt, så undgår du, at måltidet ender i gråd og hektisk tilberedning af en ny flaske. Hverken ammebørn eller flaskebørn spiser den samme mængde fra gang til gang, så hvis der er lidt tilbage i flasken, når barnet er mæt, ved du, at det har fået nok.
Undgå småspiseri
Nogle børn synes, det er så hyggeligt at sutte, at de falder i søvn under måltidet. Hvis barnet kun har spist lidt, må du vække det, så det ikke ender med, at barnet småspiser lidt hele tiden.
Læg eventuelt barnet forsigtigt på puslebordet og åbn bleen, det plejer at vække en syvsover.
Hul igennem
Børn, der får flaske, skal helst have afføring hver dag. Du kan hjælpe barnet ved at lave cykeløvelser eller massere maven, men er der gået et par dage uden de større bleskift, er det bedst at kontakte sundhedsplejersken.
Flasker klar i forvejen
I de første to måneder af barnets liv må flaskerne ikke forberedes på forhånd, men skal blandes ved hvert måltid. Derefter kan du tilberede flasker til et døgn ad gangen. De færdige blandinger skal stå i køleskab og kan opvarmes i mikroovn eller i en skål med varmt vand, når de skal bruges.
Vask sut og flasker
Mælkerester i flasker og sut skal fjernes lige efter brug. Sutten renses med groft salt. Flaskerne vaskes og skylles i kogende vand – eller de kommer en tur i opvaskemaskinen.
Sagt om amning og sutteflaske
Der kan siges rigtig mange gode ting om amning. Men det kan også opleves som et stort pres, hvis sundhedspersonale, familie og venner i deres iver efter at ville det bedste for det lille barn glemmer, at sutteflasken er et acceptabelt alternativ. Her kan du læse, hvad tre eksperter på hver deres felt siger om nogle af de typiske påstande om amning, som nybagte forældre møder.
“Flaskebørn bliver lettere syge”
Der er god, videnskabelig dokumentation for, at amning har positive effekter for barnets udvikling, trivsel og risiko for sygdomme. Men for det enkelte barn er der ikke tale om store fordele, og det er bestemt ikke risikabelt eller farligt ikke at blive ammet. Men fordelene er værd at tage med.
Kilde: Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring.„Amning er afgørende for en god relation mellem mor og barn”
Der findes naturligvis ingen direkte sammenhæng mellem amning på den ene side og godt eller dårligt forældreskab på den anden. Det er vigtigt, at sundhedsvæsnet ikke fremstiller amning som begrundet i psykologiske forhold, hvor amning er nødvendig for en god mor-barn-relation. Dels er det ikke sandt, dels kan det lægge et pres på mødrene, som kan belaste et sårbart forhold unødigt.
Kilde: Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet.
„Sut og sutteflaske kan ødelægge amning”
Det er godt at amme, men vejledningen behøver ikke være så firkantet. Narresutten kan være en glimrende afledning for et barn, hvis mor har fået suttet hul på brystvorterne. Nogle børn er desuden så afkræftede, når de fødes, at de med en flaske pludselig får kræfter til at sutte på brystet.
Kilde: Sigrid Riise, sundhedsplejerske