Har vi svigtet vores dreng?

Baggrund

Seksårige Emil bærer rundt på en stor vrede. Det går især ud over hans far, som Emil kun ser hver anden weekend, fordi forældrene er skilt. Emil bor sammen med sin mor, Jette, og sin fireårige, handikappede lillesøster Mathilde. Jette føler sig meget alene om at opdrage børnene.

Da Emil i sommer begyndte i skole, opstod der igen problemer. Til den første skole-hjem-samtale beskrev lærerne Emil som en dreng, der skriger op uden grund og nægter at gå til time. Hans mor besluttede derfor at flytte ham til en anden skole, hvor det allerede går meget bedre.

Men Emil har stadig problemer med sit temperament, og nu tror hans far, at han måske lider af ADHD. Jette tror nærmere, at Emil føler sig svigtet på grund af den manglende opmærksomhed og tid til ham. Nu har hun bedt Jesper Juul om hjælp.

Jesper Juul: Må jeg starte med konklusionen. Der er intet galt med den dreng.

Jette: Det er jeg glad for. Jette viser Jesper Juul billeder af sin dreng.

Jesper Juul: Jeg kan intet mærkeligt se i den måde, han håndterer sit temperament på.

Jette: Han har jo haft en masse skift i sit liv.

Jesper Juul: Ja, det har han. Og det er en god idé at vente med flere skift, hvis du kan. Men det er godt, at han er kommet på en ny skole. De tilbagemeldinger, I har fået både fra den gamle og den nye skole, hvor det jo går meget bedre, siger uhyggeligt meget om, at din søn er, hvordan han tages imod.

Jette: Ja, jeg tog kontakt til hans nye skole, før jeg skulle hen til dig. De siger, at Emil allerede efter en måned er blevet en helt anden dreng. Den nye skole kan også se, at Emil ikke fik de redskaber, han havde brug for i sin gamle skole. Både skriveteknisk og i forhold til at håndtere sit temperament. Det viser, at de havde opgivet ham.

Jesper Juul: Far må tage noget ansvar – læs videre næste side>>

Jesper Juul: Noget tyder også på, at Emil som menneske ikke har vidst, hvad han skulle stille op, når der var forandringer. Så tror da pokker, at han bliver tosset og smider med tingene, når han bliver misforstået. Så hvilken rolle spiller hans far, vurderer du? For når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at den mand må da tage noget ansvar.

Jette: Det er der mange, der har sagt til ham – både parterapeuter og psykologer. Jeg tror faktisk, at han egentlig gerne ville, men han orker ikke. Men han vil gerne have, at Emil bliver undersøgt for ADHD. Hans far mener, at Emil kun kan klare sig i de faste rammer hos mig og tror, at det er derfor, Emil reagerer ved at blive vred og råbe ‘dumme, dumme far’, når han er hos ham.

Jesper Juul: Det tror jeg altså ikke, vil jeg gerne sige. Hvis man nu forenkler det lidt og siger, at Emils gamle skole forlangte, at han skulle yde, hvad der svarer til en gennemsnitlig elev, og at det blev forventet, at han skulle opføre sig på en bestemt måde, når han var derhjemme. Og så samtidig ser på, at han ikke har fået de redskaber, der skulle til for at lære at fungere. Oveni det kan hans far ikke finde det frem, som Emil har brug for. Hans far opfører sig, hvad skal man sige, for macho i forhold til Emil. Hvor meget har du snakket med Emil om det her med skilsmissen, og om lillesøster, som har Downs Syndrom?

Jette: Emil og jeg har ikke snakket særlig meget om skilsmissen. Han var kun tre år, da det skete, og vi har ikke været uvenner, overhovedet. Men vi har snakket meget om lillesøster, og hvorfor hun reagerer, som hun gør. Emil er dygtig til at takle og håndtere hende uden at blive fysisk. Han er god til at fortælle, at han er vred, men kun holde fast i hende osv.

Vi snakker om, hvordan det er at have en handikappet lillesøster og om, at jeg også synes, at det er træls engang imellem. Emil siger også, at det er røvirriterende, men at han godt kan forstå, at det ikke er Mathilde, som han er irriteret på, men hendes handikap.

Jesper Juul: Hvem ligner han mest. Dig eller sin far?

Jette: Sin far – både på den måde han reagerer, og den måde han ser ud på.

Jesper Juul: Det viser bare, at hans far betyder mere for Emil, end faren er indstillet på at leve op til. Men det kan være, at det er et håbløst projekt …

Jette: Min eksmand siger, at jeg er en god mor, og derfor kan jeg tage skole-hjem-samtalerne og samtalerne om Mathildes handikap. Det er jeg bedst til, siger han. Jeg tror faktisk, han mener det.

Jesper Juul: Men det handler jo ikke om at være god til børn eller ej – eller om hvem der er bedst. Det handler om, at det er godt at være to. At det er godt for et barn at mærke, at der både er en mor og en far.

Læs videre på næste side om hvordan Jette kan tale med sin søn>>

Jesper Juul: Hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned med Emil og fortælle, at jeg har snakket med en mand, og at ‘grunden til, at du er vred og ked og ikke kan styre det, er, fordi du er vred, og det er helt o.k.’. Så ville jeg ‘invitere’ ham – og sige, at ‘der er forskellige mennesker, som gør sig kloge på, hvad du har brug for.

Men vi har glemt at spørge dig – og det vil jeg gøre nu’. Så ville jeg være åben og for eksempel sige, at ‘hjemme hos os synes jeg, det fungerer bedre, når jeg bestemmer sådan og sådan’ og så spørge, ‘er det rigtigt?’ Hvad angår Emils far, ved han ikke selv helt, hvad han skal stille op, og han er måske også vant til at klare sig selv og har måske ikke tålmodighed til folk, som er anderledes. Og det er jo en enorm udfordring for hans søn – som jo også gerne vil være som sin far.

Jette: Ja. Jeg har jo også tænkt meget over det dilemma, det er, at en søn skal kunne spejle sig i sin far – ikke i mig. Men det er ikke en mulighed, at han kan være mere hos sin far.

Jesper Juul: Nej, det er jeg klar over, men faren kunne tage samme snak med Emil, som du tager, når du kommer hjem. På den måde vil Emil føle sig bedre forstået.

Jette: Emil synes jo, at hans far er sej – at han kan komme med ham på værkstedet og vaske motorcykler osv. Men nu har jeg jo så fået en kæreste, som, jeg synes, kunne være en god rollemodel. Min nye kæreste har selv to børn – men vi bor ikke sammen. Kunne han være en god rollemodel for Emil? Eller han er måske ikke vigtig nok?

Jesper Juul: Hvis Emil mangler noget fra sin far, hjælper det ikke helt at give ham det på en anden måde. Du kan spørge dig selv, hvad du savnede ved din eksmand, så har du et godt billede af, hvad

Emil savner. Emil ser sin far som en legeonkel, som er god nok, og det skal man også sætte pris på. Han har sit eget univers, og der tager han Emil med ind, og det er udmærket. For det er det, som Emil kan få. Men overordnet er jeg ikke en skid nervøs for, hvordan Emil tager det, og hvordan han nærmest på trods modnes alligevel. Og selv om det ville være en stor fejltagelse at kalde dig maskulin, så har du en rygrad, som man ikke så tit ser hos 30-årige kvinder, så på en måde får han alligevel noget maskulint modspil fra dig.

Jette: Men jeg synes, det kan være svært, at både min eksmand og hans kæreste mener, at Emil har ADHD og mener, at han skal i behandling og have støtte. Jeg synes også, at det er svært at skulle diskutere det. Jeg tror, det er, fordi Emil kan sidde i sin egen verden og få at vide syv gange, at han skal have sko på, og at han kan blive sindssyg vred over noget. Jeg kan også høre, at min eksmand var på samme måde, da han var barn. Jeg føler, at det er hårdt at kæmpe med, at de hele tiden tror, at han har ADHD.

Jesper Juul: Jeg synes, at du skal sige til din eksmand, at ‘når Emil kalder dig lorte-pissefar, kan det jo være, at han mener det’.

Jette: Han vil heller ikke altid derud. På et tidspunkt sagde Emil, ‘jeg vil ikke ud til far, for far vil hellere snakke med kunderne end med mig’. Og heldigvis tog han det til efterretning, da jeg ringede til ham.

Men det hele er lidt tungt. Vi har været skilt i over tre år, og det er først nu, at faren kan hente. Før fik han kæresten til det. Emil er ked af, at hans kammerat slet ikke ved, hvor hans far bor for eksempel.

Jesper Juul: Du kan hilse hans far fra mig og sige, at enten begynder han at være far nu, eller også stirrer han sig blind på en diagnose, Emil ikke har – det kan du jo få et papir på. Han er ikke engang i nærheden af at have ADHD. Hvis man har ADHD, så ændrer ens adfærd sig ikke. På den måde, Emil reagerer på for eksempel skoleskift, viser, at dette intet har med det at gøre.

Jette: Min eksmand har sagt, at når det er så svært, så må vi støtte op omkring Emil, men han gør ikke noget ved det.

Jesper Juul: ja, det er trist, for det kommer I to aldrig til at blive enige om. Den far lever i sin egen verden, og det er der ikke noget at gøre ved. Vi må håbe på, at Emil finder sig til rette i den verden, og så må han leve med, at han ikke får mere. For som jeg hører det, er hans far, som han er. Han har jo ikke spillet en væsentlig rolle i Emils liv – han har bare været en figur.

Jesper Juul: Derfor er der kun det tilbage, at du er alenemor. Men sørg for at holde forbindelsen til Emil – snak til ham på en voksen måde, når I skal have jeres snak. Altså ikke som man snakker med en voksen, men du skal bruge dit eget sprog – ikke omformulere i et børnesprog, for at han bedre forstår det. Så kan du for eksempel sige, at ‘jeg har overvejet, at jeg måske har haft for travlt med at opdrage på dig, og det skal jeg lige tænke over’. Mest for at sige, at du også har et ansvar for noget, som måske generer ham (lige som han gør noget, som generer andre). For så ved han, at du heller ikke er perfekt. Han har brug for at have en god base hos dig, og så lidt flødeskum på lagkagen når han er hos sin far.

Læs hvordan det er gået efter rådgivningen på næste side>>

Jesper Juul: Når jeg gerne ville se billeder af ham i dag, er det mest for at se, om han går rundt og er evig vred eller sur – og det er jo slet ikke tilfældet. Der er intet galt med din søn. I de næste år har han brug for pusterum, albuerum, og at der ikke bliver for mange projekter. Så lærer han stille og roligt, hvordan han skal lære og sætte sine grænser. Og det har vi jo kunnet konstatere, at han kan lære. Følelser-tanker-handling. Den kobling fungerer meget, meget fint for ham. Det omvendte er tilfældet for børn med ADHD.

Jesper Juul: I øvrigt skal man også vide, at børns indlæringsevne falder med 25 procent i et år til halvandet efter en skilsmisse – og det er de gode børn, vi snakker om. En skilsmisse nedsætter simpelthen evnen til at lære. Vi kender det jo selv, som voksne – at der går en periode, hvor andre ting end arbejdet er vigtigere – for eksempel en selv og ens følelser. Det er fornuftigt, at dig og din kæreste venter med at flytte sammen for ikke at give Emil flere skift nu. Der har været for meget turbulens. Og – når det nærmer sig – så spørg ham, om han kan lide tanken om, at I skal flytte sammen, og at tingene ændrer sig igen.

Det er godt for børn at have en fornemmelse af, at de bliver inddraget. Det giver ham en følelse af, at han også er med til at bestemme. Og hvis din kæreste virkelig er god for dig, så vælger dine børn ham også til.

Jesper Juul: Den nye ‘manderolle’ kan kæresten godt repræsentere. En voksen, som er til rådighed og ikke forventer noget, kan også gøre, at Emil får flere manderoller at spejle sig i. Det vil gøre, at han bare kan suge til sig af rollerne. Og det er godt for ham.

Efter rådgivningen

Emils mor var meget lettet over, at Jesper Juul forstod, hvor meget det fylder for Emil, at hans lillesøster har Downs Syndrom, og at hans far ikke deltager i opdragelsen af børnene. Det var også en lettelse at høre, at Emil ikke har ADHD.

“Det hjalp meget at høre Jesper Juul sige, at Emils vredesudbrud skyldes, at han har været udsat for nogle svære ting. Ikke at der er noget galt med ham. Jeg har fået meget mere ‘ro i maven’ omkring Emil nu,” siger Jette et par måneder efter rådgivningen.

Som Jesper Juul foreslog, har Jette taget en snak med Emil om deres situation. Her sagde hun til ham, at hun nok har brugt for meget tid på lillesøster, og at hun forstår, at det kan være svært at være Emil. Emil var enig.

“Vi er blevet enige om, at han siger til, når det sker, og så har jeg lovet ham, at jeg vil prøve at lytte mere til ham.”

Det har hjulpet Jette til at se, at Emil det meste af tiden er en kærlig, humoristisk og dygtig dreng – som så nogle gange bliver voldsomt sur og stædig og slet ikke lytter, når forældrene taler til ham.

Men ikke mindst at hans voldsomme adfærd i langt højere grad skyldes skilsmissen, at han har en handikappet lillesøster, der tager meget opmærksomhed, og at han har haft det svært i skolen, end at det har noget med Emil som menneske at gøre.