Dagligdagen i vuggestue og børnehave byder på store opgaver. Dit barn skal undvære dig, finde sig til rette blandt børn og voksne, takle konflikter og aktivere sig selv. Leg er et af de vigtigste redskaber, og du kan hjælpe dit barn godt på vej.
Af: Ida Haagen Hansen, vores børn, september 2009 Af: Ida Haagen Hansen, vores børn, september 2009
Når dit barn kan sætte ord på for eksempel sin vrede, lærer det at løse en konflikt langt mere hensigtsmæssigt end ved måske at slå.
Fortæl barnet, at du kan se, at det bliver vredt, og hjælp det med at udtrykke det med ord. For eksempel ‘øv, nu legede du lige så godt med bilen, og så tog lillesøster den. Så blev du vred’. Børn aber efter og forstår, at ord er en anden måde at takle følelsen på.
gallery6billeder
4. Fantasi
Dit barn finder nemmere vej ind i fællesskabet, når det har en sprudlende fantasi. Du kan stimulere barnets evne til at få gode idéer ved at fortælle historier og ved at lade det se flere vinkler af tingene.
gallery6billeder
6. Forhandle
På samme måde kan du klæde dit barn på til at forhandle ved selv at forhandle med det. Det er godt at kunne tage og give og nå til enighed.
Forhandlingerne skal være små og overskuelige, for en to- eller treårig kan ikke overskue store sammenhænge og alle konsekvenser af et valg.
Det er ikke en god idé at forhandle om, hvorvidt barnet skal børste tænder, men hellere om måden eller tidspunktet. I kan måske forhandle jer frem til, at bamselegen lige skal være færdig – og så skal I børste tænder.
gallery6billeder
5. Lytte
Hvis barnet samtidig lærer at lytte, er det nemmere at komme ind i legen med andre samt udvikle den.
Du kan hjælpe barnet til at lære at lytte ved selv at lytte efter, hvad barnet vil. Når du giver barnet indflydelse, lærer det, at man giver hinanden indflydelse.
gallery6billeder
2. Sprog
Sproget er barnets nøgle til at blive hørt og løse opgaver og konflikter.
Barnet bruger sproget til at komme ind i legen, og legen udvikler sig ved, at børnene udveksler idéer. Støt dit barns sprog ved at sætte ord på, hvad I ser på jeres vej, hvad barnet bliver optaget af, og hvad det føler og tænker.
gallery6billeder
2. Behov
Dit barn skal vide, hvad det vil. Det kan du hjælpe det til ved at sætte ord på dets hensigter.
Når barnet for eksempel rækker ud efter mælken, forstår det sin egen hensigt, når du siger ‘du vil gerne have mælk nu’. Barnet bliver bevidst om sine ønsker og behov og lærer at sætte ord på, ligesom du gør.
(6 billeder)
Faktaboks
Sørg for, at dit barn er udhvilet.
Husk en dejlig madpakke.
Husk regntøj og varmt tøj.
Husk skiftetøj – og nok af det. Et lille barn spilder hurtigt eller kommer til at tisse i bukserne.
Læs sedler og opslag, så du er orien teret om aktiviteter.
Hav tillid til institutionen. Er du skeptisk eller utryg, smitter det af på dit barn. Tal åbent med personalet om dine forventninger, så du er tryg ved at overlade dit barn til dem.
Når dit barn tager på ‘arbejde’ i børnehaven eller vuggestuen, lærer det en masse om at være sammen med andre. En vigtig opgave er at finde venner og knytte bånd, og det sker gennem leg. Ifølge børnepsykolog Grethe Kragh-Müller kan du hjælpe dit barn med at blive god til både at lege og fastholde legen.
Se de seks ‘arbejdsredskaber’, dit barn har brug for i guiden til højre >>
Hjælp dit trætte barn
Ligesom du selv er dit barn tit udkørt efter en lang dag. Få pædagogens og psykologens råd om, hvordan du kan tage imod dit barn efter vuggestue- eller børnehavedagen, så overgangen mellem de to verdener bliver så rar som mulig.
Pædagogens råd til den gode start:
• Tag det stille og roligt. Der skal ikke ske for meget.
• Brug tid på at gå langsomt hjem, hvis det er muligt.
• Undlad at udspørge dit barn. Hvis du ved, at de har fodret ænder, spørger du måske til det, men måske hæftede barnet sig ved noget helt andet – en hund eller en brandbil. Vent hellere, og lad barnet begynde selv, når det er parat.
• Fortæl selv om noget enkelt, du har lavet. Så kommer det dumpende fra dit barn, hvad det selv har lavet.
Annonce
• Lad eventuelt dit barn se tv. Sådan stresser voksne også ned.
• Inddrag barnet i aktiviteter, f.eks. madlavning, hvis det har lyst.
Psykologens råd til den gode start:
• Fortæl dit barn, at du kan se, at det er træt.
• Tilbyd, at I laver noget hyggeligt sammen og slapper lidt af – inden I tager fat på alt det, I skal nå.
• Undlad at bombardere dit barn med spørgsmål om, hvad det har lavet. Spørg gerne ved at anspore det til selv at fortælle, hvis det har lyst. Stil åbne spørgsmål, og giv stikord, så barnet får en anledning til at fortælle det, der er vigtigt for barnet selv. F.eks. ‘jeg hører, at I var på tur i dag…’ eller ‘de voksne fortalte, at Mikkel havde fødselsdag….’
