“Kan piger stå på hænder?”
… spurgte fireårige Gustav en dag. Og ja, det kan de. Og de skulle gøre det noget mere, mener Nina Frank, som har skrevet en bog om, at børn skal have lov at udforske deres forskellige sider, så de bliver til hele mennesker. Og drengene, ja, de må gerne eksperimentere med mors makeup – uden at nogen løfter et øjenbryn af den grund.
Nina Frank har et tæt og stærkt forhold til sin mor. Og det er nok årsagen til, at hun altid selv har drømt om at få en pige. Én, hun rigtig kunne snakke med på sengekanten, gå på café og shoppe med. En uskyldig drøm, indtil den dag hun fødte sin anden søn, Viggo, men havde svært ved at sige farvel til drømmen om en lille Vigga.
“Jeg var meget skuffet over, at jeg ikke fik en pige anden gang. Skuffelsen gik ikke på Viggo, for ham har jeg elsket fra første øjeblik. Men det var en følelse af at gå glip af noget. At ville have mere end det, jeg havde fået. Det var prinsessedrømmen, der brast,” fortæller, 33-årige Nina Frank, der er tidligere chefredaktør på kvindemagasinet Woman. Hun vidste godt, at det var på kanten af det ulovlige, når hun kastede misundelige blikke på den lyserøde afdeling af børnetøjsforretningen, mens hun selv trissede rundt i den blå.
Drenge til låns
Tiden gik, men følelserne forsvandt ikke. På det tidspunkt var Nina Frank ikke klar over, hvad problemet egentlig var, men svarene fandt hun, da hun gik i gang med researchen til sin bog Lige meget værd. Sådan bliver dine sønner lykkelige & dine døtre fulde af selvværd, som netop er udkommet. Bogen handler om, at vi har nogle forventninger til, hvad det vil sige at få en dreng eller en pige. Myterne florerer: En dreng har du kun til låns (læs: indtil han finder en ny kvinde i sit liv). En pige har du hele livet. En dreng er mere fars. En pige kan du snakke med. Det gider drenge ikke.
Fordommene stemte dog ikke helt overens med Nina Franks egen mor-virkelighed.
“Min førstefødte søn, Gustav på fireethalvt, elsker at snakke og gå på café. Inden han skal sove, skal vi igennem et længere ritual med at fortælle om det værste og det bedste, der er sket i løbet af dagen. Han kan ikke sove, før vi har gjort det. Alligevel havde jeg en fordom om, at lange dybe samtaler ville jeg kun få med en pige,” fortæller Nina Frank. Men det er en fordom, at man ikke kan komme følelsesmæssigt tæt på sin søn, og jo før vi indser det, jo bedre, mener hun. For ellers risikerer vi at overføre vores egne fordomme til den måde, vi er sammen med vores børn på.
Lad hende stjæle småkager
“Vi får nogle drenge, som kun kan lege med Spiderman og Batman, fordi vi ikke præsenterer dem for andre muligheder. Og på samme måde får vi nogle prinsessepiger, som pynter sig og er søde og stille, fordi det er dét, vi roser og anerkender dem for,” forklarer Nina Frank.
Hun understreger dog, at hun ikke fordømmer pigers Tornerose-leg og drenges interesse for superhelte. Vi skal som forældre bare huske, at børn indeholder meget andet end det. Selv havde Nina Frank et prinsesse-gen som barn. Det udlevede hun hjemme hos mormo som var den eneste, der rigtig gav hende lov Hjemme hos mor gik man – også som pig – med blå smækbukser og brune træskostøvle og legede med ‘kønsneutralt’ legetøj som Lego
I dag er hun glad for det, og det er netop poin ten: At det er okay, at drenge vil være Batman men at børn har brug for et modspil til det do minerende. Snak med din dreng, spørg til han dag i børnehaven, få ham til at fortælle om sin venskaber og tanker. Slås med din pige, og la hende snuppe den sidste småkage uden at send hende ‘nu er du ikke en sød pige’-blikket.
“Børn skal have lov at spille på langt flere tan genter, og derfor skal vi passe på med at fred pigerne og drengene med hver deres kønstypi ske lege og tænke, at ‘sådan er piger og drenge jo’,” opfordrer Nina Frank.
“Alle børn indeholder både feminine og maskuline sider, og når de finder ud af det og føler sig accepterede, vil de udvikle sig til mere hele mennesker.”
Mor og fars ansvar
Her spiller vi forældre en vigtig rolle, mener Nina Frank. Al ligestilling starter nemlig hjemmefra. Hun er selv gået i skarp træning for at opgive ‘bastion hjemmefront’, som hun kalder det. For hvis vi vil vise vores børn, at kønsrollerne ikke behøver at være så fastlagte, nytter det ikke, at mor render rundt som en høne efter kornet (læs: alt, der kan ryddes op), mens far primært tager sig af opgaver, der kan udskydes til weekenden. “Vi har haft alle vores indgroede og ubevidste mønstre op til diskussion herhjemme og besluttet at blande kortene,” fortæller Nina Frank.
“Jeg har måttet sænke min standard for, hvordan vores hjem skal se ud, og jeg tror, det ville være sundt for mange kvinder at slappe lidt af og skære toppen af alle de opgaver, de udfører.”
Selv laver hun nu mindre mad og leger mere med sine to drenge, samtidig med at de oplever, at far også kan lave smoothies. Drengene har også fået besked på at hjælpe mere til; Viggo smider selv sin ble i skraldespanden, og Gustav lægger sit overtøj på plads, når han kommer hjem. Små ting, men virkningsfuldt i det lange løb, mener Nina Frank, der påpeger, at vi har en tendens til at kræve mere af piger end drenge.
“Den svenske forfatter Lars Engstrøm siger blandt andet i sin bog En mandschauvinists bekendelser, at hans mor var den største mandschauvinist af dem alle, fordi hun gennem hele hans barndom tømte sportstasken for våde håndklæder og aldrig bad ham om at hjælpe til derhjemme. Så den starter med os selv,” siger Nina Frank.
Grundlæggende, mener hun, handler det om, at vores børn skal kunne klare sig i fremtidens samfund. Et samfund, der har brug for hele mennesker, der kan løse konflikter, fungere i grupper og kender deres følelsesmæssige abc. Det sidste er især vigtigt at lære drenge.
Frem med boremaskinen
“Ved at holde vores drenge fast i et utidssvarende Batman-univers, hvor fysisk styrke er det vigtigste, lærer vi dem dybest set at undertrykke deres følelser,” forklarer hun.
“Enhver drengemor ved, at hendes søn er lige så følsom som en pige, men drengene får bare ikke altid lov til at vise det i samme grad. Det er synd, og det er et problem, fordi drenge ikke udvikler en række basale færdigheder, som de får brug for senere i livet.”
Pigeforældrenes udfordring skitserer hun sådan her:
“Pigerne skal ligesom kvinder være søde og seje på en gang, og vi stiller store krav til dem om at være sociale. I stedet for at opmuntre din datter til at styrke veninderelationerne endnu mere, klæde sig ud eller pynte sig, vil det styrke hende at fokusere på nogle udfordringer, hun kan lide at løse. Lap en cykel, eller hent boremaskinen, og sæt en hylde op sammen med hende,” opfordrer hun.
Begynder til skanningen
I sin bog interviewer Nina Frank blandt andre en hjerneforsker, der kan dokumentere, at der ikke er forskel på pigers og drenges hjerner før puberteten. Hun er derfor overbevist om, at børn ikke er så forskellige, men at det er noget, vi gør dem til i kraft af opdragelse. I kraft af at vi stiller større praktiske krav til piger. I kraft af at vi ikke snakker lige så meget om følelser med drenge. Og i kraft af at piger bliver anerkendt for at være søde og pæne. “Forskelsbehandlingen begynder allerede i skanningsøjeblikket, hvor kønnet som regel kan identificeres. Det første, andre spørger om i graviditeten, er, om man skal have en dreng eller en pige,” eksemplificerer Nina Frank.
“Børneværelset bliver malet lyseblåt eller lyserødt. Det samme gælder tøjet og legetøjet. Dit barn fødes ind i en rolle, inden du overhovedet har lært det at kende. Det kræver en udvidet bevidsthed at se igennem de lag og opdage, hvad vores børn også rummer.”
Med den viden, hun har i dag, ville hun så have gjort noget anderledes?
“Ja, jeg ville ønske, at jeg ikke havde bekymret mig det mindste over, at Gustav ville lege med min makeup, da han var lille. Det forstyrrer altså ikke en kønsidentitet at lege med pigeting!” *
Nina Frank, journalist og forfatter, kunne ikke skjule sin skuffelse, da skanning nummer to viste endnu to viste endnu en dreng. Nu har hun vendt sine fordomme om drenge og piger om og skrevet en bog om det. Viggo på halvandet år kan selv rydde op og smide sin ble is skraldespanden.
Nina Franks blå bog
• Uddannet journalist.
• Har været ansat som journalist på Politiken, chefredaktør på Woman og featurejournalist på Nordjyske Medier.
• Medstifter af netværket K2, der har som formål at få flere kvindelige ledere ind på redaktionsgangene.
• Har taget en uddannelse som coach og holder foredrag om kreativitet, idéudvikling og lifebalance.
• Forfatter til bogen Lige meget værd – sådan bliver dine sønner lykkelige & dine døtre fulde af selvværd.
• Gift med Mikkel og mor til Viggo på halvandet og Gustav på fireethalvt. Familien bor på Amager.
Ninas babyråd
→ Undersøgelser viser, at mødre har sværere ved at kommunikere med drengebabyer. Brug nogle minutter flere gange i løbet af dagen på at betragte hans kropssprog, lyde og mimik.
→ Drengebørn bliver hurtigere ‘vendt udad’ end piger, når de sidder på skødet. Se ham i øjnene, og hold øjenkontakten længere, end du plejer.
→ Sig farvel til din indre pylremor, og kast din datter op i luften, dans rundt til rockmusik, og lad hende larme igennem, når hun slår skeer ned i grydelåget. Hun skal tids nok blive tysset på.
→ Giv baby til far. Gerne i flere måneder. Samtlige undersøgelser af mænds barselsorlov viser i øvrigt, at jo længere orlov, jo mindre risiko for skilsmisse.
Ninas børneråd
→ Læs bøger eller se film med Pippi Langstrømpe. Pippi er en stærk pige, der ikke interesserer sig for, hvordan hun ser ud, men for de ting, hun kan. Hun er en køns-breaker.
→ Meget legetøj til piger handler om at pynte sig selv eller sit værelse. Find på noget andet. Hvis din datter kan lide at tegne, så køb et staffeli, nogle pangfarver og evt. en maledragt, så hun kan være mere ‘vild’, når hun maler.
→ Lav legeaftaler med børn af det modsatte køn. Dit barn bliver præsenteret for noget andet end det dominerende pige- eller drenge-univers.
→ Overvej skovbørnehave til din pige. Der er knald på hele dagen, og pigerne udfordres mere fysisk end i en almindelig børnehave, hvor den stille leg nemt kan få overtaget.
Læs mere …
Lige meget værd. Sådan bliver dine sønner lykkelige & dine døtre fulde af selvværd af Nina Frank, Thaning & Appel, 192 s., 249 kr.