Kost

Har du et spørgsmål om kost og børn?

Spørg Maria Haukrogh, ernærings- og husholdningsøkonom i Fødevarestyrelsen. Send din mail til kost@juniormag.dk

Brevkasse spørgsmål: Er hvede virkelig så ”farligt”?

Kære kostekspert,

Hvad skal man egentlig tro på, når det gælder hvede? Det er jo meget moderne at droppe hvede i kosten, fordi det skulle både fede og være usundt. Men i vores familie har vi en læge, som siger, at hvede faktisk er sundt. Det er blandt andet på grund af hveden, at vi nordeuropæere er højere end i de lande, hvor de i stedet spiser majsmel, siger han.

Men hvad er fup, og hvad er fakta?

MVH Sanne

Hej Sanne,

Det er oppe i tiden at udelade hvede i kosten, da det har fået ry for at være uhensigtsmæssigt i forbindelse med vægttab. Men hvede er hverken fedt eller usundt i forbindelse med en normal varieret kost.

Årsagen til det negative ry er, at det ofte anbefales at spise mange proteiner i stedet for kulhydrater i forbindelse med vægttab, da disse giver længere mæthed og forhindrer, at der nedbrydes muskler i forbindelse med vægttabet.

Hvede er en betegnelse for hele hvedekornet, men i dagligdagen bruger vi mange forskellige dele af hvedekornet, for eksempel hele/knækkede hvedekerner, hvedekim, hvedeklid og hvedemel. Disse forskellige hvedeprodukter indgår i mange forskelligartede fødevarer, der kan variere i ernæringsmæssig kvalitet. Jo mere af hele hvedekornet der er i hvedeproduktet, jo flere kostfibre får du, det vil sige mængden af kostfibre er størst i fuldkornshvedeprodukter. Da fuldkorn blandt andet har gavnlige effekter på vores fordøjelse og indeholder vitaminer (blandt andet E-,K- og b-vitamin) og mineraler (blandt andet Na, K, Ca, Mg, P og Fe) anbefales det, at du spiser 75 gram fuldkorn hver dag (for eksempel fra hvede). Læs mere på: www.fuldkorn.dk Med henblik på fedtindholdet varierer dette som følge af hvilken del af hvedekornet, der anvendes.

Endelig kan jeg fortælle, at hvede (fuldkornsbrød) indgår som en del af de officielle otte kostråd: ”Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag”. Med hensyn til dit sidste spørgsmål omkring hvedes positive effekt på nordeuropæeres højde, så er det en myte, jeg aldrig har hørt før, og som der ikke umiddelbart findes videnskabeligt belæg for.

Med venlig hilsen

Maria Haukrogh

Del af hvedekornet

Hvedemel

Hvedeklid

Hvedekim

Hvedekerner

Gram fedt pr. 100 gram

1,6

5,3

9,6

2

Gram kostfibre pr. 100 gram

4

40

12

15

Hvem skal lave maden?

Kræftens bekæmpelse kritiserer, at det er ufaglærte, som skal lave maden i institutionskøkkenerne, når alle børn i daginstitutioner fra 2010 skal have adgang til sunde madordninger. Kræftens bekæmpelse kalder det uansvarligt, at ufaglærte skal stå for planlægningen af madordningen, men formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben rudiengaard, garanterer, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Kilde: ritzau

Danskerne elsker flaskevand

Danskerne drikker mindre og mindre postevand til fordel for købe-kildevand på flaske. I år 2000 drak hver dansker 14 liter flaskevand om året – i dag drikker vi det dobbelte.

Kilde: Nyhedsavisen

Brug ikke engangsvandflasken som drikkedunk

Lad være med at genfylde engangsflasker med vand, de er nemlig fyldt med bakterier, uanset hvor meget de bliver gjort rent. Det viser et forsøg lavet af fem kvindelige studerende på bioteknologi ved Aarhus universitet.

I forsøget tog de studerende 15 flasker med kildevand, drak indholdet og fyldte dem derefter med postevand hver dag i fem dage, hvorefter de målte bakterieindholdet i flaskerne.

Bakterieindholdet i vand bliver målt i kim-tal, og de uvaskede flasker havde et 16 gange så højt kim-tal som tilladt for vandværksvand. For de vaskede flasker var tallet otte gange højere end ved vandværksvandet.

Det materiale, flaskerne er lavet af, duer simpelthen ikke til genbrug, viste forsøget. Overlæge ved Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak, fortæller, at det dyre kildevand faktisk må have mere end 10 gange så mange bakterier i sig som almindeligt postevand – og stadig være lovligt.

En god drikkedunk kan enten gå i opvaskemaskinen eller er så bred foroven, at man let kan komme til med en opvaskebørste og gøre den ordentligt ren.

Kilde: www.bt.dk

Vidste du..

? At der bliver spist 1 kilo havregryn mere per dansker i løbet af de sidste ti år? I 2006 var forbruget 5 kilo, mens det kun var 4 kilo for ti år siden.

Kilde: Danmarks Statistik

Vidste du..

? At forbruget af sødmælk per indbygger er faldet med 57 procent de sidste ti år? til gengæld drikker vi nu i 2006 2,5 gange så meget skummetmælk.

Kilde: Danmarks Statistik

Kontakt eksperterne: Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns kost? Så skriv til: Junior, Oxygen Magasiner A/S, Postbox 865, 2400 København NV. Eller mail til: kost@juniormag.dk