Babys krop

Hvordan undgår du, at din baby får fladt baghoved? Hvad er mekonium? Og hvornår er barnets kranium vokset helt sammen?

På de følgende sider får du svar på de typiske spørgsmål vedrørende din babys krop og fysiske udvikling.

Guiden er udarbejdet i samarbejde med sundhedsplejerske Ulla Darre.

Faktaboks

Har du et spørgsmål, du ikke finder svar på, så søg blandt brevkassesvar her!

Fladt baghoved

Læs også artiklen “Sådan undgår dit barn fladt baghoved” her!

Fontaneller

Fødder

Hår

Massage

Mekonium

Savl

Tænder

Allerede ved fødslen ligger 20 mælketænder færdigdannede nede i barnets gummer.

Nogle børn er længe om at få tænder – andre får den første lille hugtand efter få måneder, og nogle få fødes endog med en tand i munden.

Som regel er det de to fortænder i undermunden, der kommer først til syne. Derefter følger fortænderne i overmunden.

Mange børn har ondt i gummerne, når tænderne bryder frem. Derfor kan det være en urolig periode for både barnet og for jer. Tandfrembruddet får skyld for meget ubehag, lige fra rød numse til forbigående feber. Men der er ingen beviser for, at der er en sammenhæng. Får barnet høj eller længerevarende feber, så er det ikke tændernes skyld, men regulær sygdom!

Hvis barnets gummer klør meget eller er ømme, kan det måske lindre med noget koldt at bide i. For eksempel en bidering eller et stykke agurk, der har været en tur i køleskabet. Er barnet meget forpint, så kontakt lægen.

Når den første tand er fremme, er det tid at introducere tandbørsten for baby.

Vælg en blød model, og brug kun tandpasta i en mængde, der kan ligge på barnets lillefingernegl.

Øjne

Ører

Når barnet er cirka fem dage gammelt, får det lavet en høretest for at finde ud af, om det har et medfødt høretab. Denne undersøgelse laves typisk samme dag, hvor barnet får taget blodprøve for at få undersøgt PKU. Er der mistanke om høretab, skal barnet undersøges nærmere og behandles af en specialist.

Masser af småbørn døjer med ondt i ørerne. Det er svært at gardere sig mod, men sørg for, at barnet altid har en hue på udendørs, så det ikke får kulde og træk på ørerne. Det gælder om at undgå forkølelser, som ofte starter en mellemørebetændelse.

Akut mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus. Barnet får ondt i ørerne og feber, og smerterne forværres, når barnet ligger ned. Hvis barnet er meget forpint, vil lægen typisk ordinere smertestillende medicin. Skyldes betændelsestilstanden en bakterie, kan det komme på tale at give barnet penicillin.

Væske i mellemøret er en form for mellemørebetændelse, der giver barnet nedsat hørelse, hvilket kan være det eneste symptom. Denne form for mellemørebetændelse kan derfor være svær at konstatere. Hvis barnet ikke kigger i retning mod den, der taler til det, kan det være tegn på dårlig hørelse.

Det er vigtigt for barnets trivsel og udvikling, at det hører godt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lægge et dræn ind for at mindske trykket i mellemøret. Barnet risikerer nemlig at få nedsat hørelse, hvis det ofte rammes af mellemørebetændelse.