Opdag og opdrag

Alt ånder fred og idyl i sandkassen. Mag nus og Emil bygger sandhuse og pludrer lystigt med hinanden. Pludselig får piben en anden tone.

Magnus er blevet alvorligt gal i skralden og kaster en håndfuld sand i øjnene på Emil.

Intuitivt er reaktionen måske, at Magnus er en uopdragen knægt. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt.

Måske endda tværtimod. Ifølge psykolog og par- og familieterapeut Finn Westh er det helt afgørende som forælder at kigge på situationen, tænke over det, der er gået forud, og derefter beslutte, hvad næste skridt skal være.

„Magnus skal naturligvis ikke kyle med sand. Handlingen er uacceptabel. Men måske er Magnus bare i gang med at adlyde og fortolke en regel.

Hvis han nu tidligere på dagen har fået at vide, at han ikke må slå på andre, men omvendt ikke har fået at vide, hvad han må gøre i stedet for. Så prøver han bare at finde en ny måde at løse konflikten på og har nu brug for hjælp til, hvad han kan gøre i fremtiden som alternativ til at kaste med ting,” siger Finn Westh.

„God opdragelse handler om at kunne læse sine børn og forstå, hvad de har gang i. Så kan man i øvrigt have forskellige holdninger til, hvordan man skal tackle de enkelte situationer.”

Børn eksperimenterer med regler

Magnus er et eksempel på, hvordan børn forsøger at arbejde konstruktivt med nye regler. Ligesom børn elsker at søge svarene på livets utallige store spørgsmål og at udforske alle verdens afkroge, så elsker de også at eksperimentere med de regler, som de voksne udstikker. Til mange forældres store fortrydelse. De kan sjældent se det morsomme i, at deres børn absolut skal bøje ellers klart fastlagte retningslinjer.

„Jeg synes, det er lidt underligt, at mange voksne ikke kan finde glæde i, at deres børn udforsker de regelsæt, som de selv er med til at stille op. De synes, at det er rigtigt skægt, når barnet lærer at tale og for alvor begynder at bruge sproget. Men når børnene opdager reglerne og begynder at studere dem og eksperimentere med dem, så er det pludselig ikke sjovt mere,” siger Finn Westh.

„Men eksperimenterne er vigtige og et udtryk for, at børnene forsøger at finde ud af, hvordan reglerne skal håndteres. Og det er vigtigt, at de voksne støtter og vejleder dem i den proces.”

Helhedsopdragelse

Det er således vigtigt, at man som forælder og opdrager konstant forholder sig til den konkrete situation, som barnet står i. Først når den står klar, kan man gribe i værktøjskassen efter mulige metoder. Metoder, som spænder bredt fra den skarpe regelsætning til de mere bløde kontaktformer.

Finn Westh skelner således blandt andet mellem den regulerende og den opmærksomhedsskabende form.

„Når man regulerer, bliver reglerne meget tydeligt markeret over for børnene, og de voksne støtter og stimulerer til at finde løsninger,” siger Finn Westh.

Ved den opmærksomhedsskabende kontakt handler det om at kunne veksle mellem børnenes behov og sine egne behov.

„Vi skal lære at være i kontakt med hinanden på den rigtige måde, og vi skal lære børnene, hvordan man fanger hinandens opmærksomhed. Evnen til at skabe et opmærksomhedsfokus starter allerede ved fødslen, hvor blikkontakten er særdeles vigtig. Og den evne skal vi forædle og bære med gennem hele livet.”

Men for Finn Westh er det allervigtigste, at man finder balancen i kontakten med sine børn.

„For lidt og for meget fordærver jo alt. Der er ingen problemer i at fortælle barnet klart og tydeligt, hvad man mener, der er rigtigt og forkert. Hvis man samtidig kan støtte barnet i at efterleve reglen og ikke mindst finde balancen mellem barnets behov og de voksnes behov. Hver ting til sin tid.”

Troværdig rollemodel

Nok så væsentligt er det også, at man som forælder er troværdig i sine ord og handlinger. At være den gode rollemodel, der ikke bare siger, hvad man skal gøre, men også gør, hvad man siger.

„Det er ikke altid nødvendigt at formidle budskaberne direkte til børnene. De afkoder hele tiden de voksne og aflæser gennem de voksnes adfærd, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er konsistens i sin regelsætning helt central. Det nytter altså ikke at sige til sine børn, at de ikke må ryge, når man selv sidder og pulser løs på en smøg. Og det nytter heller ikke at komme hæsblæsende hjem en sen aften og sige til børnene, at de burde tage og slappe lidt mere af,” siger Finn Westh og understreger, at mange voksne burde kigge lidt mere på egen adfærd i stedet for kun at rette fokus mod børnenes.

„Så ville tingene måske gå lidt lettere.”

Opdragelse af en tid

Hvis man kigger på de seneste 50-60 år, tegner der sig et billede af, at opdrageformerne langt hen ad vejen har fulgt de krav og normer, som i øvrigt har været kendetegnede for tiden.

„For børn i slutningen af tresserne og i halvfjerdserne var der ikke meget hjælp at hente. Tiden var fri og løssluppen, og det afspejlede sig i den måde, som børn ikke blev opdraget på. Regler måtte de selv definere. Ligesom de voksne forsøgte at gøre,” siger Finn Westh.

Tiden stod således i skarp kontrast til halvtredserne og begyndelsen af tresserne, hvor kravene var helt anderledes hårde.

„Opdragelsen var meget regulerende. Ja man kunne nærmest kalde det en slags myreopdragelse, hvor det handlede om at gøre børnene klar til at kunne begå sig på arbejdspladsen.

I dag er vi vel nærmest vidner til en slags kongeopdragelse rundt om i de danske børnehjem. Mange børn er ønskebørn, og de bliver pudset og plejet i alle ender og kanter. På lige fod med bilerne og husene og sommerhusene og …,” siger Finn Westh og understreger samtidig, at han ikke er et øjeblik i tvivl om, at alle børn har behov for at få nogle klare retningslinjer allerede fra de er helt små.

„Alle børn har behov for at blive opdraget. Det er noget sludder at sige andet. Fra det øjeblik babyen slår øjnene op for første gang, begynder den at mærke efter, hvad der er rigtigt og forkert. I starten sker det gennem den helt tætte kontakt med mor. Efterhånden som barnet vokser sig større, kan man så anvende de mere traditionelle kommunikationsformer.“

Til gengæld er det ifølge Finn Westh betydeligt sværere at opstille generelle, brugbare regler for, hvordan man bedst opdrager sine børn. „Det kommer helt an på situationen.”

SEKS GODE EGENSKABER HOS FORÆLDRE

• At være tydelig som person

• At turde dumme sig

• At have mod til at gøre tingene på nye måder

• At have indlevelsesevne

• At tage ansvar for egne behov og følelser

• At være situationsbestemt.