Sanseguide

Engang troede man, at nyfødte var døve og blinde, og at de kun havde to behov; nemlig søvn og mad. I dag ved vi heldigvis, at børn fødes aktive i forhold til deres omverden. Jo bedre du som forælder er til at stimulere dit barn, jo bedre udvikler barnet sine medfødte evner.

På de næste ider får du indblik i sansernes udvikling og gode råd til, hvordan du kan gøre noget ekstra for at stimulere de syv sanser.

FØLESANSENNår dit barn bliver født, er følesansen fuldt udviklet. Barnet føler kulde, varme og smerte, præcis som en voksen. Den første tid efter fødslen er de fleste børn tryggest ved, at mor og far prøver at efterligne miljøet i livmoderen. De oplever stor tryghed ved at have kropskontakt.

Undersøgelser viser, at jo mere dit barn berøres, jo hurtigere udvikler det sine evner til at skabe kontakt med dig. Ved at stimulere følesansen hos din baby giver du barnet det bedste grundlag for at indlære finmotoriske færdigheder som for eksempel at skrive og klæde sig på.

Sådan gør du:

• Mange børn kan lide at blive svøbt i dynen og vugget lidt frem og tilbage, enten i dine arme eller på dine ben, mens du sørger for at sidde behageligt.

• Du kan bruge en slynge til dit barn og på den måde give det kropskontakt samtidig med, at du har armene fri til andre gøremål.

• Massage kan være en god stimulation til at øge barnets bevidsthed om egen krop. Mange nyfødte børn vil ikke bryde sig om at blive masseret for meget. De græder, når de skal have tøjet af.

  
  

  De kan ikke lide fornemmelsen af kulde og af at ligge der og ”flagre” på puslebordet uden noget, der holder sammen på kroppen, og berøringen kan være for voldsom en oplevelse for dem.

  
  

  Du kan bare nulre barnet lidt forsigtigt på arme og ben. Læg en klud på babys mave, det virker beroligende.

I takt med at dit barn bliver ældre og sikkert gladere for at være nøgen, kan du udvide berøringen/massagen til hele kroppen.

• Nyfødte bliver beroligede af nøgen kropskontakt, bedst når de ligger med maven ind mod din krop.

• Lad barnet røre ved ting med forskellige strukturer, efterhånden som det bliver interesseret i at udforske ting. Dit barn har mange følelegemer i håndfladerne og omkring munden og vil derfor undersøge alt med munden også.

• Undgå at barnet har sutten i munden hele tiden. Det forhindrer barnet i at putte ting i munden og få sin følesans stimuleret på den måde.

Fostret og følesansen:

Den første sans, der udvikles hos det lille foster, er følesansen eller berøringssansen. Allerede i syvende uge vil barnet reagere på at blive berørt ved munden.

Omkring 14. uge vil det vende sit hoved mod den side, der bliver berørt. Gradvist udvikles følesansen så til hele kroppen.

HØRESANSENNyfødte foretrækker hurtigt mors og fars stemmer frem for andre voksnes, og de foretrækker generelt stemmer frem for andre lyde. I de første uger kan du ikke altid se på dit barn, at det lytter til din stemme, fordi det ikke drejer hovedet efter lyden endnu.

Men du vil kunne se, at baby registrerer det ved for eksempel at holde op med at sparke med benene, og hvis du taler direkte til barnet, stiger dets pulsslag. Senere vil barnet dreje hovedet efter din stemme.

I starten kan din baby måske sove fra larm, som det kender fra sin tilværelse i livmoderen, men de fleste nyfødte reagerer med et sæt på skarpe, høje lyde.

Sådan gør du:

• Overstimuler ikke din nyfødte med larm, og vær opmærksom på, at man ikke altid kan se på et lille barn, om det er generet af lyde. Et barn, der går sovende fra arm til arm til familiefesten, kan næste dag reagere forsinket med meget gråd.

• Tal direkte til barnet, og hold øjenkontakt. Afvent indtil barnet svarer. Det kan tage lang tid. Svaret vil være med lyde eller bevægelse af kroppen. Først da siger du noget igen.

• Når barnet vender øjnene væk, fortæller det dig, at nu er det nok: ”Ikke mere snak mor!”

• En undersøgelse viser, at fem måneder gamle fostre beroliges af at lytte til musik af Mozart og Vivaldi og bliver urolige af Beethoven og rock. Måske nyfødte har det på samme måde.

• Syng for dit barn. Sangkvaliteten er ikke afgørende. Dit barn vil elske det, uanset hvordan det lyder i andres ører.

• Dit barn foretrækker høje stemmer. Instinktivt hæver vi alle vores stemmeleje lidt, når vi taler til babyer.

• Tal med barnet i almindeligt sprog. Dit barn har brug for at høre, hvad tingene hedder med mange gentagelser og skal lære at kopiere din normale melodi i sproget. Så tænk på det, hvis du har vænnet dig til at tale meget ”babysprog.”

• Hvis mange taler på én gang, er det svært for din baby at lytte og holde opmærksomheden. Det gælder også, hvis fjernsynet kører samtidig med, at du for eksempel synger en sang.

Fostret og høresansen:

Fra omkring 20. uge kan fostret høre. Når barnet bliver født, har det derfor en lang erfaring med at lytte til sin mors hjerterytme og stemme. Det gælder også lyde i omgivelserne omkring mor, for eksempel fars og søskendes stemmer.

Hvis du har sunget en bestemt sang eller læst en bestemt historie for storesøster eller bror mange gange, vil dit nyfødte barn genkende sangen eller historien.

SMAGSSANSENDet nyfødte barn reagerer med fuldstændig de samme ansigtsudtryk som voksne, hvis de smager på sure eller bitre ting. Børn, der ammes, får smagssansen stimuleret, fordi modermælk tager smag efter det, du spiser.

Modermælk er desuden sødt, og det nyfødte barn foretrækker den søde smag. Jo sødere, jo bedre. Dette ændrer sig gradvist, når dit barn begynder at spise almindelig mad. Men som bekendt er mange børn og voksne livet igennem meget tiltrukket af den søde smag.

Sådan gør du:

• Det første halve år drikker barnet mælk og skal ikke smage på andre ting!

• Præsenter dit barn for mange forskellige smage, når det begynder at spise mad. Børn under et år er ofte meget nysgerrige efter at prøve at smage alt muligt. Her har du muligheden for at gøre dit til at forebygge stor kræsenhed, når barnet bliver lidt større.

• Server de enkle dele af maden hver for sig på tallerkenen, så barnet får glæde af de forskellige smagsoplevelser.

• Maden må gerne se appetitlig ud og lugte godt, da smagsindtrykket hænger sammen med syns- og lugtesans.

Fostret og smagssansen:

Hos fostret er smagssansen udviklet allerede omkring 15. uge. Ved fødslen har barnet flere smagsløg end senere i livet. Dit barn vil hurtigt kunne smage forskel på din og en anden kvindes mælk eller modermælkserstatning.

LUGTESANSENNyfødtes lugtesans er meget veludviklet. I løbet af den første uge vil dit barn kunne skelne din lugt fra andre kvinders og kunne lugte forskel på din mælk og andre kvinders mælk.

Nyfødte vender hovedet væk, hvis de udsættes for lugt af råddent æg eller anden ubehagelig lugt. De ser glade og tilfredse ud ved lugten af for eksempel noget sødt. Præcis ligesom en voksen.

Sådan gør du:

• Udnyt dit barns gode lugtesans og læg en stofble eller din bluse i nærheden af barnet, når du ikke er der. Det kan berolige dit barn med den velkendte lugt.

• Lugtesansen behøver du egentlig ikke stimulere. Tænk nærmere på at beskytte dit barn mod skarpe lugte og kraftig parfume, der kan virke generende.

Fostret og lugtesansen:

Fostret føler, smager, hører og ser i livmoderen. Men lugtesansen bruges først, når barnet fødes og trækker luft ind gennem næsen.

SYNSSANSEN

I modsætning til hørelsen, er synssansen ikke fuldt udviklet fra fødslen. Dit barn kan se skarpest i en afstand på 20-30 centimeter, og det svarer til den afstand, der er fra bryst til mors ansigt under amning. Det er den samme afstand, der er, når du instinktivt holder dit barn op, imens du taler til det.

Børn, der er 12 timer gamle, kan skelne mellem forskellige farver og foretrækker ofte grønt og blåt. De vil også allerede foretrække deres mors ansigt, frem for en andens kvindes ansigt. Det nyfødte barn er allermest interesseret i at kigge på ansigter frem for andre ting.

Lige efter fødslen kan dit barn ikke holde øjenkontakten så længe, men i løbet af de første uger udvikles koordinationen, og barnet kan fokusere i længere tid af gangen. Nyfødtes øjne er meget lysfølsomme, og de skal beskyttes mod kraftige lamper, sollys og blitzlys.

Synets udvikling hænger nøje sammen med barnets motoriske udvikling og sansen for balance. Synsevnen bliver bedre og stimuleres simpelthen i takt med, at barnet kan flere og flere ting.

Omkring etårsalderen ser børn næsten normalt, dog udvikles synet fortsat og er ved skolealderen på mange områder lig en voksens.

Sådan gør du:

• Nyfødte er glade for enkle mønstre, allerhelst noget der ligner et ansigt. Hæng kun en enkel ting op over barnet.

• Vær klar til øjenkontakt, når dit barn tager initiativ til det.

• Hæng ikke noget over puslepladsen. Du vil bare skulle konkurrere om dit barns opmærksomhed. Det er bedre at hænge det over et legested.

• Når dit barn er omkring to måneder, vil det forsøge at gribe og slå til det, du hænger op, så nu skal det hænge i ”nå-afstand.” Det, du hænger op, skal være egnet til at putte i munden, og farverne skal helst være spændende.

• Hjælp dit barn til at opdage sin krop med øjnene. Leg med armene og benene og ”få øje på dem.”

• Giv dit barn et solidt underlag at krybe og kravle på, for eksempel en gymnastikmåtte, og læg interessante ting i en afstand, hvor barnet skal gøre en ihærdig indsats for at nå dem.

• Leg kropslige lege med baby. Tril fra den ene side til den anden, rul rundt, lav gyngebevægelser, giv små svingture, og løft barnet op i luften. Gør det kun i det omfang, din baby kan lide.

Fostret og synet:

Fra omkring 23. uge kan fostret åbne og lukke sine øjne og kan nok allerede skelne mellem lys og mørke.

BALANCE- OG MUSKEL-LEDSANSENDer er to andre sanser, du også skal kende, når du stimulerer dit barn.

Sammen med følesansen kaldes balancesansen og muskel-ledsansen for de tre basale sanser. Stimulerer du dem, stimulerer du nemlig som sidegevinst også de andre sanser.

Balancesansen:

• Balancesansen sidder i mellemøret og giver barnet besked om hovedets stilling og bevægelser. Den stimuleres, når barnet vugges, gynges, og senere når det større barn hopper, gynger, snurrer rundt og slår kolbøtter.

• Sansen har betydning for koordination, balance og for barnets rumlige orientering.

Muskel-ledsansen:

• Muskel-ledsansen gør barnets hjerne i stand til at vide, hvor kropsdelene befinder sig i forhold til hinanden. Har jeg bøjede eller strakte ben, slapper jeg af i armene eller spænder jeg dem og så videre.

  
  

  Den styrer også, hvor mange kræfter man skal bruge til bevægelserne, for eksempel hvis man skal hælde mælk op i en kop.

• Muskel-ledsansen trænes, når barnet prøver at spise selv, hælder noget op i en kop, skubber til en bold eller går ud og ind mellem nogle ting uden at støde ind i dem.

Kilde: Sundhedsplejerske Hanne Christensen