Skal far på banen – for enhver pris?

Spørgsmål:

Er meget låst fast omkring, hvad der er bedst for mine to drenge. De er nu et og to år, og den ældste har oplevet en del vold mod mig, som er blevet udøvet af hans far. Han har blandt andet ligget under mig, mens jeg har fået tæsk… og den lille lå i min mave.

Men, men, men – min søn på to år lider af mareridt hver nat og har desuden en spiseforstyrrelse. Den lille er til daglig glad, men græder en del efter samkvem med sin far, som har ham seks timer om ugen fastsat af statsamtet.

Mit spørgsmål er: Hvad er bedst for drengene. At de får en pause fra at se deres far eller fortsat ser ham. Jeg ville helst have noget ro omkring dem.

Anonym

Læs parterapeutens svar på næste side.

Svar:

Det første, jeg tænker, er, at du skal have noget professionel hjælp til at skabe den ro, som du ønsker omkring den lille familie, som består af dig og dine to drenge. Har du den hjælp? Eller er du alene om de spørgsmål, du stiller? Hvor er din øvrige familie og dine venner? Og hvis dine drenge bliver passet ude, hvad siger så vuggestuen eller dagplejeren om børnenes trivsel?

Jeg synes jo, at det bedste for drengene er, at DU har det godt og føler dig tryg og rolig, så du har overskud og kærlighed at give af. Og hvis samarbejdet med drengenes far stresser dig unødigt og stjæler dette overskud, så skal du have støtte.

Du kan kontakte Mødrehjælpen, der har børnesagkyndige og sagsbehandlere med viden omkring vold mod kvinder og deraf opståede psykiske problemer hos børnene. Hvis du ønsker det, kan Mødrehjælpen tage kontakt til statsamtet eller kommunen og tale din sag.

Du kan også selv kontakte en sagsbehandler i kommunen eller kontakte statsamtet for at få hjælp af de børnesagkyndige, der går ind i komplicerede samværssager. En støtteperson fra kommunen vil du kunne tale med om det, der er svært omkring din egen og børnenes situation. Din læge, synes jeg, skal konsulteres omkring den spiseforstyrrelse, som du siger, at den ældste dreng har udviklet.

Det er lidt svært ud fra dine oplysninger at se, om drengenes far er en god far, eller om han gør drengene utrygge. Mareridt, spiseforstyrrelse og gråd behøver jo ikke nødvendigvis skyldes børnenes samvær med faderen.

Mit gæt er, at det handler om den utryghed, som den voldsomme krise mellem dig og din eks har skabt i jer alle fire. Og så kan både mareridt og gråd jo godt have helt naturlige årsager, som man bare ikke har så meget overskud til at rumme, når man i forvejen bruger megen tid på at være urolig og bekymret.

Al min erfaring siger mig, at børn trives bedst, når deres forældre behandler hinanden ordentligt. Er der for megen krig, skal de voksne undgå kontakt og holde sig til de faste aftaler om samvær, der er skabt, så børnene ikke bliver uskyldige ofre for krigen.

Hvis du synes, at børnene har det fint hos deres far, og at det er vigtigt, at de har kontakt med ham, så hold fast i det, der er aftalt i statsamtet.

Det kan være, at det primært er dig, der har brug for at komme på afstand af din eks og få bearbejdet den vold, du har været udsat for, så du bedre kan være en kærlig og rummelig mor, der også kan finde ud af at sige ”nej” til dine børn. Det sidste kan man have svært ved, fordi man ofte synes, at man skylder børnene alt, når de har været gennem en hård tid.

Vigtigst er, at du sørger for at få så megen god og hurtig hjælp til dig selv som muligt, så du og drengene kan finde den ro, du savner. Den bedste hjælp for dine drenge er, at DU har det godt!

Med venlig hilsen

Martin Østergaard