TV-baby – brug tv´et rigtigt

TV-baby – brug tv´et rigtigt

Det er ikke særlig politisk korrekt at placere sin baby foran tossekassen. Men hvorfor egentlig ikke? Ny forskning gør op med myten om, at blebørn tager skade af at se fjernsyn.

Du kommer udaset hjem fra arbejde med indkøbsposer i hænderne og et træt, sultent barn under armen. Nu skal der laves noget aftensmad i en fart, og du sætter Teletubbies i dvdafspilleren. Så er dit barn sysselsat for en stund.

Og du får ro til at agere turbo-kok i køkkenet. Det fungerer, men du er ikke stolt af at parkere dit barn foran husalteret. Og føler dig langtfra som den perfekte overskudsmor.Men tag det roligt. For der er faktisk masser af gode ting ved at se tv – også for babyer og tumlinger.

“Forældre bliver konstant punket med, at de skal skærme deres børn fra at se tv. Især små børn. Men selv dit lille blebarn har faktisk glæde af at se tv,” siger Stine Liv Johansen, som er ph.d. i børn og tv og for nylig har afsluttet forskningsprojektet Seere i bleer.

Hun er den første i Danmark, der har forsket i de yngste seere, og afliver forestillingen om, at det er passiviserende babysitting af værste skuffe, når børn ser tv.

Må gerne drøne rundt foran tv’et

Ifølge Stine Liv Johansen bruger dit barn tv til at dale ned efter en lang dag i vuggestue eller dagpleje, nyder godt af den kropslige kontakt med mor og far, hvis I ser tv sammen, og får masser af inspiration til leg.

“Selv små børn nyder at sætte sig til rette foran tv’et med deres yndlingsfilm og slappe af,” siger hun og tilføjer, at dyne og sutteklud kun højner fornøjelsen.

Men det er ikke kun dit barn, der har brug for en time out. Hele familien har behov for at skabe ‘lommer’ af tid og pauser, og her er det helt i orden at bruge tv’et.

Hvis I ser fjernsyn sammen hele familien, får dit barn desuden nem adgang til at være kropslig og tæt på sine forældre og eventuelle søskende. For her sidder både mor, far og den lille stille i længere tid ad gangen.

“Foran tv’et er der ro på jer, og så får jeres lille barn rig lejlighed til putte sig ind til jer,” siger Stine Liv Johansen.

I skal dog samtidig være klar over, at små børn modsat større børn og voksne oftest ikke er kropsligt passive, når de ser tv. Kun hvis de er trætte.

“Små børn drøner som regel rundt og har gang i en masse aktiviteter, og tv’et danner baggrund for deres leg,” forklarer Stine Liv Johan sen, som mener, at det er forkert, når tv blive beskyldt for at stimulere til passivitet.

Dit barn bliver nemlig kun passivt foran fjernsynet, hvis du lærer det at være det – enten ved at sætte en sækkestol op foran tv’et, som eR svær at hive sig selv op af, eller ved at sige ting som ‘hvis du ikke kigger, så slukker jeg’.

Stine Liv Johansen mener, at vi forældre skaL holde op med at være så forhippede på, at det aT se tv skal foregå i stilhed – medmindre, selvfølgelig, at det i en konkret situation handler om selv at få lidt ro – for så bliver tv-kiggeri hurtig lig med at sidde på sin flade.

Kig på dit barn

Du behøver altså ikke at være skyldbetynget, bekymret og splittet, hver gang du lader din baby eller tumling se tv og dvd’er.

Stine Liv Johansen forstår dog godt, at det er svært at lade være når eksperter i børns udvikling, sundhed og op dragelse igen og igen påpeger, at det er dårligt forkert og tvivlsomt at lade de mindste se tv, og udstikker guidelines á la ‘børn må ikke se tv, før de er fyldt tre år’, ‘børn må kun se børnetime’, og ‘små børn må maksimum se tv en halv time om dagen’.

Ifølge forskeren er der ikke belæg for den slags advarsler eller generelle retningslinjer. Men hun medgiver, at du som forælder bør lade dit barn være medieforbruger med omtanke.

“Selv om dit blebarn får noget positivt ud af at se tv, kan du selvfølgelig ikke bare lade det sidde alene på sin flade i timevis og se hvad som helst på tv,” siger hun, men vil dog hverken sætte tid på, hvor længe småbørn må se tv, eller navn på, hvilke film og programmer de har mest fornøjelse af.

Hendes bedste råd lyder: “Kig på dit individuelle barn. Kun ved at betragte, om dit barn reagerer aktivt, sløvt, stille eller passivt, kan du finde ud af, hvor meget eller hvor lidt tv’et skal være tændt. Og kun ved at betragte, om dit barn bliver glad eller bange for eller ked af det, det ser, kan du finde ud af, om indholdet er velvalgt,” siger hun, men påpeger, at det er vigtigt, at du løbende justerer brugen af tv’et i forhold til dit barns udvikling.

“Selv om dit barn en gang har haft svært ved at falde i søvn efter at have set tv, er det jo ikke sikkert, at barnet bliver ved med at have det sådan.”

Gå ind i barnets univers

Stine Liv Johansen anbefaler samtidig, at du går aktivt ind i de universer, som dit barn bliver draget ind i, og snakker med barnet om det, det ser eller har set i tv.

“Hvis dit barn er blevet vild med dinoer, så se dem på nettet, og lån bøger om dem på biblioteket,” foreslår hun.

Selv om det er vigtigt, at du taler med dit barn om det, det ser i fjernsynet, så behøver du dog ikke at føle dig forpligtet til at sidde og kigge med konstant, understreger hun. For så interessant er det jo heller ikke for forældre at se Teletubbies for fyrretyvende gang. Og det er helt fint for dit barn.

NÅR DIN BABY ELLER TUMLING SER TV

  • Sæt dig sammen med dit barn og se tv. Det giver mulighed for fælles afslapning og tæt fysisk kontakt. Du behøver ikke sidde hos barnet, hver gang det ser tv.

  • Snak med dit barn om, hvad det ser i fjernsynet. Find mere info om emnet på nettet eller biblioteket, hvis dit barn f.eks. er meget optaget af hunde.

  • Tving ikke dit barn til at sidde stille foran fjernsynet. Barnet kan sagtens bruge tv’et som baggrund for sin leg.

  • Forhindr ikke dit barn i at gå tæt på skærmen. Et lille barn har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed og vil gerne helt tæt på figurerne i fjernsynet. Det skader ikke barnets øjne. (Hvis barnet stadig sidder tæt på skærmen som tre-fireårig, kan det dog være tegn på nærsynethed).

  • Lad gerne dit barn få f.eks. tøj eller en madkasse med figurerne fra tv. Det hjælper barnet til at begribe det, det ser i tv.

  • Observér dit barn – det er den bedste måde at finde ud af, om det ser for meget eller forkert tv. Bliver barnet sløvt, bange, glad, ked af det, aktivt?

BABY-TV I UDLANDET

I England og USA har der gennem flere år eksisteret tv-kanaler for spædbørn. I 2005 blev kanalen BabyTV lanceret, og i 2006 kom kanalen BabyFirstTV til.

Kanalerne er målrettet seere ned til et halvt år og kan ses i 70 lande, i Europa i blandt andre Frankrig, Schweiz og Holland. Kanalerne kører i døgndrift.

I Danmark er det endnu ikke muligt at modtage kanalerne på tv, men du kan logge dig ind på deres hjemmesider, hvor du for 24 kroner om måneden kan hente små udsendelser ned. De varer typisk mellem to til syv minutter. Se mere på www.babytvchannel.com eller www.babyfirsttv.com

MAGIEN I TELETUBBIES

Måske har I prøvet at sætte en dvd med Teletubbies på hjemme hos jer og oplevet jeres baby blive fuldstændig opslugt og sidde stille længere end nogensinde før. Det skyldes, at tv og film for babyer ofte benytter genkendelige lyde til at markere sceneskift og skift mellem karakterer. På den måde kalder tv’et hele tiden den lilles opmærksomhed til sig igen.

I Teletubbies har de fire væsener, Poo, Lala, Dipsy og Tinky Winky, og deres hundeagtige støvsuger, Noonoo, hver deres faste udtryk, vendinger og lyde til at markere, at nu er de på. Ligesom genstande som solen og højtalerne har særegne lyde.

BØRNS FORBRUG OG MEDIEFORBRUG

Til alt fra Teletubbies til Kaj og Andrea bliver der lavet legetøj, sengetøj, madkasser, tøj osv., såkaldt merchandise.

“Det er tidligt, børn bliver til forbrugere. Men det betyder også, at barnet kan dyrke helt særlige interesser – for eksempel landbrugsmaskiner eller dinosaurer – i deres leg,” siger Stine Liv Johansen og forklarer, at merchandise hjælper dit barn til at begribe, hvad det ser på tv.

“Når dit barn kan røre ved en legetøjsfigur som Byggemand Bob, ligge i sengetøj med motiver af ham og tage en hjelm på ligesom hans, bliver det, der sker på tv, håndgribeligt for barnet. Kendskab til tv’s universer er også vigtigt for, at barnet kan deltage i andre børns leg, fordi legen indeholder mange referencer til medietekster.”