Vores dreng kan kun fungere med faste rutiner

Problemet:

Noa bor på skift sammen med sin mor og hendes nye kæreste og hos sin far. Inden forældrene blev skilt, boede de i udlandet de første år af Noas liv, og da de kom hjem, fik han en lillesøster, som er halvandet år yngre end ham.

Noa er populær og har det godt sammen med drengegruppen i børnehaven, men han bliver let distræt og ufokuseret, især hvis han oplever forandringer, han ikke er varslet om på forhånd.

Ind imellem bliver han så hysterisk eller overgearet, at han bider sig selv i hånden i afmagt. Det har stået på i nogle år, og hans mor er efterhånden ret bekymret for, hvor det bærer hen, og hvad hun skal gøre for at hjælpe ham af med frustrationerne.

Coaching

Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?

Hanne: Noa har bidt sig i hånden i en årrække. I børnehaven mener de, han gør det, både når han er glad, og når han er sur. Det er aftagende herhjemme, men han gør det stadig i børnehaven.

Han er meget lidt autoritetstro. Han står bare og griner, når man siger: ”Det der må du ikke”. Han bruger mange grimme ord: ”Din Lort, Jeg hader…” og så videre. Jeg tror, han har meget lavt selvværd. Det vi bliver urolige over, det er, at han bider, så han har fået en knyste.

Vi har skåret alt sukker ud af hans kost, og det har virkelig hjulpet. Men han har stadig det der behov for at markere sig.

Jeg har lavet en kalender med farver, som Noa kan kigge på, så han ved, hvornår han skal hvad, men det ændrer sig alligevel tit, fordi hans far rejser meget med sit arbejde.

Jesper Juul: Din søn virker som en dreng, der på et tidligt tidspunkt har mistet fodfæstet. Der skal ikke så meget til, at tæppet forsvinder under fødderne på ham. Jeg tror ikke, det handler om selvfølelse. Men det hænger sammen med en angst for at være alene.

En naturlig måde at takle det på, det er jo at forsøge at få så meget kontrol som muligt, så han kan føle sig tryg. I virkeligheden er det jo bare en kreativ måde at skaffe sig den sikkerhed på, som han ikke har. Men det skaber også en voldsom afhængighed af, at der er nogen, der opfører sig på bestemte måder, hvis han skal føle sig tryg, og det forstærker ikke den indre sikkerhed hos ham.

Hanne: Ja, hvis han går på toilettet, så skal jeg stå udenfor. På et tidspunkt var det helt galt, og han skulle vide, hvis jeg gik ud i køkkenet.

Jesper Juul: Han lader til at være et af de børn, som står usikkert på benene. Han mister hurtigt overblikket og trygheden: ”Hov… hvor er jeg henne?” Har du nogensinde forsøgt at massere ham?

Hanne: Ja, han kan godt lide at blive aet på ryggen nu. Men det er ikke noget, jeg har gået til.

Jesper Juul: Det, man selvfølgelig føler sig opfordret til som mor, er at forsyne ham med tryghed, og det, tror jeg, er godt at gøre, så meget man kan. Alle gør, hvad de kan for at støtte ham, og gøre ham klar til at gå i skole i august. Der er al mulig grund til, at han ’’burde” kvittere med at føle sig godt tilpas, men han mangler simpelthen at bygge noget tryghed op indefra. Har han nogen indsigt i det selv?

Hanne: Han bliver selv ked af det, når han for eksempel bliver dybt urimelig over for min kæreste Mads nogle gange. Så kommer han selv og siger undskyld bagefter.

Jesper Juul: Det er en stor fordel, at han har den indsigt i sig selv. Han kan lave en gammel vejrtrækningsøvelse, hvor han trækker vejret dybt helt oppe fra og ned. Det flytter ham ind i sig selv. Det gør ham mindre påvirkelig og mindre afhængig af ydre stimuli. En anden ting kunne være at købe et balancebræt, som han kan øve sig på.

Jeg tror, det ville være en god idé at sige til ham, at ”brættet hjælper dig, når du bliver bange”. Han må ikke tage det som en leg, for så bliver han hurtig træt af det. Og så vil jeg sige en ting, der måske lyder absurd: Pas på, hvor meget energi, at du sætter ind på, at han skal få det anderledes. Det er en hårfin balance, hvornår børn oplever det som en støtte, og hvornår de føler sig forkerte. Prøv i stedet at være mere tydelig med, hvad du vil, og hvad du ikke vil.

Hanne: Jeg tror, jeg er lidt sådan et serviceorgan, som spørger, om han vil have det ene eller det andet med i madpakken.

Jesper Juul: Men du slår mig slet ikke som sådan en pleaser. Er du det?

Hanne: Jeg bruger mange ressourcer på at sørge for, at vi får sund mad, og at vi alle har det godt, for det har jeg det godt med.

Jesper Juul: Nå ja, men der er forskel på at være en pleaser og på at være ansvarlig. Det handler ikke så meget om at stille krav til ham, men om at du er klarere med dig selv. At du siger, hvad du vil være med til. Jeg ville holde op med at bruge så meget energi på det der symptom med, at han bider sig selv. Jeg ville sige til ham: ”Nu har vi brugt en masse tid på det, så nu har jeg bestemt mig for, at jeg tror, du er gammel nok til at vide, at det ikke er godt at bide i din hånd, så det vil jeg regne med at du selv kan styre”. For det er ikke så godt at være mandsopdækket med opmærksomhed hele tiden.

Hanne: Er det for at få ham til at hvile i sig selv?

Jesper Juul: Ja, det kan du sige. De fleste har ikke forstået, at børn er fuldstændig overstimulerede allerede klokken 14, og at de derfor mister taget i sig selv. Han virker både bomstærk og spinkel.

Hanne: Han siger også sommetider, at han vil være en pige.

Jesper Juul: Jeg tror mere, det handler om, at han vil være en baby. Eller ”hvis jeg nu var en pige, så ville det være okay, at min far var væk så meget.” Men jeg spekulerer lidt på, om ikke han har sin intuitive kontakt til sin far. At det er hans far, han skal lære de grundlæggende ting af. Og det gør det selvfølgelig uheldigt, at hans far så er så meget væk, fordi det er svært at få det på deltid.

Hanne: Jeg kan mærke, at han blomstrer op, når han får lov til at være alene med mig eller med min kæreste eller med sin far.

Jesper Juul: Fint. Der er en masse ting ved dig, som i det hele tager virker enormt solide og stærke. Men når du så fortæller om dig selv, så er det som om, du annullerer det ved at sige, at du ikke formår at sætte grænser. Det er typisk svært for mødre at være definitive på stemmebåndet. Der er en lille fugl, der pipper…”jeg mener, hvad jeg siger, forudsat at du ikke bliver alt for ulykkelig over det”.

Hanne: Noa respekterer mig mere nu. For eksempel får han slet ikke noget sukker nu, og det respekterer han fint.

Jesper Juul: Nemlig. Det gælder om at mene det, man siger. Om man råber det eller hvisker det, – det er lige meget. Det maskuline nej kan kvinder lige så godt lære sig. Men han har også brug for at slås. Mindst en gang om dagen.

Hanne: Jeg slås også med ham. Men han slår rigtig hårdt.

Jesper Juul: Det, han skal lære om maskulin energi, er noget, man ikke kan lære af damer, man kan kun lære det af mænd. Og helst af sin far – men din kæreste er også en god erstatning.

Hanne: Men nogle gange bliver det til ondskab. Må det godt det?

Jesper Juul: Ja, han skal ud over grænsen. Så han mærker, hvor hans grænse går. Det er her, han lærer sociale kompetencer. Så han kender kun kanten, når han har været ude over den. Selvfølgelig skal en voksen ikke miste besindelsen med ham. Men det er vigtigt, at han ikke bliver gjort til familiens patient. Vores forestilling om et velfungerende barn er jo efterhånden skandaløst. Der er nærmest ingen danske børn tilbage, som kan passere gennem det nåleøje. Desuden har han brug for en base.

Hanne: Men så skal han vel heller ikke have hjem hos både sin far og mig?

Jesper Juul: Nej, men muligheden for at kunne besøge sin far maksimalt.

Hanne: Han får enormt mange ting af sin far. Jeg ved ikke, om han kaperer mobiltelefon, motocrosscykler osv.

Jesper Juul: Man siger at et barn på den alder maksimalt kan forholde sig til otte gaver. Det virker lidt som om, Noas far er ude på at købe sig aflad. I stedet er det vigtigt at fortælle Noa sandheden, når han hiver fat i sin far, som må sige, at han rejser fordi, at ”det vil jeg”.

Frem for en sentimental løgn som: ”Jeg ville ønske, jeg kunne være her, men jeg er desværre nødt til at arbejde”.

Mit gæt er jo, at han har den der særlige kontakt til sin far, og at den kontakt skal bruges optimalt. Så slider du heller ikke dig selv op på noget, som du ikke kan. Der sidder forfærdelig mange mødre og kæmper for at gøre noget, der trænger til at blive gjort, men af nogle andre.

Efter coachingHanne: Siden samtalen med Jesper Juul er Noa startet i skole og stortrives med de nye udfordringer. Han holdte op med at bide sig selv i hånden, da jeg fulgte Jespers råd og sagde til ham, at han selv vidste bedst, og at det var hans eget ansvar.

De ting, Jesper sagde, har været med til at gøre hverdagen nemmere for mig i og med, at jeg ikke længere føler, at jeg svigter ved ikke at kunne opfylde ”fars plads”. Det, tror jeg, Noa mærker, og han hviler nu meget mere i sig selv og giver sig hen til både mig, far og bonusfar.

Noa kommer hos sin far, når det passer ind, og det har også hjulpet. Den intuitive forbindelse er der stadig, men han spørger ikke så meget efter ham som tidligere, men glæder sig selvfølgelig, når han skal derover. Jeg tror, han har det fint med at være her hos mig og min kæreste. Der er faldet ro på tingene, og det nyder han.

Han er vokset rigtig meget mentalt, og jeg får al den fysiske kærlighed igen, han har i sig.

Han er stadig populær blandt kammerater og piger, men legen glider nemmere nu, med meget få konflikter og mere empati fra Noas side.