Risalamande er manges favorit ved julen. Det er en klassisk dansk juledessert, som laves af resterne af risengrøden.
Der tilsættes typisk godt med fløde, vanilje og hakkede mandler, og desserten serveres med lun kirsebærsauce på toppen og en skjult mandel i skålen.
Man kan både servere risalamande juleaften, til julefrokoster og til andre julearrangementer.
Ingen risalamande uden mandel. På ægte dansk traditionel manér tilsættes, når risalamanden er færdig, en hel smuttet mandel. Den ved bordet, som er så heldig at få mandlen får mandelgaven, som i mange familier er et brætspil eller en marcipangris.
Find en god opskrift på den populære cremede juledessert her på siden, eller gå med den klassiske risalamande med kirsebærsauce og appelsinskal.
At spise grød til jul er en tradition, der går flere hundrede år tilbage. Skikken med at komme en overraskelse i grøden i form af en mandel med præmie til den, der får mandlen, kommer fra 1500-tallets Frankrig. Her stammer den fra fejringen af helligtrekonger, hvor man ved hjælp af en bønne, en mønt eller en lille figur i en såkaldt ’Kongekage’ trak lod om, hvem der som ’Bønnekonge’ skulle bestemme over dagens festligheder.
Herhjemme kendes mandlen og mandelgaven tilbage i 1600-tallet, men skikken blev først rigtig udbredt i løbet af 1800-tallet.
I starten var præmien for at få mandlen, at man opnåede noget særligt – dvs. et privilegium ligesom den franske ’Bønnekonge’. Det kunne være at blive gift først (medmindre mandlen var bitter), at få lov at kysse den, man ville, på munden eller at få et stort ønske opfyldt ved at fortælle, hvad ønsket var.
Men fra slutningen af 1800- tallet blev det mere almindeligt med en egentlig gave som præmie, og en sådan mandelgave er i dag den mest almindelige. Tidligere var gaven oftest slik eller juleknas – især marcipangrise var populære, senere kunne det også være forskellige humoristiske hæfter, men i dag gives alle mulige ting som mandelgave.
Mangler du inspiration til årets mandelgave?
Så læs med her: Mandelgave: Her er 8 gode idéer