Lovechild 1979
SPONSORERET indhold

Lovechild 1979: ”Tøj skal være brugbart i en travl hverdag”

Chefdesigner for Lovechild 1979, Anne-Dorthe Larsen, laver tøj, du kan handle ind i Netto i – for alt andet harmonerer ikke med en moderne kvindes livsstil. Mød designeren, der står bag er et af tre stærke danske brands, som du kan hjælpe med at vinde ALT for damernes designpris Guldknappen.

Af: Simone Brandt Hald Foto: Luka Roné
01. jun. 2017 | Guldknap | ALT for damerne

Den kommer nærmest som ud af den blå luft. Inspirationen. Og så alligevel ikke. Chefdesigner i Lovechild 1979 Anne-Dorthe Larsen opererer ikke med moodboards og inspirationstavler, for det er ikke noget håndgribeligt, hun inspireres af. Hendes designs udspringer af en forståelse for den tid, vi befinder os i. Tidsånden. Virkelysten. Udviklingen. Drypvist tager en ny kollektion form i hendes hoved, og når tiden er inde til at nedfælde det hele på blankt papir, så ved hun instinktivt, hvor hun vil hen.

Anne-Dorthe byder indenfor i Nué Groups herskabelige showroom på Nytorv i København. Neglene er lakeret røde og ørene pyntet med en stenbesat måne og en turkis perle. Herfra har hun panoramaudsigt over den fortravlede bymidte. Og herfra står hun i spidsen for successen Nué Group, der dækker over to tøjmærker og tre butikker. Fra lejlighedens franske vinduer har hun første parket til menneskemængdernes stilskift og eksperimenterende tøjmiks, som hun suger til sig. Det er netop den kontinuerlige udvikling, Anne-Dorthe forsøger at skabe sig et klart mentalt billede af og indkapsle i sine kollektioner. For som Anne-Dorthe selv siger, så er stilstand en designers værste mareridt. Verden flytter sig hele tiden, så det gælder om at følge med.

Hvordan har Lovechild 1979 udviklet sig siden starten?
– Vi havde Nué Notes, som dengang prismæssigt ikke måtte ligge for højt, men vi havde lyst til at arbejde med flere kvalitetsmaterialer, som for eksempel silke. Og det kunne vi ikke, uden at tøjet blev for dyrt. Derfor skabte vi Lovechild 1979. Vores kærlighedsbarn. I 2009 og 2010 havde vi kollektioner, der indeholdte 30-40 styles, men på det tidspunkt spøgte finanskrisen stadig, og vi havde lidt svært ved at få hul igennem. Vi gjorde så heller ikke så meget for det, i starten solgte vi jo kun Lovechild i vores egne Nué-butikker. I 2012 besluttede vi, at vi ville lave en forårs- og sommerkollektion, og så måtte det briste eller bære. Siden har der været kollektioner, men først i 2015 lavede vi en kollektion, der blev taget rigtig godt imod. I 2016 fik vi lov til at åbne modeugen, og nu er vi et brand, der er kommet for at blive.

Hvad er Lovechilds signatur?
– Anvendelighed. Tøjet skal være brugbart i en travl hverdag. Dem er der trods alt flest af. Hatten af for alle de internationale instagrammere og influencers, der virkelig stadser sig ud til hverdag, men det kunne jeg simpelthen ikke, for det ville ikke harmonere med min tur i Netto eller en gåtur med hunden. Derudover er vi ikke bange for farver, og selvom vi dyrker det maskuline, så prøver vi altid at finde den lille, feminine detalje, der gør, at man ikke bliver for firkantet at se på. F.eks. ved at sætte fokus på taljen eller lave en lille flæsekant.

Hvad karakteriserer efterårskollektionen?
– Friske farver, mønstermiks og eksklusive materialer går igen. Kollektionen bærer en distinktion mellem romantisk og grafisk, hvor rene silhuetter i delikat silke møder mere kraftige materialer såsom brokade, merinould og cord-fløjl.

LÆS OGSÅ: Guldknap 2017

Hvilke designere kigger du selv til?
– Det skifter meget faktisk. Internationalt set synes jeg altid, det er spændende at se, hvad Phoebe Philo laver for Céline, men de sidste par år er moden for hende gået i retning af, at det virkelig skal være underligt. Nogle gange kan jeg godt tænke: "Gør hun bare det her for at se, om hun kan slippe af sted med det?" F.eks. har hun lavet sådan nogle overdimensionerede ærmer, som ikke kan bruges til noget. De hænger bare ned langs siden. På den danske modescene synes jeg, at Saks Potts-pigerne gør det rigtig godt. De er så tro mod det, de gerne selv vil, og det minder mig så meget om dengang, vi selv kom frem. Men i dag må vi også forholde os til, at der skal penge på kontoen.

Så i din branche kan man ikke tillade sig kun at være idealist? Man må også forholde sig til, hvad kunderne efterspørger?
– Ja, når man har den størrelse virksomhed, som jeg har nu og har mange ansatte, som jeg er ansvarlig for får deres løn, så er man nødt til at sikre, at der hele tiden er en indtægt. Så jeg kan ikke længere bare stikke af sted og sige: "Det vil jeg!" Men jeg laver ikke noget, jeg ikke kan stå inde for. Det er ikke sådan, at jeg køber dårligere materialer for at tjene flere penge. Jeg går aldrig på kompromis med det, jeg selv synes. Det er bare blevet en naturlig del af designprocessen at tænke: "Kan den her vare rent faktisk sælges ude i butikkerne?"

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til ALT for damernes Guldknap 2017

Hvordan adskiller Lovechild sig fra andre danske modebrands?
– Hvis der er noget, vi virkelig brænder for, så skal det også laves. Koste hvad det vil. Nogen gange skal man turde tro på noget, der skiller sig ud, og som andre spår dårlige chancer. Så længe man selv tror på det. Ellers bliver man bare ligesom alle andre.

Hvor har du fået den frygtløshed fra?
– Jeg er skytte og enebarn. Jeg har hele tiden tænkt, at hvis det her ikke går, så sidder jeg ikke hårdere i det, end at jeg godt kan komme ud af det. Jeg ville kunne lande et job i branchen til en højere løn, end jeg får nu. Men jeg har ansvaret for en masse ansatte, og det kan godt være et pres, hvis vi ikke omsætter for nok i butikkerne. Da vi åbnede Another Nué, havde vi i virkeligheden ikke råd til det, men jeg synes bare, det var sådan en god idé. Så kan man bytte varer rundt, få flere mærker ind i folden, og vores egne brands kunne komme bredere ud. Vi blev ambassadører for Line & Jo og lagde en ordre på 150.000 kr. Det var mange penge dengang. Der kunne jeg godt mærke, at vi lige var nede og skrabe bunden af kassekreditten. Men jeg tog nogle ekstra lange vagter i butikken, og efter et stykke tid var vi godt med igen.

– Engang fik vi lov til at lave et udstillingsvindue i Illum under modeugen, og vi havde ikke råd til at hyre en dekoratør til det, så jeg inviterede kæreste og venner på burgere, og så hjalp de med at klæbe folie op i minusgrader. Og vi pillede det sgu også ned i minusgrader. Det er en del af det, når man endnu er en lille virksomhed. Det at skære ned er det letteste i verden. Du skal bare minimere dine udgifter, og det kan du, hvis du selv er villig til at trække det tungeste læs. Jeg tror bare, jeg er en overlever. Så længe der er kaffe og fløde, så klarer jeg den.

LÆS OGSÅ: Baum und Pferdgarten: ”Friske farver og print er blevet vores varemærke”

Du startede Nué med din forretningspartner Katrine. Men hun valgte at trække sig ud af projektet. Hvorfor det?
– Det var gået så stærkt med det her eventyr, og så tror jeg bare, vi glemte at være veninder i mellemtiden. Vi glemte at tale om, hvor vi var på vej hen, og hvad vi gerne ville hver især, og det gjorde, at vi voksede lidt fra hinanden. Så jeg endte med at købe Katrine ud af virksomheden. Der har ikke været så mange udfordringer ved at køre firmaet videre alene, jeg har haft det bedste personale til at hjælpe mig, men på det personlige plan har det været hårdt, fordi jeg har mistet et menneske i mit liv, som betød så uendeligt meget for mig.

Hvad betyder samarbejdet med en af de helt store onlinespillere som Boozt for jer?
– Jeg tror, at Boozt kan være med til at brande os rigtig meget. De har en enormt stor kundegruppe, som vi ikke selv kan nå ud til.

Hvad betyder det for jer at være nomineret til Guldknapprisen 2017?
– Det betyder, at vi føler os anerkendt som brand, og det er så fantastisk. At vi bliver lagt mærke til, og at der er andre, der forstår, hvor det er, vi vil hen. Vi elsker ALT for damerne og kan direkte måle det, når vi har haft produkter i jeres magasiner. Så ringer telefonerne. Det er vildt, hvor stærkt det går.

Stem & vind lækre præmier

ALT.dk/guldknap kan du stemme på det brand, som, du synes, fortjener den eftertragtede Guldknap 2017.

Afstemningen er skudt i gang, og du kan frem til 30. juni afgive din stemme hver uge. Når du stemmer, deltager du samtidig i lodtrækningen om 5 x 2 billetter til guldknapshowet den 29. august, hvor det brand, som I læsere har givet flest
stemmer, kåres som vinder.

Klik ind på ALT.dk/guldknap, deltag i konkurrencen og vind lækre præmier for i alt 30.000 kr. til Boozt.com og de tre nominerede brands.

Shop løs på Boozt.com

Vi har allieret os med onlineshop-giganten Boozt.com. Her kan du se moderedaktionens favoritter fra hver af de tre nominerede brands og klikke de forskellige design direkte hjem til din hoveddør. Dine varer kan leveres inden for to dage og kan sendes gratis retur.

Boozt.com er en onlinemodeshop, der har eksisteret siden 2009. Onlineshoppen tilbyder et bredt udvalg af tøj, sko og accessories til både kvinder, mænd og børn. På deres hjemmeside finder du over 400 danske og internationale mærker.

Anbefalet til dig