-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Sanne Sehested: "Sådan nogle bukser burde alle kvinder eje!"
Kom tæt på Sanne Sehested, kreativdirektør i Gestuz, som er et af tre stærke brands, der er nomineret til ALT for damernes Guldknap 2018.
Kjolerne er knap så stramme, og det mørke læderunivers er blødt op af farver og fine materialer. Gestuz-pigen er blevet voksen, nu hvor brandet kan fejre sit 10-årsjubilæum.
Hvordan opstod din interesse for mode?
"Passionen for mode har jeg altid haft. Den startede fra barnsben, hvor jeg elskede at gå på opdagelse i min mors klædeskab. Her kunne jeg bruge mange timer på at stadse mig op i hendes tøj og smykker eller øve mig i at gå i høje hæle. Sidenhen har jeg fundet mine egne personlige go to’s. Mange af dem er jeg stadig vild med i dag. Højtaljede skindbukser, overknee-boots, skind med frynser og denim. Jeg er fan af denim og elsker et top til tå-denimlook."
Hvordan har Gestuz udviklet sig siden starten?
"Gestuz fylder ti år i år, og jeg har i den forbindelse set tilbage på kollektionerne fra de forgangne år. Som brand har vi naturligvis fulgt med tiden, så Gestuz-pigen er stadig den samme som for ti år siden – hun er blot blevet ti år ældre. Hun er stadig sexet, effortless og rå, men på en nyfortolket, mere moden facon. Looket er mindre stramt og mere farverigt, og materialerne er blevet blødt op. Vi har stadig mange af de samme styles med i kollektionerne som dengang, eksempelvis vores skindjakker, der nu er blevet mere farverige med seje detaljer. Vores kollektioner har fået mere bredde, og der er kommet mere hverdag ind i Gestuz, hvor vi tidligere har haft en tendens til at feste meget."
Hvordan finder du balancen mellem at følge moden uden at give afkald på Gestuz' oprindelige stil?
"Det, synes jeg, egentligt ikke er så svært, for vi har altid nogle elementer, man kan regne med. Vi har altid en sej strik, en klassisk skjorte og basiselementer, man bare må eje, som har fået en lille ny detalje, f.eks. en lomme eller en fin silhuet. Vi har en kerne, vi arbejder rundt om, og som vi er tro mod."
Hvad er tankerne bag AW18-kollektionen?
"Der er langt mere rock and roll i den, end der har været længe. Så vi har tydeliggjort det, vi er drevet af, og som vi startede ud med. Jeg elsker den kollektion helt ind i hjertet, og jeg er virkelig stolt af, at det er den kollektion, vi er nomineret for. Den er inspireret af Rolling Stones og 70’ernes rock and roll-kultur, som jeg er vild med. Stilen er elegant, afslappet og sexet med grafiske silhuetter og lækre kvaliteter som silke, uld, skind, satin og rulam. Vi har lavet et par brede, højtaljede bukser, som giver verdens længste og mest slanke ben. Sådan nogle bukser burde alle kvinder eje! Vi har også lavet cowboystøvler og denimstyles. Dén kollektion har alt."
Hvor meget kan I tillade jer at skeje ud med jeres design?
"Det er en hårfin balance. Som designer skal man passe på med at lade sig diktere af markedet, fordi vi skal være tro mod os selv og vores egen stil, men dét, vi laver, skal også være en god forretning. Med vores kollektioner forsøger vi på én og samme tid at ramme en nutidig modeforståelse og skabe tidløst design. Indtil nu har vi lavet seks kollektioner om året, men fra nu af kommer vi til at lave færre, så vi kan skærpe vores fokus. Vi skal passe på, at det ikke bliver for stort for os. Jeg har uendeligt mange ideer og drømme for, hvor Gestuz skal hen men er også nødt til at tage ét skridt ad gangen."
Hvad tror folk fejlagtigt om modebranchen?
"Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at det hele er glamour og champagne. Mit team og jeg er knoklere, og du skal virkelig elske det, du laver, fordi der er så meget arbejde i det. Du skal være opdateret, for modescenen ændrer sig hele tiden, og du skal tro på dig selv og din vision. Det er en hardcore branche, men jeg elsker hver en lille krog af den."
Hvad betyder det for Gestuz at være nomineret til ALT for damernes Guldknap 2018?
"Hele kontoret brød ud i jubel, da jeg fortalte dem nyheden. Vi er så stolte og lykkelige, for vi elsker ALT for damerne. Det er en anerkendelse og et skulderklap af vores arbejde, så vi sætter en stor ære i at være nomineret."
Hvad er du villig til at sætte på højkant for at vinde ALT for damernes Guldknap?
"Hvis vi vinder, inviterer vi alle ALT for damernes læsere på bobler og goodiebags i vores nyåbnede butik på Store Regnegade 2 i København, dagen efter Guldknap-showet."