-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
Fra tv til podcast: Sarah Grünewald afslører nyt projekt
Den tidligere 'Vild med dans'-vært er aktuel i en ny podcast på Podimo.
Sociale medier flyder over med råd om, hvordan du lever sundest, men langt fra alt, hvad influencere lover, holder vand. Det er netop derfor, at tv-værten Sarah Grünewald nu kaster sig ud i et nyt projekt.
Artiklen fortsætter under videoen
Hun er aktuel med podcasten “Detox dit feed”, som hun laver i samarbejde med sundhedsekspert Morten Elsøe. I podcasten dykker de ned i populære sundhedstrends på TikTok og Instagram og skiller fup fra fakta, det oplyser Podimo i en video på Instagram.
— Med podcasten ‘Detox dit feed’ guider de dig igennem sundhedsjunglen af selvudnævnte eksperter, der fortæller dig, hvordan du skal leve dit bedste og sundeste liv.
— Hver uge tager de fat i et viralt klip fra sociale medier med sundhedspåstande og giver dig svaret på, hvad der rent faktisk er evidens for, lyder det i videobeskrivelsen.
I det første afsnit fortæller Sarah Grünewald blandt andet om, at hun selv har svært ved ikke at lade sig influere. Hun indrømmer, at hun ikke ved ret meget om ernæring og kost, og derfor kalder hun sig selv et “offer” for alle de videoer, der konstant fortæller hende, hvad hun skal spise for at blive den rigtige mor og den bedste version af sig selv.
Podcasten tager også fat på populære sundhedstendenser som faste og diskuterer, om det virkelig er så sundt, som nogle påstår. Blandt andet ser de nærmere på "bio hack"-influenceren Gary Brecka, der fremhæver faste som et vidundermiddel.
Sarah Grünewald, som mange kender fra sin tid som vært på "Vild med dans", har selv en stor Instagram-profil med et loyalt publikum og allerede søndag teasede hun sit nye projekt på Instagram:
— Jeg har haft travlt, været ny i job, fået en ny (pisse sej) kollega – og i morgen går det hele altså i luften, skriver hun i sin story fra i går.
Se opslaget her: