Ihan Haydar på rød løber foran Wallmans og Cirkusbygningen fotovæg.
Ihan Haydar til Wallmans Dinnerparty 2026

Ihan Haydar har fart på karrieren: Sådan balancerer hun livet som musiker og mor

Trommeslagerens arbejde byder på både nye projekter og rejser til udlandet.

logo herognu HER&NU HN

Karrieren spiller i højt tempo for trommeslageren Ihan Haydar, der for tiden både er ved at lave ny musik, spiller med sit band L.I.G.A. og er på sin første lille verdensturné med den grønlandske rapper Tarrak.

Alt imens hun nyder selv at skabe rytmen bag trommesættet i sine mange projekter, så er det dog en anden, der slår tonen an i privaten.

Ihan er nemlig mor til datteren Ella, der fylder tre år til november, som hun har sammen med manden Esben Svane.

Artiklen fortsætter under videoen...

Da HER&NU mødte hende til Wallmans Dinnerparty satte hun ord på, hvordan det går med familielivet.

– Det går virkelig godt. Det er så sjovt, fedt og fantastisk at se verden gennem hendes øjne. Vi nyder det virkelig. Det er faldet mig så naturligt at blive mor. Det er helt fantastisk. Hvis nogen går og overvejer det, så gør det. Det er et helt level af ens liv, der bliver unlocked. Det er kæmpe kærlighed, lød det fra en storsmilende musiker.

For et par år siden satte Ihan ord på, hvordan hun kæmpede med, hvad hun kaldte for ”mom-guilt”, når hun arbejdede – og hvordan hun forsøgte at finde en balance mellem rollen som mor og det arbejde, hun brænder for at udføre.

Det er heller ikke unormalt, at man hører, hvordan det kan være hårdt at få tingene til at fungere, når man er musiker og derved har både skiftende arbejdstider og er meget væk fra hjemmet.

Det lyder dog til, at Ihan nu har fundet en god balance – med hjælp fra dem omkring sig.

– Jeg har heldigvis en dejlig mand, der også er musiker, så han forstår hele den her side af branchen. Og så har jeg bedsteforældre, der er totalt hands on. Det var også dem, der ønskede børnebørn. Mine forældre trak faktisk min mand til side og var sådan, "Hvorfor ikke børn, hvorfor ikke børn? Børn nu!". Det har de fået, og det er også dem, der passer i aften, afsluttede hun med et grin.