Jakob Levin-Christensen, Laura Christensen og Thomas Levin til premiere på "Råplan".

Laura Christensen og Thomas Levins søn går i fars og mors fodspor

Skuespillerparret Laura Christensen og Thomas Levin har ikke afskrækket deres søn fra at gå samme vej som dem.

logo herognu HER&NU HN

Der er gået 20 år siden ungdomsklassikeren ”Råzone” blev lavet, og nu vender Laura Christensen tilbage til rollen som Christina i ”Råplan”.

Artiklen fortsætter under videoen:

Denne gang som lærer på skolen, hvor hun selv havde sin vilde teenagetid.

– Det er sjældent, man bliver bedt om at vende tilbage til en rolle efter 20 år, så jeg ser det som et stort privilegie. Det har også været med en vis æresfrygt og respekt at træde ind i et univers, som eksisterede i forvejen. Vi har været meget enige om, at hvis vi skulle gøre det, så skulle historien være god. Og det er den, slog Laura Christensen fast ved premieren i Vue på Fisketorvet. Her var hun omgivet af sin mand, Thomas Levin, 48, og sønnen Jacob, 16. Han overvejer stærkt at gå i sine forældres fodspor som skuespiller.

– Jeg synes, det virker megaspændende, og jeg elsker film. Jeg har lavet lidt for nogle år siden, og det var super sjovt, fortalte han begejstret. Det støtter både far og mor ham i.

Artiklen fortsætter under billedet:

16-årige Jacob er allerede vokset sin mor over hovedet. – Jeg har endda høje sko på. Han er meget højere end mig nu, sagde hun med glæde i stemmen.

– Han skal gøre fuldstændig, som han har lyst til. Så længe han er glad, sagde Laura, mens Thomas glædede sig over, at de ikke havde skræmt ham med deres arbejde.

– Jeg tror, han ved alt om, hvor hårdt og krævende det er. Og alligevel er det åbenbart noget, som gør, at det er vildt spændende.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af magasinet HER & NU med store overskrifter og fotos af flere personer
HER&NU-forside uge 42.