-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Malte Eberts frieri gik ikke som forventet: Derfor gik det galt
Popstjernen havde planlagt et romantisk frieri til kæresten Didde-Mie From. Men en uventet hovedpine satte en stopper for planerne.
Det skulle have været romantisk med en tur på tandemcykel, champagne og en specialdesignet ring.
Men da Malte Ebert i maj friede til kæresten Didde-Mie From, gik det ikke helt som forventet.
Det fortæller sangeren i forbindelse med Rasmus Søndergaards livestream "Sønderthon 2.0".
Malte Ebert havde oprindeligt planlagt at fri til danseren på en tandemcykeltur ved Helenekilde i Tisvilde nær parrets sommerhus. Bagefter skulle kærligheden fejres over en lækker middag med champagne.
Artiklen fortsættes under videoen.
Men så meldte et uventet problem sig.
– Så begyndte hun at få hovedpine, og jeg var sådan: 'Ej, det sker bare ikke', fortæller Malte Ebert.
Han forsøgte at lokke sin kæreste med op på en bakke for at nyde udsigten, men forgæves.
Kort efter måtte parret vende tilbage til sommerhuset, hvor Didde-Mie From lagde sig på sofaen og faldt i søvn.
Fandt på en ny plan
Malte Ebert måtte derfor tænke hurtigt, hvis han skulle gennemføre sit frieri.
Næste morgen vågnede han tidligt og begyndte at overveje, hvordan han kunne redde situationen.
Han spurgte sin kæreste, om de skulle ud at bade, og foreslog samtidig, at de tog et billede ved et smukt egetræ i haven.
Med sig havde han både et kamera og sin telefon, så det særlige øjeblik kunne blive foreviget.
Ved træet fik sangeren sat ord på det frieri, han egentlig havde planlagt dagen før.
– Der er noget, jeg ville have spurgt dig om i går. Jeg tror basically, at jeg vil spørge dig, om du vil køre tandem-cykel resten af livet, fortæller han, at han sagde, inden han gik på knæ.
Heldigvis endte det hele lykkeligt. Didde-Mie From kastede sig grædende i armene på sin kæreste.
Malte Ebert er dog ikke helt sikker på, om hun nåede at give ham et ja.
Frieriet kom bag på hende
Selvom Didde-Mie From ikke var i tvivl om, at hun gerne ville dele fremtiden med Malte Ebert, havde hun ikke forventet, at han ville fri netop dér, har hun tidligere udtalt til Ekstrabladet.
Sangeren havde fået designet en særlig ring til sin kæreste, efter at han fandt ud af, at de skulle undvære hinanden i syv måneder, mens hun var på verdensturné med Rosalía, fortæller han.
Adskillelsen satte tanker i gang hos ham, og det blev ifølge ham tydeligt, hvor meget danseren betød for ham.
Parret har dog ikke travlt med at planlægge bryllup.
Didde-Mie From har tidligere fortalt til HER&NU, at de nyder at være sammen, nu hvor hun er hjemme igen, og bare at være forlovede.
Hvornår brylluppet skal stå, er derfor endnu uvist.