Smilende kvinde med langt mørkt hår står udendørs foran grøn baggrund.
Bianca i "Temptation Island"

Bianca afslører: Var sammen med Benjamin en uge før afrejse

En bombe springer i dagens afsnit af "Temptation Island", og nu tager Bianca bladet fra munden og afslører detaljer om overlappet.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er en jungle af et drama mellem kæresteparret Benjamin Qvist, Clara Iris Bergqvist og Benjamins ekskæreste Bianca Graudins.

Og selvom ekskæresterne har stået fast både før og under "Temptation Island" og sagt, at der ikke har været et overlap, så får tonen en anden klang i finaleafsnittet af "Temptation Island".

I en samtale på overnatningsdaten hører man Benjamin og Bianca snakke på en kryptisk måde om, at der har været et overlap – en samtale, som Benjamin ikke vidste blev optaget, fortæller både Bianca og Benjamin til Realityportalen.

Bianca havde nemlig i skjul tændt for mikrofonen, da hun ønskede at få afsløringen af overlappet med i programmet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Og selvom det ikke var meget, man hørte i samtalen, så tager Bianca nu bladet fra munden og afslører selv alle detaljerne ved overlappet til Realityportalen.

– Benjamin og jeg har jo fortsat med at være sammen i al den tid op til, at vi rejser (til Thailand, red.), slår hun fast. 

– Vi går fra hinanden sidste uge i februar, og fra februar til de (Benjamin og Clara, red.) rejser til Thailand den 25. april, har vi haft ses samtidig. I starten var det meget mere, hvor det stille og roligt fadede ud, fordi jeg sagde i mange omgange, at det her skulle stoppe.

Selvom Bianca godt vidste, at det var forkert, så fortæller hun, at hun blev fanget i en situation, som hun havde svært ved at komme ud af. 

– Jeg havde ikke nogen rygrad, og jeg tror, det gav mig en eller anden form for selvtillid, fordi jeg har været vant til hele tiden at få nederlag på nederlag, fortæller hun og fortsætter:

– Derfor tænkte jeg i starten, at jeg kunne i det mindste have noget på ham og så smadre forholdet tilbage. Det var min tanke til at starte med, men så blev jeg blev tættere og tættere med Clara, og jeg blev mere bevidst om, at det med Benjamin skulle stoppe. 

Derfor stoppede det ikke

På trods af de tanker stoppede forholdet ifølge Bianca altså aldrig helt, og de var sammen senest en uge inden afrejse. Og selvom Bianca længe ønskede at fortælle det hele til Clara, så siger Bianca, at hun undlod at gøre det af hensyn til både Benjamin og Clara. 

– Det endte jo bare med, at vi var så uenige om, hvorvidt det skulle tales om eller ikke, og så valgte jeg at lytte til Benjamin og tænkte, at han kendte Clara bedre end mig, og jeg kunne ikke drømme om at sætte hende i sådan en situation.

Under opholdet i "Temptation Island" gik det dog op for Bianca, at hun ikke kunne holde det hemmeligt længere. Derfor åbnede hun op for samtalen mellem hende og Benjamin, som vises i finaleafsnittet.

– Jeg mistede så meget af mine egne værdier ved at være i den her boble med Benjamin, og jeg kunne mærke, at det nok var det, jeg blev klar over dernede, fortæller Bianca om hendes overvejelser bag samtalen.

En følelse af lettelse

Bianca ærgrer sig i dag over, at hun ikke fortalte hele historien dernede. Hun er dog lettet over, at hun får muligheden for at fortælle sin side af historien nu.

– Det giver mig i hvert fald en lettelse, at jeg kan få lov til at sætte ord på det lige meget hvad, for det gjorde ondt at vide, at jeg var rejst hjem velvidende om, at det ser ud, som det gør, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg godt ved, at det sætter mig i en dårlig position at sige det her. Jeg har også været en shitty veninde, så jeg ved godt, at jeg ved at stå frem med det giver mig selv et dårligt image. 

Men det er Bianca klar på, og hun fortæller, at hun efter sit ophold i "Temptation Island" fik en stærk trang til at belyse sandheden, som hun havde holdt tilbage på grund af det atypiske venskab til Benjamin og Clara. 

– Det er også venskabet, der gør det svært, fordi folk har svært ved at forstå det. Alle har i forvejen deres egne holdninger om, hvordan man som menneske skal og bør være. Og jeg er heller ikke uenig, for jeg ved, at det, jeg har gjort, er pisseklamt. Jeg har selv været udsat for det, så da jeg kom hjem, gik tingene så meget op for mig, og det gjorde rigtig ondt. Virkelig ondt, fortæller Bianca. 

Selvom Benjamin indrømmer, at der har været et overlap, så er han ikke enig i Biancas udlægning af sagen. Det kan du læse alt om lige her.