Ida Lindevang og Samuel Bruus Hald sidder tæt sammen i en lys sofa foran farverige plakater.
Ida Lindevang og Samuel Bruus Hald fra "Kærlighed hvor kragerne vender" fortæller om jalousi og tv-kys i podcasten "Marcus og Realitypanelet".

Ida så sin kæreste kysse en anden: Jeg kiggede den anden vej

Det har indimellem været svært at se Samuel date andre kvinder i "Kærlighed hvor kragerne vender", fortæller Ida ærligt. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

26-årige Ida Lindevang og Samuel Bruus Hald på 23 blev kærester kort tid efter, at optagelserne til "Kærlighed hvor kragerne vender" var forbi. 

Førstnævnte har derfor skullet se sin udkårne være rundhåndet med både komplimenter og ét kys til en af de andre kvinder

Artiklen fortsætter under videoen:

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat. 

Og det har ikke altid været lige sjovt at overvære. Det fortæller Ida Lindevang i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet", som hun gæster i selskab med Samuel, søsteren Emilie og svogeren Anders. 

Særligt episoden, hvor Samuel kysser både Ida og Emma, var svær at se for begge parter. 

– Det var en speciel episode at se med hele svigerfamilien i sommerhus, siger Samuel. Ida supplerer:

– Samuel sagde: ”Jeg synes ikke, vi skal se det”, men det skulle vi da selvfølgelig, forklarer Ida.

Ramt af jalousi

Selvom latteren lystigt går, da snakken falder på Samuels kys med Emma, var det ikke let at se for Ida i situationen, slår hun fast.

– Jeg kiggede lige væk et lille øjeblik, siger Ida, som bekræfter, at hun blev ramt af jalousi i momentet.

– Den følelse har været der flere gange. Også når jeg har set de andre speeddates. Det kunne jeg heller ikke lide, for Samuel er god til at sige pæne ting om de andre. 

Samtidig var Samuel mindre god til at give Ida komplimenter under optagelserne, konstaterer de begge. Ifølge Samuel er der en god forklaring på det.  

– Jeg tror, det var fordi, jeg var nervøs omkring hende og var lidt skoleforelsket, forklarer Samuel og tilføjer:

– Hun skulle jo helst ikke vide, hvor glad jeg var for hende, griner Samuel, som tilføjer, at han ikke fortryder kyssene, selvom det var svært at se igen. 

– Jeg tror, jeg har svært ved at fortryde noget, når det er endt så godt, som det er. Men selvfølgelig er der noget i mig, der tænker: skulle jeg havde ladet være med at kysse hende? Forklarer Samuel om episoden. 

Du kan høre endnu flere af Samuel og Idas tanker i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet" lige her: