Par sidder tæt på udendørs sofa med stearinlys og champagne i aftenbelysning
Mie og Anders i Bachelorette

Valgte ham fra i "Bachelorette": Nu er Mie Borup og Anders Færch Strømme blevet kærester

Knap et år efter optagelserne, hvor Anders måtte rejse tomhændet hjem fra "Bachelorette",  har ham og Mie fundet kærligheden.

logo herognu HER&NU HN

Da Mie Borup skulle give sin sidste rose i den seneste sæson af "Bachelorette", var det Adam Nylin, der blev den heldige modtager, men romancen falmede næsten lige så hurtigt som rosen, og de gik hver til sit efter et halvt år.

Derimod måtte Mies anden bejler, Anders Færch Strømme, rejse tomhændet hjem fra Sicilien – i hvert fald i første omgang.

Artiklen fortsætter under videoen...

Nu er kærligheden nemlig blomstret imellem dem. Det er tydeligt i de opslag, som både Mie og Anders i dag har delt på hver sin Instagram, hvor parret kysser, holder om hinanden og har det sjovt.

Til HER&NU/Realityportalen bekræfter Mie, at de to er blevet kærester.

Artiklen fortsætter under billedet...

Par sidder tæt på udendørs sofa med stearinlys og champagne i aftenbelysning
Mie og Anders i Bachelorette

Hun fortæller, at de begyndte at ses som venner, da "Bachelorette" rullede over skærmen i foråret, efter Mie og Adam netop var gået hver til sit. 

Det begyndte dog så småt at udvikle sig til mere, og efter de havde datet i to måneder, blev de kærester i sidste uge, og nu har de endelig delt deres kærlighed med offentligheden.

– Det er virkelig dejligt. Vi har gået og holdt os skjult, selvom vi ikke skulle, men vi havde brug for at værne om vores privatliv og finde ud af, hvad det var for noget, før hele Danmark fulgte med, siger Mie.

Anders og Mie lagde ikke skjul på til "Bachelorette"-finalen, at de var blevet tætte.

Du kan selv se opslaget herunder: