Reality Awards Sommerfest 2025, Regitze Bach og Lenny Pihl Christensen
Reality Awards Sommerfest 2025, Regitze Bach og Lenny Pihl Christensen

Regitze Bach er knust: Det føles tomt

Realitystjernen Regitze Bach skal nu starte helt forfra - og det føles enormt overvældende.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det var lidt af et chok, da realitypersonligheden Regitze Bach fandt ud af, at hendes Instagram-profil var blevet lukket ned. Helt ned.

LÆS OGSÅ  Sille Nimholm reagerer: Ikke sikkert det er slut

Det vil altså sige, at hun på et øjeblik mistede en profil, der havde lige omkring 100.000 følgere. Og det er et stort tab for den tidligere "Paradise Hotel"-stjerne, der blandt andet levede af sin platform. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Nu har Regitze oprettet en ny profil på mediet, og her beskriver hun i et opslag, hvilke følelser det hele har medført.

- Jeg har grinet, grædt, kæmpet og udviklet mig sammen med jer, og nu er det hele bare... slettet, skriver Regitze på sit opslag.

Regitze skriver også, at den tidligere profil og alt, hvad den indeholdt er væk - og det er en stor sorg. 

- Billeder. Stories. Minder. Alt det, jeg har delt, og alt det, I har delt med mig. Det føles tomt og som om en del af min hverdag bare er taget fra mig på et splitsekund, skriver hun og uddyber:

- Det gør ondt. For man lægger så meget af sig selv i det.

Og der skal da også en del arbejde til at opnå så stor en følgerskare igen.

- At skulle starte forfra føles overvældende. Men jeg prøver at tage en dyb indånding og minde mig selv om, at det ikke er likes eller følgere, der definerer mig, men den forbindelse, vi har sammen. 

Til HER&NU/Realityportalen fortæller Regitze, at hun ikke ved meget om, hvorfor den tidligre profil blev fjernet.

- Jeg har har kun fået af vide, at min Instagram-konto overtrådte Metas retningslinjer, fortæller Regitze, der ved siden af tv-programmer og influencertilværelsen også laver content til Only Fans. 

Regitze slutter sit opslag af med at takke dem, der vil følge med og som støtter hende.