Søren Fauli til Musik i lejet 2025
Henrik R. Petersen
Søren Fauli om ny Musik i Lejet-lokation: "Det er genialt"
Søren Fauli er fortællerstemmen i TV 2’s dokumentar "Slaget om Tisvilde", hvor han følger konflikten omkring Musik i Lejet.
Festivalen Musik i Lejet er netop løbet af stablen, og festivalen har i den seneste tid været omdrejningspunktet i TV 2-dokumentaren "Slaget om Tisvilde".
I programmet får seerne indblik i, hvordan musikfestivalen har splittet byen i to lejre. Dem, der er for, og dem, der er imod.
Artiklen fortsætter under videoen:
Måske har du allerede bemærket, at det er manuskriptforfatter og instruktør Søren Fauli, 61, der binder fortællingen sammen som den gennemgående fortællerstemme i programmet.
Og det er der en særlig årsag til. Han har nemlig selv en tilknytning til Tisvilde, hvor han blandt andet har haft sommerhus.
LÆS OGSÅ: Petra Nagel reagerer på "Bachelorette"-brud
Da HER&NU mødte ham til Musik i Lejet lørdag eftermiddag, spurgte vi ind til, hvad han mente om den nye lokation i Vejby.
– Jeg synes, det er helt genialt dét, de har gjort, fordi de har købt stedet her. Det vil sige, nu er det dem, der bestemmer. De kan lave præcis det, de gerne vil. Og det, det er, er jo en kæmpemæssig ungdomsfest. Og alt musikken er den, som de unge har lyst til at danse til. På den måde lander de det her fuldstændig fantastisk og opløser den konflikt, der har været, fordi det her bare er rigtigt, sagde han.
Han håber på, at der i fremtiden vil være andre kulturelle indslag i Tisvilde.
– Man kan også tydeligere se, hvad de gerne vil. Jeg tænker, at det kunne være, at der i nogle andre uger måske var plads til at lave meget, meget mindre ting i Tisvilde. Jeg tænker specielt på dét, der hedder Kanonhalløj, som er en kulturinstitution, der har lavet revyer, koncerter, foredrag og langbordsmiddage og sådan noget. Som kan noget andet og måske er lidt mere i ånden med den gamle kultur i Tisvilde.
Har du mærket noget til konflikten?
– Nej, det er lidt en konspirationsteoretisk konflikt, fordi folk har gravet sig ned i den og er blevet besat af den. Jeg kan huske, jeg havde det sådan, da Radio24syv lukkede. Der blev jeg også helt besat af det, siger han og tilføjer:
– Og sådan har folk være besatte af det. Men jeg har også hele tiden forholdt mig lidt på den ene side og den anden sige, men jeg står jo her til trods for, at jeg ikke er kernepublikum, men jeg har jo børn, der er 14 og 12, delte han om årsagen til, at han svingede vejen forbi.
LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder: Dronning Margrethe så ringrideroptoget i Gråsten
Du kan høre hele interviewet med Søren Fauli øverst i artiklen.