Heidi Hofmann Hofmann Copenhagen
SPONSORERET indhold

Designer Heidi Hofmann: Jeg har ingen basisting

Hun står bag mærket Hofmann Copenhagen og er til statement-ting, der understreger ­hendes ­kvindelighed − som et par spektakulære sko, en blondetop eller store øreringe, der larmer.

Af:: Rikke Agnete Dam Foto: Lea Jessen
01. mar. 2017 | Mode | ALT for damerne

Hvad kendetegner din stil?

– Jeg har ofte noget feminint på, for jeg kan godt lide, at man kan se, jeg er kvinde. Det kan være statement-øreringe eller et par særlige sko. Jeg kan godt lide ting, der skiller sig ud og har egentlig ingen basisting. Et par sorte bukser vil f.eks. have en stribe ned langs siden, og en T-shirt vil være lavet i blonde Jeg tager også hensyn til mine kvindelige former, så selvom skinny jeans og en T-shirt kan se fantastisk ud til nogle, skal jeg have noget, hvor der er plads til former.

LÆS OGSÅ: Nina Wedell-Wedellsborg: “Livet skal jo ikke være en flugt fra at være alene med sig selv”

Smag for dyre sko, der ikke ­­går stille på fortorvet. Fra Loewe, Saint Laurent, Proenza Schouler og Pierre­ Hardy.

Hvad har du typisk på en vinterdag?

– En nederdel og en chunky strik med en blondetop under. Jeg har noget med blonder – det er et fantastisk materiale, som giver så meget til et stykke tøj.

Heidi Hofmann i eget design og de ringe fra Ole ­Lynggaard Copenhagen, som hun har på hver dag.

Hvilke designere inspirerer dig?

– Kunst og arkitektur inspirerer mig faktisk mere end tøj. Min mand er i kunstverdenen, og jeg er derfor optaget af det – især af kunst fra perioden omkring 1960’erne. F.eks. den mexicanske arkitekt Luis Barragan og kvindelige kunstnere som Lygia Clark.

Kan det blive for meget? På ingen måde. Heidi er til statementsmykker. Halskæden til højre er hendes nyeste køb, der ligesom resten er vintage − de grønne øreringe er dog fra Miu Miu.

Hvor shopper du?

– Ofte på loppemarkeder. Mine to favoritloppemarkeder er Porte de Vanves i Paris og Brooklyn Flea Market i New York, som begge har et kæmpe udvalg, mens jeg i København kan finde sjove ting hos Jerome Vintage i Tullinsgade.

Heidi lader sig inspirere af kunsten. Jakke og top fra Hofmann Copenhagen.

Accessories skal helst have ­karakter. Som den lyse taske fra Saint Laurent.

Hvad er dit nyeste køb?

– En statementhalskæde, som jeg fandt vintage i Paris. Jeg har rigtig mange smykker, som er lidt over the top på den gode måde, og som ikke har kostet mere end ganske få euro.

Hverdag. Strikken fra Valentino er bortført fra hendes mands klædeskab og har fået en blondetop fra Hofmann Copenhagen under, mens nederdelen er fra H&M, og tasken er fra Loewe.

Hvad er dit bedste budgettip?

– Jeg er til lækre sko i god kvalitet. Og de er dyre. Så jeg er glad, når jeg finder dem på udsalg. Så når udsalget starter, går jeg f.eks. på Matchesfashion.com, der er rigtig gode til at købe ind – jeg kender butikken fra London. Det er da også lige før, at en tur til Paris kan planlægges efter udsalget i stormagasinet Bon Marché.

Blonder er perfekt til fest. Især med sølvsko fra ­Charlotte Olympia og orange taske fra Chanel. Kjolen er fra Hofmann Copenhagen.

Heidis tips til stil og shopping:

1. Du behøver ikke en komplet og helt enkel ­basisgarderobe. Klassikere til hverdagsbrug kan også sagtens have en detalje.

2. Gå mere efter det snit, der klæder dig og din krop end de nyeste trends. Det er en kliche, men det er sandt.

3. Skab en bæredygtig garderobe med ­yndlingsklassikere, du bruger igen og igen i stedet for at skifte ud.

Lun vinterfrakke med sart blonde, begge fra Hofmann Copenhagen. Støvletter fra Chloé.

Heidi Hofmann, 38, er designeren bag Hofmann Copenhagen. Her i vintagekjole, bukser fra Hofmann Copenhagen, strømper fra Becksøndergaard, stiletter fra Proenza Schouler, smykker fra blandt andre Ole Lyngaard Copenhagen og Trine Tuxen.

LÆS OGSÅ: “Man kan aldrig få nok af leopardprint”

LÆS OGSÅ: 12 gode ansigtsmasker, du skal kende

LÆS OGSÅ: Sådan ved du, om kort hår vil klæde dig