Ugens leder: Torsdagsmetoden
Jeg har lige kigget i min kalender for at se, hvad jeg lavede i torsdags. Sådan af helt almindelige hverdagsgøremål. Det så sådan ud: Stå op. Lave havregrød til barn. Spise havregryn selv. Aflevere barn i vuggestuen. Cykle på arbejde. Hente barn. Købe ind – hvem drikker al den mælk i køleskabet?
Fremstille aftensmad og spise denne. Sætte en vask over. Rydde op. Vaske op. Vande blomster – note to myself: købe blomsterart, der ikke skal vandes hver dag. Bade barn, læse godnathistorie for barn, komme barn i seng. Sove – gerne foran fjernsynet.
Det var der ingen grund til at kigge i kalenderen efter. Sådan ser de fleste torsdage – og alle andre hverdage i øvrigt – ud. På den måde er det nemt for en type som mig, der nyder rutiner og ordnede forhold, at være vild med de helt almindelige dage. Men vi kan faktisk blive endnu mere pjattede med hverdagen, siger en coach i artiklen „Bare det snart var torsdag“ (side 96) og foreslår, at vi indfører torsdag som en dag, „vi glæder os til. Hver uge.“
Jeg må indrømme, at jeg godt kan finde det en anelse anstrengende med den slags arrangerede hygge-nygge-dage. Og jeg har da taget mig selv i trække overbærende på smilebåndet, når veninder har annonceret sådan noget som: „Nej, jeg kan ikke på fredag. Der har vi kærestedag. Det er min tur til at arrangere.“ „…og så skal vi til at indføre en mor-datter-dag. Sådan en dag hvor vi kun laver hyggelige og sjove ting sammen.“
Det lyder jo ligesom ikke særlig frivilligt. Og måske slet ikke hyggeligt, hvis man er tvunget til at hygge på bestilling. Men kan det mon skade at prøve? Vi kunne jo starte „torsdagsmetoden“ med at afsætte tid til at nærlæse dit ALT for damerne. Måske ligefrem langt væk fra aftensmaden og opvasken?
God fornøjelse
