Spørgsmål om krævende mor

Min far døde for seks år siden, og mens han levede, ringede vi kort sammen hver dag. 

Det var han glad for, men min mor lo altid af det og sagde, at hun fandt det åndssvagt og aldrig ville blive sådan. 

Læs også

LÆS OGSÅ

Skal jeg konfrontere min svigerinde med hendes løgn?

Men efter hans død begyndte jeg at ringe til hende dagligt – noget hun så satte pris på. Problemet er nu, at hun er blevet utrolig krævende. Jeg har officielt fri kl. 16 fra arbejde, og hun ringer til mig præcis kl. 16.05 hver dag, også selvom hun ved, at jeg ofte arbejder over. 

Hvis jeg ikke svarer, bliver hun ved med at ringe, indtil jeg gør. Når jeg siger, jeg er optaget af arbejde og vil ringe senere, ringer hun alligevel tilbage efter en halv time. 

Forleden havde jeg et vigtigt, sent møde og sagde, at jeg selv ville ringe, når jeg var færdig. Alligevel ringede hun flere gange og sagde, da jeg til sidst tog telefonen, at hun “jo ikke kunne vide,” hvornår mødet sluttede.

Jeg er presset med et krævende job, to små børn og en mand, der ofte er væk med sit arbejde. Min mor ved, jeg har travlt, men viser ingen forståelse. Når hun ringer, taler hun i en uendelighed og kun om sig selv. Hun bebrejder mig også, at jeg ikke kommer oftere og hjælper med hus og have.

Jeg ved, at hun er meget alene, så jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke gør mere, men hendes grænseløse adfærd dræner mig. Hun er min mor, men var hun ikke det, ville jeg nok cutte forbindelsen, for hun spørger aldrig til mig. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at sætte grænser

Der er – forhåbentligvis – nogen i din omgangskreds, der har sagt det her til dig før, men nu siger jeg det så også: Du skal gøre det, du burde have gjort for længst. Nemlig lære at sætte grænser for din mor og ikke være så bange for at gøre det. Os, der har problemer med at sætte grænser, har det oftest, fordi vi frygter at gøre andre ondt. 

Læs også

LÆS OGSÅ

Camilla slog hånden af sin narcissistiske mor: ”Mange har været forargede over det”

Vi er nemlig ofte bedre til at indleve os i andre og tilgodese deres behov i stedet for at tage vare på os selv. Men vores medmennesker bliver oftest ikke specielt sårede, hvis vi sætter foden ned over for dem. De kan da blive sure og irriterede, men får vi venligt og bestemt sagt fra, så retter de stille og roligt ind.

I dit tilfælde skal du have sagt til din mor, at du har så meget at se til i din travle hverdag, så fremover er det dig, der ringer til hende, hun skal ikke ringe til dig, medmindre det er akut og alvorligt, ellers må hun sende en sms. 

Gør så, som du gjorde det med din far. Ring til din mor ved aftenstide, sådan 10 minutter før, at I skal spise, for så har du det som undskyldning for at afslutte samtalen. Det vil helt sikker afstedkomme en masse jammer og bøvl i starten, men luk ørerne og hold fast. 

For når din mor opdager, at du ikke længere er der til at opfylde hendes sociale behov, så vil hun søge andre steder hen for at få dem forløst, og det skal hun også nok finde, men for at hun kan det, skal du skabe afstand. Gør det, for ellers æder din mor dig op, og det er ingen tjent med, heller ikke din selvoptagede mor.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.