Brevkassen er anonym – derfor er navnet Sofie opdigtet.
Spørgsmål om forsvunden chauffør
På grund af mit helbred, kørte jeg sidste år med en chauffør, og det fortsatte ind i foråret. Vi havde en virkelig god kemi, vi mindede meget om hinanden og havde samme værdier.
Jeg blev meget glad for ham, og den sidste gang, vi kørte sammen, bekendtgjorde han, at han var blevet mere end bare glad for mig. Desværre fik vi ikke talt mere om vores følelser, og jeg fik derfor heller ikke fortalt ham om mine følelser for ham.
Jeg havde besluttet, at jeg ville fortælle ham om dem, næste gang han skulle hente mig, men det blev der sørgelig nok ikke noget af, for han var blevet flyttet til et nyt område og skulle derfor ikke køre for mig længere.
Jeg ved ikke, om han er alene, jeg kender faktisk ikke engang hans navn. Jeg blev derfor både fortvivlet og ulykkelig ved tanken om, at jeg aldrig skulle se ham igen. Jeg har tænkt på ham lige siden, for jeg kan ikke glemme ham.
Jeg ved, at man ikke har lov til at kontakte sine kunder, der hvor han var ansat, for det er fyringsgrund. Derfor tænker jeg også, at jeg aldrig hører fra ham igen. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at tage kontakt
Sikke en sød og smuk historie, der dog indtil videre er strandet lidt sørgeligt og efter min mening også meningsløst. For trist er det da, at din chauffør-ven blev flyttet til et andet område lige efter, at han har meddelt dig, at han nærer de samme følelser for dig, som du gør for ham.
Jeg tænker dog, at den sag ganske let må kunne løses. For at han ikke har lov til at kontakte dig, fordi du er en kunde i selskabet, betyder vel ikke, at du er forhindret i at finde ud af, hvor han er forsvundet hen? Jeg kan godt forstå, det kræver mod, men uden mod, så sker der ikke ret meget spændende her i livet.
Annonse
Derfor synes jeg da også, at du skal skynde dig at opsøge selskabet, hvor han er ansat. Fortæller du dem, hvor du bor, og i hvilken periode, han kørte for dig, så burde de kunne spore ham og give dig hans navn.
Du er jo ikke tvunget til at fortælle dem, hvad dit ærinde egentlig er, du kan bare nøjes med at fortælle dem, at du har noget vigtigt, du skal fortælle ham. Om de så stikker dig nummeret til ham, ved vi jo ikke, under alle omstændigheder vil de nok være flinke og videregive dit nummer til ham.
Så skynd dig at kontakt dem, det værste, der kan ske, er, at du ender med at få en lang næse, og en sådan tager man ikke skade af, det hører med til at være modig, så vær det!
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.