De fleste elsker at få personlige
julegaver, der er blevet tænkt over og nøje udvalgt. Men de helt specielle
julegaver kan være svære at finde. Besøger du en secondhandshop, tager du den
hurtigste smutvej til usædvanlige fund, så familie og venner kan mærke, at du
virkelig har gjort dig umage – og findes der noget bedre end en
kærlighedserklæring i gaveform?
Oplev Fil de Fers håndplukkede
udvalg af julegaver i den smukke butik
Hos Fil de Fer får du ikke blot en unik julegave med
sjæl og historie, men du får også en poetisk og magisk oplevelse. Fil de Fers
smukke julevindue er fyldt med 400 antikke julekugler, der
pryder øjet og drager dig ind i et juleeventyr, som får børnehaver og turister
fra alverdens lande til traditionen tro at vende tilbage år efter år.
I Fil de Fer finder du personlige gaver i alle
prisklasser til store og små – alt fra bolsjeglas til lysekroner. Alle varer er
håndplukkede i Frankrig.
Udforsk butikkens magiske univers her.
Farverigt
vintage interiør og bæredygtige julegaveidéer til det tidløse hjem
Er du på
udkig efter julegaver, der er både personlige og bæredygtige? Hos Dadelfri har de kurateret en samling af
smukt, farverigt vintageinteriør – lige fra ikoniske Bjørn
Wiinblad til dekorative lysestager og vaser – perfekt til det tidløse hjem. Giv
en personlig gave, der fortæller en historie og bringer charme til ethvert rum.
Besøg webshoppen, og lad dig inspirere til at
finde de helt rigtige, unikke julegaver med sjæl og historie.
Gør din jul lidt grønnere med unikke og personlige gaver
fra genbrug
Interessen for genbrugsjulegaver er støt stigende – og det
er nu heller ikke så underligt, for i Kirppu bugner det nemlig med lækre
mærker, designklassikere og helt unikke loppefund, som er perfekte at lægge
under juletræet.
Kirppu er Danmarks største kæde af loppesupermarkeder, og du kan gøre nye loppefund
hver eneste dag. Vil du spare lidt på pengepungen, men stadig give en rigtig
god gave, så er Kirppu stedet for dig.
Der er åbent alle dage op til jul.
Hello Good Buy: Din bæredygtige julegavebutik på Elmegade
Hello Good Buy er din lokale secondhandbutik med et helt
unikt pantesystem. Her finder du tøj, der er blevet pantet af andre kunder og
nøje udvalgt af personalet, som har et skarpt blik for sæson og kvalitet.
Selvom Hello Good Buy kun sælger secondhand, føles det som din traditionelle
modebutik med nøje kuraterede styles, sirlig farvesortering og et opmærksomt
personale.
Hello Good Buy er dit bæredygtige alternativ til moden. De har både de nødvendige basic
styles, de unikke vintagefund og den varme hjemmestrik. Du går aldrig galt i
Hello Good Buy, hvor du samtidig støtter både den lokale handel og en
bæredygtig mode. Et gavekort til Hello Good Buy er den perfekte julegave, hvis
du vil give en gave med mening 💚
Bæredygtige julegaver med byttegaranti
Hos reshoppit kan du trygt shoppe julegaver, der glæder både modtageren og miljøet – de
tilbyder nemlig byttegaranti.
Med fokus på bæredygtighed, luksus og fascinationen af det
unikke er målet at gøre det nemmere for alle at sælge ud af tøj, accessories og
boligartikler, så det kan få nyt liv i andre hænder.
Gå på jagt i deres secondhandunivers, og find unikke gaver
blandt de mange stande. Finder du ikke det helt rigtige, er det også muligt at
købe gavekort.
Du kan shoppe julegaver i Esbjerg, Randers, Aarhus, Herning,
Horsens, Vejle, Odense og Svendborg.