Hvad skal jeg gøre for at være der for hele familien?

Spørgsmål:

Jeg har lige født mit barn nummer to og er dybt frustreret over min egen reaktion. Jeg savner samværet med min store pige. Lige så højt jeg elsker den nye baby, så føler jeg ikke, at jeg slår til i begge lejre, og at jeg svigter den ældste.

Hvad skal jeg gøre for at være der for alle, også for min mand?

Rikke

Læs psykologens svar på  næste side.

Svar:

Kære Rikke

Der er meget stor forskel på at få barn nummer et og barn nummer to. Mange kvinder og mænd kan let føle, at det følelsesmæssigt kan være uoverskueligt at skulle rumme to børn på én gang, og en stor skyldfølelse kan opstå, fordi man føler så meget for den lille ny samtidig med, at man føler, at man svigter den store.

Man kan savne de nære oplevelser, man havde, før man fik nummer to, og føler måske en større forbundethed med det første barn, hvilket jo er helt naturligt, idet man jo har fået knyttet dybe, følelsesmæssige bånd til barn nummer et og fået en historie sammen med barnet.

Derfor har man helt naturligt andre følelser for dette barn end for barn nummer to, som man først nu skal til at lære at kende, knytte bånd til og få udviklet en dyb relation til. Så at vores følelser for den førstefødte og det lille, nyfødte barn er anderledes i en periode, er altså helt naturligt, og det har intet at gøre med, om vi elsker det ene barn mere end det andet.

Man kan blive lidt frustreret over disse følelser og prøve at være retfærdig – vil give dem lige meget – og føle skyld over ikke at have kræfter til dette. Men, kære Rikke, retfærdighed er jo ikke at give børnene lige meget, men at give børnene det, de hver især har behov for.

Dit lille barn har helt andre behov end det større barn. Så når du spørger, hvad du skal gøre for at være der for alle – også din mand – vil jeg sige: ”Du skal ikke være der for alle på én gang.” Du skal først af alt få talt med din mand om, hvordan han kan støtte og aflaste dig, så du får mulighed for at være lidt alene sammen med barn nummer et.

Når du har ammet, kan han fint være alene med den lille, og du kan tage på tur med den store, og mens I sidder og nyder en is, så fortæl hende, hvor dejligt det er at være sammen med hende – uden den lille. Sig at du nyder denne stund. Når den lille græder og tager din tid, så sig: ”Du må være godt træt af al det græderi, men lillesøster er så sulten.” Prøv at inddrage den store, for eksempel når du ammer eller sidder med den lille. Få hende til at sidde ved siden af dig, mens du stille nusser hende lidt.

Derudover synes jeg, at du skal tænke på, at selv om familien, nu da nummer to er kommet, har ændret sig meget, så har du også givet din store pige en gave – nemlig en lillesøster/bror.

Tænk på, hvilken glæde de kan få af hinanden, når de får den rette alder. Lad være med at stille så store krav til dig selv. Bed om hjælp fra din mand eller andre til lidt aflastning. Hvis du føler, at dette svar ikke hjælper, så vil en samtale med din sundhedsplejerske kunne være en stor hjælp. Alt godt til jer alle fire.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen