Forskelligt barn ude og hjemme, er det normalt?

Spørgsmål:

Min søn på to et halvt år er under observation af støttepædagog og psykolog, fordi han har svært ved at danne sociale relationer med de andre børn på sin stue. Dette oplever vi absolut ikke hjemme, eller når vi er ude hos venner, bekendte etc. Her kontakter han og lever med andre børn og er meget vellidt.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om et barn på to et halvt år kan ændre sin personlighed i løbet af dagen. Altså være én person i vuggestuen og en anden derhjemme? Vi forstår ingenting.

Hilsen M.O.

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære M.O.

Først af alt vil jeg sige til dig, at når et lille pus kan have problemer med at danne kontakt til andre børn i vuggestuen, er det jo ikke, fordi I som forældre har gjort noget forkert, eller fordi I ikke er gode forældre.

Årsagen til, at nogle børn har sværere ved at danne kontakt til andre, er ikke altid lige let at finde, men det er meget vigtigt, at vuggestuen over for jer forældre har gjort opmærksom på, at jeres søn har svært ved at have positiv kontakt med andre, og tilbyder at hjælpe ham, så han kan få venner og blive en del af gruppen.

Jeres lille dreng skal jo have et godt liv, have venner, lege og grine. Så jeg er meget glad for, at vuggestuen tager jeres lille dreng alvorligt, og at kommunen vil yde en ekstra indsats i form af en støttepædagog.

Jeg oplever også ofte, at forældre kan undre sig over, at vuggestuen og hjemmet kan opleve et barn så forskelligt, som I jo også gør. Men der er stor forskel på at være hjemme med mor og far og sine søskende og så i en institution, hvor der er mange børn og ikke så mange voksne til at hjælpe, hvis der er problemer, hvor alt skal deles, hvor man skal vente på tur osv.

Så det, I oplever hjemme, er rigtigt, for der er få børn og mere ro og fred. Mens der i vuggestuen er mange børn, uro og få voksne. Så det, jeres dreng har brug for, er en ekstra voksen til at hjælpe ham med at få god kontakt til de andre børn. Og dertil er der kommet en støttepædagog. Prøv at se det som noget positivt – se det som en hjælp til jeres lille dreng.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen