Hvordan gør vi det mindst smerteligt for vores datter når vi flytter?

Spørgsmål:

Vi er et ungt par, der inden for en overskuelig fremtid (højst tre år) rykker teltpælene op og flytter til Brasilien. Mine tanker og bekymringer går derfor allermest på min lige nu toårige datter (plus eventuelt en lille ny om et år eller to).

Vi kan naturligvis godt forestille os, hvor voldsomt det må være for hende, og det er også meget bevidst, at vi gør det inden skolestart, så hun ikke bliver revet væk fra et trygt skolemiljø osv.

I området, hvor vi flytter ned, er der ikke internationale skoler, så jeg har planlagt at undervise hende hjemme med dansk godkendte undervisningsmaterialer indtil omkring det tredje eller fjerde klassetrin.

Herhjemme har vi en stor omgangskreds og ser den nære familie cirka hver anden uge. Hun har kendt dem alle, fra hun var spæd, og elsker dem som os andre. Dét, jeg ønsker hjælp til, er, hvordan vi bedst muligt støtter hende psykisk i så stor en omvæltning, hvor nye legekammerater ikke forstår sproget, og hvor alt det vante pludselig er langt væk.

Vores datter er meget velfungerende, omsorgsfuld og dygtig, og langtfra genert. Jeg er ikke i tvivl om, at det lykkes, men vil så gerne gøre det mindst muligt smerteligt for hende.

Venlig hilsen Signe

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Signe

Når man vælger én livsstil, ja, så fravælger man også noget andet. Sådan er livet, og jeg tror, det er meget vigtigt, at man ikke hele tiden dvæler ved det, man fravælger, men i stedet bruger energi på at være glad for det, man har valgt.

Når I vælger at rejse til Brasilien med jeres ene eller måske to små børn, kan det altså blive en gave for jer alle. I kan sammen få nogle oplevelser, som kan binde jeres familie sammen. I vil lære en anden kultur at kende, I vil lære et andet sprog og få nye venner, som I kan have nogle gode oplevelser sammen med.

I får minder, I senere kan vende tilbage til. Samtidig bliver I i jeres lille familie meget afhængige af hinanden. I vil virkelig lære, hvor vigtigt det er at være en familie, og I vil kunne give jeres børn nærvær og tid.

Da jeres børn er så små, vil far og mor jo fortsat være de vigtigste personer i deres liv. Legekammerater – det finder børn alle steder med hjælp og støtte fra de voksne. Med hensyn til at holde fast i jeres familie herhjemme samt det danske sprog kan man jo i dag benytte videooptagelser, som sendes hjemme fra Danmark og modsat fra jer.

Mail er jo en anden gave, når man vil have kontakt. Man kan også lave dagbøger og sende dem til hinanden hver måned. Det at følge med i, hvad der sker herhjemme, kan være en stor hjælp, når I vender tilbage.

Men Signe, mit bedste råd er: Bliv glad for dit valg. Lad være med at signalere tristhed. Nyd det, og udstrål over for dine børn, at det er en god ting, I gør. Det er den bedste psykiske støtte, du kan give.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen