Tre personer står sammen på en festivalplads omgivet af telte og græs
Magnus Haugaard, Fanny Bornedal og Alex Høgh Andersen på Roskilde Festival 2026

Alex Høgh Andersen afslører sin vildeste festivaloplevelse

Den 32-årige skuespiller deler sit vildeste minde fra Roskilde Festival

logo herognu HER&NU HN

Skuespilleren Alex Høgh Andersen var tilbage på Roskilde Festival, da HER&NU mødte ham fredag aften. Og selvom han de seneste år har været fast gæst på Smukfest, begyndte hans festivaleventyr faktisk på Dyrskuepladsen.

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Jeg startede, da jeg gik på gymnasiet. Der var der lige en tre-fem år herude. Og så har jeg haft en lille pause og været lidt en "Smuk"-mand. Og så er jeg kommet tilbage nu, fortæller den 32-årige skuespiller, som ankom til festivalen med kollegaerne Fanny Bornedal og Magnus Haugaard.

Selvom Alex Høgh Andersen har mange festivalminder i bagagen, er det faktisk en helt frisk oplevelse, der topper listen på nuværende tidspunkt.

– Den vildeste festivaloplevelse var så sent som i onsdags, hvor der var Smag På Dig Selv (Band, red.), hvor Anna David kommer ind og synger "Fuck Dig" med de hårdeste blæsere, der kan komme på. Det var en stor oplevelse. Det var virkelig sjovt, siger han til HER&NU.

Koncerten blev dermed et af højdepunkterne for skuespilleren, der efter flere år væk fra Roskilde Festival igen har fundet vej tilbage til den ikoniske festival, hvor der hvert år strømmer 130.000 gæster til byen.