Alle, som har hørt 'Marina', 'Snart er du mer’ end 17 år' og 'Mini Max' på Dansktoppen i radioen, synger med, når Annette Klingenberg går på scenen på Dansk Slager Parade-turnéen.
– Det er bare skønt, at vi stadig har et vidunderligt publikum, som elsker de gamle sange og synger med. Nogle tror faktisk, at jeg synger playback, men det ER mig, som synger. Jeg tager det som et kompliment, at folk tror, at det er en indspilning, siger Annette Klingenberg, da HER&NU møder hende på Hotel Bretagne i Hornbæk.
Annette er blevet 76 år, og selvom det ene ben er mærket efter tre brud på lårben og hofte, så fejler hendes stemme ikke noget, og hun elsker stadig at synge sine gamle hits. Formen holder hun også flot vedlige.
– Jeg går en lang tur hver dag på 8-10 km, jeg slår selv græs i mit sommerhus og klipper hækken. Og så går jeg tur med mit barnebarn. Jeg prøver på at holde mig i form og tænker også over kosten, for det nytter ikke at spise 10 kager om dagen.
– Jeg kan godt være lidt genert, når jeg står på scenen. Hvis jeg er bange for at glemme lidt tekst, så skriver jeg det bare inde i hånden.Foto: Bo Nymann
– Jeg står her endnu, selvom jeg bliver behandlet for forstadier til hudkræft i ansigtet og er blevet opereret for både brystkræft, lymfekræft med 33 strålebehandlinger og livmoderhalskræft.Foto: Bo Nymann
Han betyder alt
Annettes datter, Ann Kristina, kaldet Nus, har en søn, Mikkel, som snart bliver syv år. Han er Annettes øjesten og fuld af gode ideer.
– 'Du er jo pensionist og har ikke så mange penge, mormor. Jeg har en idé til os to. Jeg kan faktisk godt synge 'Mini Max' og 'Min lille hund'. Du skaffer nogle jobs til os to, og mor finder ud af hvor meget, jeg skal have, mormor. Så har jeg råd til at købe Pokemon-kort, og dit pengeproblem er løst, mormor'. Er han ikke sød, siger Annette stolt og griner.
– Jeg spurgte ham: 'Hvad så med din skole?', så sagde han: 'Jylland er jo langt væk, så vi tager bare rundt på Sjælland. Det bliver godt, mormor. Du kommer til at tjene mange penge, mormor, for der er mange, som gerne vil se giraffen', siger Annette grinende.
– Han betyder alt for mig, og jeg prøver at følge med så meget som muligt.
– Det glæder jeg mig meget til, når Dansk Slager Parade er ovre. Jeg skåner min stemme her under Slager Paraden og venter med at gå i studiet til bagefter. Men jeg elsker at synge med de unge, og jeg elsker al slags musik som pop og rock. Så lang tid, jeg kan synge, så gør jeg det. Det er vigtigt, at der kommer nogen og fortæller mig, hvis jeg pludselig ikke kan ramme tonen mere.
Dansk Slager Parade er på turné rundt i hele landet frem til 10. marts.
Annette Klingenberg i godt selskab ved Dansk Slager Parade f.v. Klaus & Servants, Mik, Drama Queen, værtinden Karin Holm-Strand, Peter Vesth og Kristian Rusbjerg.Foto: Lindskov Communication/Lars Lindskov