-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
Dennis Knudsen efter retssag: Her er dommen
Nu er der afsagt dom i Retten i Roskilde, hvor kendisfrisøren var tiltalt for forsøg på bestikkelse af en embedsmand.
Efter en nedsmeltning og vanvidskørsel ved Molslinjen tilbage i 2023 fik Dennis Knudsen dengang frataget sit kørekort og blev idømt 40 dages betinget fængsel. Samtidig skulle han tage både en ny teori- og køreprøve for at generhverve sit kørekort.
Men sagen tog endnu en drejning sidste år, da den 62-årige kendisfrisør blev tiltalt for at have forsøgt at bestikke en embedsmand med 4.500 kroner før sin teoriprøve.
Ifølge anklagen tilbød Knudsen pengene til en tilsynsførende for at få sit kørekort tilbage. Den tilsynsførende afviste pengene og anmeldte da også episoden til politiet, som hurtigt kom til stedet.
I dag var Dennis Knudsen så på anklagebænken i Retten i Roskilde, hvor der faldt dom i sagen.
Artiklen fortsætter under videoen:
Detaljer fra retssagen
Under retssagen forklarede Dennis Knudsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, at han var meget nervøs før sin teoriprøve og derfor ikke fik forklaret sig ordentligt. Ifølge Stage ønskede han blot at få den rette hjælp – ikke at bestikke nogen.
Stage gik efter frifindelse og pegede på, at Dennis’ forklaring i store træk stemte overens med den tilsynsførendes, hvilket ifølge hende skabte tvivl i sagen.
Anklager Alexander Persson krævede 30 dages ubetinget fængsel og mente, at Dennis’ forklaring var utroværdig. Persson gennemgik bilag og den tilsynsførendes udsagn og pegede på, at tidligere lignende sager havde fået mellem 20 og 30 dages fængsel.
Retten hørte også, at den tilsynsførende blev overrasket, da Dennis før prøven viste 4.500 kroner frem og sagde, at de ville være hans, hvis han bestod. Beløbet lå i Dennis’ pas.
Spørgsmålet om, hvorvidt teoriprøven kunne være teknisk svær, blev også diskuteret. Den tilsynsførende sagde, at prøven i sig selv ikke var svær, men at nogle tekniske udfordringer kunne opstå, for eksempel for ordblinde, der bruger headset.
Her er dommen
Dennis Knudsen blev idømt 20 dages betinget fængsel, der ikke skal afsones, så længe han ikke begår kriminalitet i en prøvetid på et år. Desuden skal han gennemføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste og betale sagens omkostninger.
– Det er lidt chokerende at være dømt, når man egentlig havde håbet på at blive frifundet. Jeg føler jo stadigvæk, at det er en misforståelse. Jeg føler også, jeg burde være blevet frifundet. Så det er rigtig ærgerligt, at det blev en dom, fortæller Dennis til den fremmødte presse bagefter.
Dommeren lagde vægt på den tilsynsførendes vidneforklaring og fandt det bevist, at Dennis var skyldig i den fremsatte tiltale.
Dennis ved på nuværende tidspunkt endnu ikke, om han vil anke sagen, men lader det være op til sin advokat, Mette Grith Stage, om dommen ankes.
– Nu skal vi lige slå koldt vandt i blodet, så vil jeg gerne se dommen på skrift og lige læse den igennem og se, hvad det helt præcist er, dommeren har lagt vægt på, fortæller Mette Grith Stage til HER&NU.