Irina Olsen til pressemøde på Jaget Vildt 7.
Irina Olsen til pressemøde på Jaget Vildt 7.

Irina Olsen kæmpede med økonomien: Sådan går det i dag

Selvom det har været en hård tid, har Irina Olsen arbejdet hårdt for at få økonomien til at spille efter skilsmissen. 

logo herognu HER&NU HN

I "Irina i stykker" deler Irina Olsen åbent og ærligt ud om sin livssituation, efter hun blev skilt fra DJ Morten "Faustix" Olsen. 

Det indebar blandt andet en økonomisk nedtur for tv-personligheden, som på daværende tidspunkt stod med 2000 kroner på kontoen

Artiklen fortsætter under videoen:

Men med hårdt arbejde står det lysere til i dag. Det fortæller Irina Olsen, da HER&NU mødte hende til TVPRISEN. 

– Det har helt klart hjulpet, at vi (Irina Olsen og Morten Olsen, red.) har solgt huset. Jeg er ikke i samme krise, som jeg var i. Det er desværre det, der følger med. Jeg synes især, at når vi kvinder bliver skilt, så står vi i lidt mere tarvelige situationer, end mænd gør. Det har været svært at dele ud om min økonomiske situation, men det er ikke noget, jeg skammer mig over, sagde Irina. 

Tilbage i november solgte det forhenværende ægtepar huset i Nivå til 7,1 millioner.

– Jeg har brug for at vise, hvordan tingene faktisk er. Jeg har arbejdet rigtig hårdt siden, for det har jeg været nødt til. Jeg har haft lyst til at lægge mig ned og græde mange dage, men jeg er taget på arbejde i stedet for, og det er jeg stolt af, slog Irina fast.

Du kan høre hele interviewet med Irina Olsen øverst i artiklen.