Sarah Zobel har ét krav til en ny mand: ”Jeg synes ikke, det handler om at være kræsen”

Sarah Zobel glæder sig til i morgen. Ikke sådan helt bogstaveligt. Men hun glæder sig dagligt til, hvad der venter om livets næste hjørne.

– Jeg er 52 år, og jeg har altid syntes, at det lyder åndssvagt, at man om denne alder siger, at man er ”midt i livet”, for det er man jo kun, hvis man bliver mindst 100 år, og det er der meget få af os, der gør. 

Men det, jeg vil sige, er, at jeg er et dejligt sted i livet. Jeg har en masse livserfaring på godt og ondt, og jeg har været igennem mange forskellige ting. Familie. Mindre børn. Brud. Forskellige ting erhvervsmæssigt og karrieremæssigt. Jeg synes, jeg er et klogere og mere roligt sted, et meget mere autentisk sted i mit liv. Og det at være autentisk, ærlig og grounded, det er key for mig lige nu. 

Jeg kan mærke, hvordan trangen til sandhed – sande relationer, sande parforhold – fylder mere og mere hos mig i denne fase af livet.

Jeg går ikke ud fra, at du tidligere har være usand, så hvad er skiftet?

– Ja, det er et godt spørgsmål …

Hun tænker lidt.

– Skiftet er, at jeg tidligere måske har truffet nogle valg, hvor jeg ikke har fulgt min mavefornemmelse. Jeg har været for pleasende, og jeg har levet for meget ud fra, hvor jeg kommer fra, hvad der forventes, min egen higen efter kærlighed og det, jeg har troet, var det gode liv for mig eller hvordan man ”bør” leve. 

Jeg tænker, at det er noget, som mange kan genkende, og jeg tror også, at vi med livet skræller mere og mere ind til kernen af, hvem vi i bund og grund er. Vores autentiske jeg. Og det sted begynder man at nå frem til på det her tidspunkt i livet, synes jeg.

To forskellige mænd

Sara Zobel er psykolog, forfatter, foredragsholder og Body SDS kropsterapeut, og hun er aktuel i podcasten ”Flat agers – Lev livet uden alder” i et afsnit, der har særlig fokus på kærlighed. Den vender vi tilbage til. Kærligheden. Sarah sagde ja til at være med i podcasten, fordi hun netop identificerer sig meget med følelsen af, at alderen flader ud og bliver ligegyldig.

– Jeg synes, at flat agers er et sjovt begreb, der fint beskriver, hvad der sker, og hvordan jeg har det lige nu. Som jeg ser det, bliver vi ældre og ældre indtil et vist punkt, hvor alderen så flader ud. Selvfølgelig bliver vi stadig ældre på papiret, men vi lever ikke nødvendigvis som om, vi bliver ældre. Jeg går f.eks. stadig op i min træning, jeg spiser sundt, og jeg går op i, hvad er kommer af ny makeup og nyt, smart tøj. 

Så ja, jeg lever sundt og passer på mig selv, men det afgørende for mig ved at identificere sig som en flat ager er, at jeg bliver ved med at være nysgerrig. Levende. Og i bevægelse. Jeg tog min sidste uddannelse, da jeg var 42 år, og det bliver sikkert ikke min sidste. 

Når jeg arbejder med mine klienter, om det er i terapi eller til Body SDS, så handler det om at skabe bevægelse i kroppen, bevægelse i systemet og bevægelse i psyken. For mig er det at være levende at være i bevægelse og hele tiden holde sin egen Chi – livsenergi – i gang. Det er afgørende, og det kan vi gøre, indtil vi lægger os ned og dør. 

Jeg kan ikke lide, når tingene bliver for fastlåst og faseinddelt. At vi tænker, at når vi er vi 20’erne, gør vi sådan og sådan, og når vi er i 50’erne hiver vi remoten frem eller tager cykelbukserne på. Altså, hvem fanden har sagt, det skal være sådan?

I forhold til kærligheden, som vi alle kan forholde os til på forskellig vis livet igennem, er Sarah en erfaren sjæl. Både fordi hun selv har flere forhold bag sig, men også fordi hun arbejder professionelt med menneskelige relationer.

Hvor er du selv, hvad kærligheden angår, i øjeblikket?

– Jeg er single. Men jeg har selvfølgelig haft nogle kærlighedsrelationer igennem livet. Jeg har haft to lange forhold, som var med to ret aldersmæssigt forskellige mænd. Min eksmand, som jeg var sammen med i 14-15 år, er ni år ældre end mig, og så havde jeg en kæreste i næsten ti år, som var ni år yngre end mig.

Havde alderen nogen betydning i de forhold?

– Det er jo to forskellige mænd, og jeg var to forskellige steder i livet. Der var forskel på nogle værdier, på deres udgangspunkt og på deres syn på livet, men man kan jo godt være en gammel sjæl i en ung krop og omvendt. Så det er svært at definere, hvad alderen egentlig betød. Men det har måske gjort, at jeg i dag, i relation til parforhold, står lidt mere – jeg vil ikke sige fritsvævende – men mere åbent. 

Viften er bredt ud. Selvfølgelig kan jeg relatere mig til mænd på min egen alder, og her mener jeg mænd i alderen 55-60. De vil jo ikke være ”for gamle” til mig. Men jeg kan også sagtens forholde mig til en mand på 40 år, selv om han kan være et andet i livet. 

Jeg synes nogle gange, at mænd på min egen alder kan blive nogle gamle nisser.

Hun griner.

– Ja, nu har jeg sagt det lige ud! Og jeg synes også, at de kan blive lidt kedelige. Det må vi kvinder altså godt have lov til at sige. Hvis mænd går og synes, at vi kvinder bliver lidt ældre i det, så synes vi det altså også om dem! Og hvad handler det så om? 

Det handler måske om, at min generation af mænd ikke hører til dem, der har lært at reflektere allermest, mærke mest efter og så videre. Hvis de har været igennem nogle livskriser, har de måske oftere slugt deres smerte eller bare arbejdet videre. 

De er ikke gået til psykolog og har ikke lært af livet, men har måske bare taget et ekstra glas vin. Og ja, nu taler jeg meget generelt, men min generation af mænd har ikke nødvendigvis lært at kigge sig i spejlet og rykke sig menneskeligt, fordi de har lært at være ”store drenge der ikke græder”, og så er det, at jeg godt kan synes, at det nogle gange bliver lidt for stagneret. 

Jeg gider ikke kun at snakke om den gode årgangsvin, og hvor vi skal cykle hen i næste weekend.

Hvad skal der til for, at du falder for en mand i dag?

– Det skal være en mand, som har prøvet nogle ting, og som har reflekteret over sig selv og sit liv. Hvor han kommer fra, hvordan hans opvækst har påvirket hans liv og de valg, han har truffet. Jeg vil gerne ind i et mere bevidst forhold. Jeg synes, jeg har fået et mere bevidst forhold til mig selv, så det kræver jeg egentlig også af et forhold. En dyb forbindelse, hvor vi kan udvikle os sammen. 

Min sjæl skal være med i forholdet. Og så selvfølgelig alle mulige andre dejlige ting. Humor. Eventyrlyst.

Den tysk-amerikanske psykolog og filosof Erich Fromm satte i sin bog ”Kunsten at elske” ord på forskellen mellem det, han kaldte umoden og moden kærlighed. Han skrev: ”Umoden kærlighed siger: Jeg elsker dig, fordi jeg har brug for dig. Moden kærlighed siger: Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig”. 

Den forskel handler ikke om alder, men netop om, hvorvidt man kender sig selv og sin partner i dybden.

– Vi kan vel alle sammen blive enige om, at livserfaring er godt. At man ved, hvad man vil have og ikke have. Jeg vil ikke gå på kompromis, men jeg synes ikke, det handler om at være kræsen. Jeg synes egentlig, det handler om at være mere klar i det. Jeg vil ikke have en halvfesen kærlighed. Jeg vil ikke have en mand, jeg skal fikse, eller som skal fikse mig.

Parforholdets økonomi

Hvordan er din generation anderledes end tidligere generationer i forhold til kærlighed, tror du?

– Selvom min generations mødre var lidt rødstrømper og oppe på barrikaderne, så er vi nok mange, som stadig er lidt fastlåste i den traditionelle kvinderolle. Var har taget mest af arbejdet i hjemmet, ”ofret” os for familiens velbefindende og er gået ud for at finde et ”godt parti”. En god fyr, der har orden på økonomien. Og det er sådan, selvom vi kvinder er meget veluddannede og kan tænke og betale selv. 

Jeg kan i hvert fald selv mærke, at jeg har et ben i hver lejr.

Hvad handler det om, tror du?

– Forholdet er en ting, og økonomi er noget andet, men det påvirker jo unægteligt hinanden på en eller anden måde. Jeg har somme tider tænkt, at et forhold godt kan gå hen og blive lidt som et regnestykke. At der skal være det samme på hver siden af lighedstegnet. 

Begge parter skal føle, at de bibringer ligeligt til forholdet. Hvis den ene har mere af noget, har den anden noget andet. Så hvordan den balance kommer til udtryk, er jo forskelligt. Men jo mere hver person hviler i sig selv og i det, de bringer ind i forholdet, jo større chance for et godt forhold.

De brudte kærlighedsrelationer, som Sarah har oplevet i sit liv, har selvfølgelig sat sig i hende.

– Det er interessant, det her med, at noget sætter sig i en. Nu taler vi om flat agers i forhold til, at det er mennesker, der har en masse livserfaring, som kan bruges positivt. Men jeg synes også, at jeg nogle gange har mødt sider i mig selv – og i mine klienter – hvor jeg mærker en øget sårbarhed, som gør, at man putter sig lidt. 

At man pakker sig lidt væk fra livet. Det kan være naturligt i en periode at trække sig, ligesom dyr gør, og slikke sine sår, være ensom og reflektere. Men kærlighedsmæssigt er det jo ikke så godt for os i længden, hvis vi trækker os fra livet og fra troen på kærlighed. Man skal helst genfinde en eller anden tillid, både til sig selv, men også til kærligheden. Og der tænker jeg, at smerten somme tider kan være den svære side af livserfaringen. 

Det, der gør, at man siger: ”Forhold? Det har jeg fandeme fået nok af! Ikke mere af det til mig.” Og det, synes jeg, er synd. Sådan føler jeg ikke selv, jeg har det indeni. Jeg er meget opmærksom på at lære af kriser, så sådanne perioder af livet skaber mere dybde og rummelighed og ikke lukkethed og resignation. 

Og så er vi tilbage ved vigtigheden af stadig at kunne finde bevægelsen i livet. Nysgerrigheden. Livskraften.

Askepot-kærligheden

Hvad betyder din uddannelse som psykolog og Body SDS-behandler for din måde at håndtere dine personlige kriser og udfordringer?

– Det er altafgørende. Jeg har villet læse psykologi, siden jeg var 15 år, så mennesker og menneskers historie – hvorfor vi gør, som vi gør – har altid fascineret mig. Og det har været afgørende i min egen livsrejse, at jeg har haft det fokus og de redskaber. Samtidig er jeg jo også bare et menneske, som har skullet gå igennem mit eget liv med de ting, jeg nu engang har fået med. 

Jeg har også skullet støde panden mod det ene og det andet, og jeg har skullet lære noget. Og det er nok vigtigt. Når jeg står overfor noget svært, kigger jeg på, hvad jeg kan lære af det, for jeg tror, vi er her for at lære. 

Jeg tror, vi er på en sjælelig rejse, hvor vi skal finde ud af, hvorfor vi er her, og hvad vi kan tilbyde det liv, vi lever lige nu, og de mennesker, vi har omkring os. Det holder jeg mig altid for øje.

Men uanset hvad vil et brud næsten altid føre noget smerte med sig, noget mistet historie og nogle mistede relationer. Hvordan har du oplevet det?

Vil du vide mere om flat agers, så følg podcasten ”Flat agers – Lev livet uden alder”.

Sociolog Emilia van Hauen og journalist Marie-Louise Truelsen har i hvert afsnit en ny gæst med i programmet, og du kan møde: Sarah Zobel, Caroline Henderson, Ane Cortzen, Camilla Miehe-Renard, Anne Louise Hassing og Rikke Dal Støttrup, der alle ser sig selv som flat agers.

Find den der, hvor du lytter til podcasts.

– Det her sted i livet er bestemt ikke kun et happy place, det er vigtigt at sige. Det har sin sårbarhed. Usikkerheden i forhold til, om jeg møder en ny kærlighed. En, jeg kan læne mig op ad, når børnene flyver fra reden. Der er alle mulige tanker af den slags. De gange, jeg har brudt op, har der været sindssygt meget smerte i det. Børn, det er gået ud over. 

Den fælles historie, man mister. Hans familie, som man kan føle, at man mister. Den fælles vennekreds. Det er bestemt ikke nemt. Men jeg har også oplevet, hvordan denne smerte har gjort mig mere indfølende, givet mig mere dybde, medfølelse, ydmyghed og livsindsigt. 

Og det er menneskelige egenskaber, jeg ikke ville have været foruden, og som nu gør mig bedre til mit arbejde og til livet generelt.

Tror du stadig på kærligheden?

– I vores kultur er vi opdraget med Askepot-kærligheden, og den drøm har jeg nok mistet. Eller ”mistet” lyder så negativt, for jeg er faktisk helt a-okay med ikke at få Askepot-kærligheden. Jeg tror på, at kærligheden kommer, når den skal komme. Og hvis den ikke kommer, så er der kærlighed nok i andre relationer og fællesskaber. 

Det har jeg fundet en form for ro i. Jeg synes, det er vigtigt, at vi udfolder kærlighedsbegrebet lidt.

Når man taler om kærlighed, kan det netop hurtigt komme til at handle om den romantiske kærlighed. Kærligheden til en partner. 

Men Sarah Zobel mener altså, at det er vigtigt også at holde fokus på andre slags kærlighed. På Instagram skrev hun sidste sommer følgende til sine børn: ”Kære voksne datter/søn. Du er det mest dyrebare, jeg har i livet, så hvis jeg nogle gange bliver for omklamrende/ bekymret og nervøs, så sig det til mig. 

Jeg skal også gradvist lære at slippe dig, ligesom du skal med mig. Jeg øver mig og glædes over din øgede selvstændighed.”

– Jeg bliver så glad, når min store datter bliver vred på mig, irettesætter mig eller siger "lad være med at blande dig". En del af mig har lyst til at sige hov, hov eller rolig nu, men jeg tager mig i det. I stedet tænker jeg, okay, fedt, at du er vred, det ville jeg også selv have været, hvis jeg havde lært det eller havde turdet det i den alder. Så ud med det! 

Jeg er stolt over, at jeg har lært hende det, for det handler om at turde sætte sig selv i fokus.

Og at elske sig selv?

– Ja. Vi er vokset op i en kultur, hvor man skal tilgive andre, være en god ven og have antennerne ud i forhold til, hvordan alle andre har det. Specielt os kvinder. Det ligger så dybt i vores kultur, at vi er selvopofrende, at det nærmest er en dyd, selvom det burde være det modsatte. 

Det kan være meget svært at forholde sig til kærligheden til sig selv. Det ser jeg også i mit arbejde. Og jeg skal være den første til at sige, husk nu selvomsorgen. Det er så vigtigt også at tage sig af sig selv. Ikke som en selvforkælelse, man kan tage fat i, når man lige har lidt ekstra tid, men som noget, vi prioriterer højt i hverdagen. 

Det er virkelig afgørende både for vores egen fysiske og mentale sundhed, men også for den måde, vi er overfor andre. Mange af mine klienter kommer først hos mig, når de har fysiske symptomer. De har ikke reageret på alle de tanker og følelser, der har rumsteret i årevis, og hvis man ikke gør det, så sætter det sig, og så bliver man syg. 

Når Sarah kigger 5-10-15-20 år frem i tiden har hun masser af ting, hun glæder sig til at bruge livet på.

– Jeg har stadigvæk rigtig mange arbejdsmæssige ting, jeg gerne vil udforske. Jeg taler med to kvinder fra udlandet om at lave et lille firma, som laver retreats. Jeg er i gang med at skrive en ny bog, og jeg elsker at have mine klienter til samtaler og til Body SDS. 

Jeg holder meget af den individuelle dialog med min klienter, men jeg elsker også at arbejde med grupper, hvor mennesker kan lære af hinanden. Kærlighedsmæssigt er jeg åben, og jeg ser, hvad der sker. Lige nu koncentrerer jeg mig om at elske mine børn, mine venner og mit arbejde, og jeg synes, det er meget meningsfuldt for mig at give de erfaringer, jeg har gjort mig, videre til andre.

Forestil dig, at du er blevet 90 år og kan se tilbage på det sted, du er i livet nu. Hvad vil du gerne som 90-årig kunne sige til dig selv?

– Jeg håber, jeg vil kunne sige: Wow, hvor du virkelig bare fyrede den af og levede resten af dit granvoksne liv fuldt ud. 

Hvor blev du god til, med livets erfaring, at leve fra dit hjerte og fra din sjæl. Og hvor blev du god til at give og modtage kærlighed fuldt ud.