Kenneth Hansen vinterbader med sne omkring sig.
Kenneth Hansen fra "Luksusfælden"

Kenneth Hansens afhængighed: Sådan finder jeg roen

Kenneth Hansen er ikke kun en iskold økonom i ”Luksusfælden”. 

logo herognu HER&NU HN

Der er is i vandet i Københavns Havn. Termometeret under badeanden i vandet i viser -2 grader.

Helt afslappet afklæder ”Luksusfældens” økonomiske ekspert Kenneth Hansen sig tøjet og gør klar til at gå i vandet. Der er ingen panik, for Kenneth har sin krop under kontrol.

Artiklen fortsætter under videoen:

– Man kan lære at kontrollere sin vejrtrækning. For selvfølgelig er det koldt, men man skal bare overgive sig til det og slappe af. Kroppen kan sagtens klare det i de tre minutter, jeg er nede. Når jeg sidder ude på min altan, så sidder jeg i isbad og slapper af i tre minutter, forklarer Kenneth, som godt ved, at mange ikke helt forstår, hvordan det kolde gys kan være afslappende.

Kenneth Hansen står ved badetrappen klar til at springe i det iskolde vand.
– Kroppen går jo i chok til at starte med, hvis man ikke ved, hvad det er. Hvis du kan finde ud af ikke at instinktivt overgive dig til ”flugt”-følelsen, når du rammer det kolde vand, så er du godt på vej.

– Det lyder underligt for folk, der ikke har prøvet det. Men det får man, og derfor virker det ikke koldt, når man kommer op. Der kommer en helt naturlig varme, forklarer Kenneth Hansen, 42, der står på bare fødder på isen og tørrer sig. Han har selvfølgelig også cyklet i den – 6 grader kolde luft til havnen.

Kenneth bor med sin hustru, Signe, og deres fem sammenbragte børn i alderen 4-13 år på Frederiksberg. Til dagligt bader han nu på tredje vinter i et kar på familiens altan. Karret fik Signe i gave fra sit job.

Kenneth Hansen står med håndklædet.
– Det er en fantastisk start på dagen, og der er ikke nogen, der siger, at du SKAL sidde nede i vandet i tre minutter. Du kan jo starte med mindre og så øge tiden, efterhånden som du bliver bidt af det.

– Efter et stykke tid var jeg hooked. Nu kan jeg ikke undvære det om vinteren, for det er en rigtig dejlig start på morgenen. Der breder sig en dejlig varm følelse i kroppen, og kaffen smager bedre, når man kommer ind. Det værste ved den hårde frost denne vinter var, at jeg ikke kunne komme i på altanen, for karret var bundfrossent som en isterning.

Sund livsstil 

Selvom han foretrækker isbadet, så går Kenneth i vandet hele året rundt.

– Når vi holder sommerferie, så er jeg lige nede at bade i 10 minutter hver morgen. Der er en mental ro i at gå dernede, inden alle børnene vågner, og lige sidde med en kop kaffe og kigge ud over vandet.

Kenneth Hansen i iskar på altanen.
Til dagligt nøjes Kenneth med at hoppe i et kar på altanen ved lejligheden på Frederiksberg. – Det skal ikke være et stort projekt at komme i iskoldt vand. Her skal du ikke pakke en taske, ned i bilen, på cyklen eller ned i metroen og så hjem igen.

Kenneth er i super form, og han har tidligere lavet en ironman med 3,8 kilometer svømning,180 kilometer cykling og 42 kilometer løb. Selvom han stadig træner lidt, så er det nu mest kosten, han har fokus på for at holde sig i god form med.

– I forhold til både fysiske og dit psykiske velbefindende, så handler det også om, hvad du indtager. Solide råvarer og hjemmelavet mad fra bunden. Havde du spurgt mig for otte år siden, så gik jeg ikke i køkkenet og lavede min egen mad. Det gør jeg nu. Jeg er blevet så vanvittig, at jeg fermenterer kål, for jeg kan mærke på min krop, hvilken forskel det gør. Det kan jeg også mærke, når jeg går i isbad. Nu er jeg afhængig af begge dele.

Kenneth Hansen sammen med de andre eksperter fra ”Luksusfælden” Jan Swyrtz, Ilyas Dogru, Mette Reissmann og Louise Frost.
Kenneth Hansen sammen med de andre eksperter fra ”Luksusfælden” Jan Swyrtz, Ilyas Dogru, Mette Reissmann og Louise Frost.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NU-forside fra uge 10
HER&NU-forside fra uge 10