'EchoPrisen' 2023, Victor Gaardboe aka Gobs og Josephine-Emilia
"EchoPrisen" 2023, Victor Gaardboe aka Gobs og Josephine-Emilia

Sangeren Gobs aflyser alt: Mor døde pludseligt

Sangeren Gobs aflyser koncerter på stribe efter det pludselige dødsfald.

logo herognu HER&NU HN

Victor Gaardboe, også kendt under kunstnernavnet Gobs, skulle, blandt flere andre koncerter, have optrådt til "Rock i Ringkøbing" den 28. juni - noget, mange fans havde glædet sig til. Tre dage inden det store brag i Ringkøbing måtte festivallen, til folk store ærgrelse, dog meddele, at Gobs havde meldt afbud og altså ikke ville komme på scenen alligevel. 

LÆS OGSÅ: Orlov fra DR: Arbejder på rørende projekt om døden

Det blev et afbud, der skabte stor kritik - men få dage efter offentliggjorde den 26-årige sanger og rapper den sørgelige årsag til aflysningen. 

- I går bar jeg min mor ud på hendes sidste rejse. Til lyden af New York. Jeg spillede den sang for min mor, før albummet udkom, og det var første gang, jeg så hende græde til min musik. Derfor havde den sang en særlig plads i mit hjerte. Nu har den fået en anden betydning, skriver Gobs på et opslag på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen...

Rapperen fortæller yderligere, at hans mor gik bort af et pludseligt hjertestop natten til fredag i sidste uge. 

- Hun elskede livet. Hun glædede sig til at følge med i alt, hvad hendes familie foretog sig. Hendes liv skulle ikke slutte nu. Havde det stået til mig, skulle hun have fortsat med at bringe smil frem hos andre i al evighed. Jeg vidste godt, at døden en dag ville ramme mit liv, men intet kan forberede dig på at skulle bære din mors kiste ud. Jeg bliver aldrig det samme menneske igen, skriver Gobs på det hjerteskærende opslag. 

Gobs, der blev gift tidligere i år med Josephine-Emilia Nielsen, skriver, at savnet vil følge ham resten af livet, men at han ved, at hans mor ville ønske, at han bliver glad igen.

- Og jeg ved, det kommer til at tage længere tid, end hun ville have ønsket. Hvor lang tid, ved jeg endnu ikke. Det kan være tre dage – eller tre måneder – før jeg igen kan stå på en scene. Det håber jeg, der er forståelse for. 

Gobs har lavet populære sange som "Tak for sidst", "Igen & Igen" og "Tro på kærlighed", og de to planlagte koncerter i DR's Koncertsal til efteråret bliver dedikeret til hans mor. 

LÆS OGSÅ: Gobs sælger luksuslejlighed for tocifret millionbeløb

Du kan se hele opslaget herunder: