De to par: Marcus, Cecilie, Frederik og Christina

Her er de sidste to par fra “Gift ved første blik”: Se dem her

Her er de sidste to par, som eksperterne har matchet og ordene, de får med på vejen.

logo herognu HER&NU HN

Vi er nu nået til de sidste to par, der i aften bliver kastet ud i kærlighedseksperimentet. Eksperterne har gjort deres forarbejde, og nu er det op til Frederik, Christina, Markus og Cecilie at finde ud af, om kemien også er der, når de står ansigt til ansigt.

Artiklen fortsættes under videoen.

Frederik og Christina

Frederik, 35 år, trælastsælger, Jægerspris

Christina, 36 år, lektor, Roskilde

Frederik og Christina fra 'Gift ved første blik' står foran siddende gæster ved en udendørs vielse i grøn park.
Frederik og Christina fra "Gift ved første blik".

Frederik og Christina har ifølge eksperterne noget vigtigt tilfælles. De er begge mennesker, der ikke tager sig selv alt for højtideligt.

De er heller ikke bange for at grine af sig selv, og det mener eksperterne kan blive en stor gave i deres kommende ægteskab.

Begge bærer samtidig en smule usikkerhed med sig. Men eksperterne ser ikke nødvendigvis usikkerheden som en svaghed. 

De oplever sårbarheden som sympatisk og tror, at netop den kan blive en styrke for parret. Den kan være med til at få dem til at engagere sig, interessere sig for og investere i hinanden.

Frederik har været meget klar over for eksperterne om, hvad han ønsker. Og hvis de finder et match til ham, vil han gå hundrede procent ind i det. Han har sagt, at han er klar til at åbne sit hjerte for den kvinde, eksperterne finder til ham.

Christina har tidligere kaldt sig selv for ‘Vente Bente’.

Men nu mener eksperterne, at ventetiden er forbi. Nu skal hun møde den mand, som hun forhåbentlig skal dele resten af livet med.

Markus og Cecilie

Markus, 31 år, partnerspecialist, København

Cecilie, 28 år, revisor, Valby

Marcus og Cecilie fra 'Gift ved første blik' står over for hinanden ved en udendørs vielse foran en trappe.
Marcus og Cecilie fra "Gift ved første blik".

For Markus og Cecilie har eksperterne især kigget på deres ønsker til et parforhold. Engagement, ærlighed og villigheden til at kigge indad er nøgleord for dem begge.

Markus bringer ifølge eksperterne sit nærvær og engagement tydeligt ind i mødet med andre mennesker. Han er typen, der er til stede her og nu, og som er parat til at give af sig selv.

Samtidig er han et menneske, der godt kan indtage et rum.

Og netop det har Cecilie efterspurgt.

Cecilie beskriver sig selv som en kvinde med mange facetter. Hun kan være den rene sofakartoffel den ene dag og feste natten lang den næste.

I en relation byder hun ifølge eksperterne ind med omsorg, initiativ og en evne til let at begejstres over både de store og de små ting i livet.

Eksperterne tror især, at Markus vil sætte pris på den naturlige dybde, Cecilie bringer med sig.

De ser et par, som begge er i stand til at få en masse til at ske på egen hånd, men som i virkeligheden trives bedst i tosomheden.